CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
1900

Produktionsland:
Frankrig, Italien, Tyskland

Produktionsår:
1976

Manuskript:
Franco Arcalli, Bernardo Bertolucci, Giuseppe Bertolucci

Producere:
Alberto Grimaldi

Fotograf:
Vittorio Storaro

Klipper:
Franco Arcalli

Komponist:
Ennio Morricone

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
02-11-05:
Depardieu indstiller karrieren
 
Anmeldelser:
22-07-10:
Once Upon a Time in the West
15-07-05:
1900 - 1. del
 
Artikler:
30-05-01:
Vittorio Storaro – Lysets mester
 


1900 - 2. del

Anmeldt af:Via Christensen
Genre:Drama
Varighed:158 minutter
Instruktør:Bernardo Bertolucci
 
Premieredato:26-08-2005
Medvirkende:Som:
Robert De NiroAlfredo Berlinghieri
Gérard DepardieuOlmo Dalcò
Donald SutherlandAttila
Dominique SandaAda Fiastri Paulhan
Laura BettiRegina
Werner BruhnsOttavio Berlinghieri
Se komplet creditliste her

Sorte og røde
 
I anden del af Bertoluccis storværk fra 1976, 1900, trækkes linjerne skarpere op mellem godsejere, landarbejdere og fascister. Vi er nu nået til 1920’erne, og godsejersønnen Alfredo Berlinghieri (Robert De Niro) gifter sig med den betagende, anarkiske Ada (Dominique Sanda); landarbejderne med kommunisten Olmo Dalcò (Gérard Depardieu) i spidsen ser deres fagforeninger opløst af fascismen, mens den brutale Attila (Donald Sutherland) styrer Berlinghieri-godset med hård hånd.

Imponerende billeder
Lige som i første del betages man af mesterfilmfotografen Vittorio Storaros billeder. Man kan lugte høet på markerne, støvet i aristokraternes gammeldags sale, spiritusånden fra drankerne i den beværtning, hvor Ada søger tilflugt fra sin håbløst handlingslammede mand. Det er gribende og sanseligt og filmens største styrke sammen med Ennio Morricones som altid følsomme og iørefaldende musik.

Ekstreme personer
Men de personer, som måske for tredive år siden kunne gælde som emblemer for de forskellige klasser, holder ikke i dag. Donald Sutherlands fascist er rendyrket bestialsk, sadistisk og nu tilmed pædofil. Det ville være dejligt, hvis alle fascister skar ligeså lede grimasser som hans håbløst overspillede Attila, men så nemme er de jo desværre ikke at få øje på. Hans modpol er den temperamentsfulde Olmo, der altid farer op og griber til våben, når nogen rammes af uretfærdighed. Men Gérard Depardieus stovte fremtoning og følsomme blik er ikke nok til at skabe et tydeligt tegnet menneske og ikke blot en repræsentant for en klasse. Mest ægte træder han frem i en scene, hvor Alfredo mistænker ham for at have en affære med Ada og ophidset braser ind i hans hjem. Trods deres interessekonflikt, og selv om Alfredo tidligere i filmen har nølet med at forsvare Olmo mod en uretfærdig mord-anklage, finder de to barndomsvenner sammen i vemodigt drenge-drilleri.

En klasse af kujoner
Lige som i første del har Robert De Niro den mest interessante af de tre hovedroller som den valne godsejersøn, der tøver – alt, alt for længe – med at tage parti og vise de få tænder han i kraft af sin klasse endnu har tilbage. Så stor en slapsvans er han, at han ender med at synde i kraft af manglende handling – selv om han til det sidste med en vis ret hævder, at han aldrig har gjort nogen noget ondt. Han er langt den mest troværdige – desværre! – af filmens mandlige karakterer. Filmens kvindeskikkelser er, ligesom i første del, ret svage, selv om den gudindelignende Ada nu træder i karakter og bliver andet og mere end et forkælet overklasseløg. Hendes modpol, den oversete og hævngerrige Regina (Laura Betti), som slår følge med fascisten Attila, udvikler til gengæld nærmest hekselignende træk.

Forsimplet
Det er klart, at man må se 1900 som marxisten Bertoluccis hyldest til "den sande kommunist", landarbejderen med jord under neglene og dybe rødder i den ægte, italienske muld – i hans kamp mod den forhadte fascisme og den feje overklasse. Men i dag, næsten 30 år efter, hvor kommunismen er gået til grunde, og fascismen er blevet stueren, holder billedet ikke længere. Bertoluccis 1900 kan ikke længere betragtes som det epos over en omtumlet – og grundlæggende – periode i Italiens historie, som den synes at ville være. Tilbage står en billedskøn og til tider gribende, men rodet og usammenhængende fortælling. Det bliver endnu tydeligere i anden del, end det var i første. Iscenesættelsens detaljerigdom og Storaros eminente billedmageri redder stjernerne hjem.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem instruerede den originale version af filmen Psycho?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google