CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Voksne mennesker

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Dagur K谩ri, Rune Schjøtt

Producere:
Birgitte Skov
Morten Kaufmann

Fotograf:
Manuel Alberto Claro

Klipper:
Daniel Dencik

Komponist:
Slowblow

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(48 stemmer)

L忙s ogs氓...
Nyheder:
21-11-06:
Danmarks største filmpris til islænding
16-05-06:
Dansk prisvinder i Tyskland
07-02-06:
Dansk film triumferer i Gøteborg
03-02-06:
Odds på Robert-priser
03-02-06:
Dagur K谩ri vinder Carl Th. Dreyer prisen
01-02-06:
Danmark rigt repræsenteret i Gøteborg
31-05-05:
Dagur K谩ri viser favoritter
19-04-05:
Tre danske film på Cannes
01-04-05:
Natsværmerpris til to gange Bro
21-10-03:
N贸i Albin贸i styrede islandsk Oscarshow
06-06-03:
Hodder og N贸i Albinoi vinder priser
04-02-03:
Albinoen der kom ind fra kulden
 
Anmeldelser:
07-07-16:
Virgin Mountain
10-12-13:
Spies & Glistrup
29-08-13:
Spies & Glistrup
02-05-12:
Undskyld jeg forstyrrer
25-01-11:
Smukke mennesker
18-05-09:
Frygtelig lykkelig
11-11-08:
Gaven
24-10-08:
Frygtelig lykkelig
28-02-07:
Offscreen
24-09-04:
N贸i Albin贸i
 
Artikler:
06-08-03:
CIFF 2003: Fokus på Norden
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 1.85-1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Samtale med instruktøren, slettede scener, plakater, billeder, biografier
Voksne mennesker

Anmeldt af:Jesper Vestergaard
Genre:Komedie/Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Dagur K谩ri
 
Anmeldelsesdato:07-02-2006
Medvirkende:Som:
Jakob CedergrenDaniel
Nicolas BroMorfar
Nicolaj KopernikusTeis
Tilly Scott PedersenFranc
Morten SuurballeDommeren
Bodil J酶rgensenFrancs mor
Se komplet creditliste her

Tilbagelænet, naivt og forførende
 
At opleve Dagur K谩ris fine alternative komedie Voksne mennesker er som at besøge en ven, der hiver en god gammel LP-plade ned fra reolen, puster støvet af og så ellers lader musikken spille, mens man kan læne sig trygt tilbage, beredt på både overraskelser og indtagende momenter af poetisk skønhed.
Ind imellem takker pladen over, og en detalje fremhæves - måske frivilligt, måske ufrivilligt - men heldigvis bliver pickuppen aldrig efterladt i tomgang.


Copyright:
Nordisk Film, Foto: Henrik O. Rasmussen
Underligt forførende
Med løs hånd og stort overskud har den islandskfødte instruktør og musiker dirigeret endnu en anderledes, markant personlig og underligt forførende film, der konstant udfordrer med spørgsmålet om, hvorvidt det er filmen, eller den virkelighed den skildrer, der er mest absurd. Filmens historier er grundlæggende realistiske, og selv om de fortælles i eventyrlige vendinger, er der alligevel rig mulighed for genkendelse igennem de 12 skæringer, som de er inddelt i. I konstante poetiske strøg runder vi både ensomheden og kærligheden, livets trivialiteter og de mere komplekse sider af sagen.

Rundt om hjørnet
Filmen er rustik fra starten med sine knitrende sort/hvide billeder, der tegner et sjovt udsnit af København, lige rundt om hjørnet bag Vesterport et sted, som de fleste, der har været i byen, kender. Og det er grundlæggende det, det handler om 鈥 lige at slå et simpelt sving, der hvor man ikke at plejer at gøre det, og lige at kigge rundt om det nok så velkendte hjørne, at gribe nysgerrigheden og folde opmærksomheden ud.


Copyright:
Nordisk Film, Foto: Henrik O. Rasmussen
Med skindet på næsen
Og lige rundt om hjørnet står den unge graffitikunstner Daniel. Han har lige været en tur på socialkontoret og fået forklaret, at han officielt har tjent 40 kr. på fire år, og det kan jo ikke helt passe. Han slipper helskindet derfra, og vi fornemmer hurtigt, at det ikke er første gang, han er sluppet billigt. Hans ven, Morfar, der arbejder på søvnlaboratoriet Zz og drømmer om at blive fodbolddommer, er vild med den smukke bagerpige Franc, men selvfølgelig bliver det alligevel Daniel, der får hende. Da han senere mangler et sted at bo, bliver der en plads ledig på søvnlaboratoriet, og da det bliver kedeligt, dør Francs mormor, og så kan de jo passende flytte ind der.

Overlegent og naivt
Jacob Cedegren spiller Daniel med en skarp kombination af tilbagelænet overlegenhed og en naivitet, der giver kærlighedshistorien er fint drømmende skær. Kærlighedshistorien kunne dog godt ose en smule mere, og spillefilmsdebutanten Tilly Scott Pedersen er mere magisk end overbevisende, men alligevel tilpas sødmefuld til, at det fungerer. Nicolas Bro rammer, som han efterhånden har for vane, den tunge rolle som den mislykkede drømmer lige i øjet og formår samtidig at forsyne sin karakter med endnu et væld af nuancer.

Kaotisk, kringlet og lige til
Filmen byder først og fremmest på et sjovt selskab og underfundige påfund, men der er også mere dystre toner på spil. Således spiller Morten Suurballe filmens mørke skygge, en livstræt dommer, der afbalancerer den lyse side. Hans spor fortæller om et liv, der mangler mening, om at blive opslugt af tomhed og om at gøre noget, bare for at gøre noget, før det er for sent.
I sidste ende er det ikke helt sikkert, om han er en slags ekstra psykologisk dimension i forhold til Daniel. I hvert fald står hans historie svagt for sig selv. Alligevel fornemmer man begge de to forløb stærkt til sidst. Kaotisk og kringlet, men langt hen af vejen også lige til.

Essentielt generationsskifte
Der spilles fornemt over hele linien, der også tæller et væld af fine biroller, men det er først og fremmest den stærke iderigdom og den befriende given los for de skøre og skæve indfald, der imponerer. Blev man skræmt af Dagur K谩ris mere umiddelbart uindtagelige debutfilm N贸i Albin贸i, kan man rolig springe til her. Filmen er uomgængelig, hvis man vil følge med i det helt essentielle generationsskifte, man kan opleve i dansk film i disse år. Et generationsskifte, der udover Dagur K谩ri, har givet plads til andre unge instruktører som Christoffer Boe, Simon Staho, Hans Fabian Wullenweber og Nikolaj Arcel, der på hver deres behændige vis har formået enten at lokalisere mere konventionelle genrer eller at tage Filmskolens bud om den personlige film helt på sig og udviklet deres filmsprog derfra.
Dagur K谩ri er helt sin egen og hører derfor hjemme i det gode selskab. Også hans anden spillefilm er som en af de slags plader, man afgjort kan tåle at høre flere gange.
 
DVD-vurdering
Hovedindslaget på udgivelsen er et godt interview med Dag煤r Kari, hvor Politikens anmelder Kim Skotte går i dybden på filmen og dens instruktør.
De slettede scener bliver præsenteret af Kari selv, som giver de meget ærlige forklaringer på, hvorfor de ikke nåede med i den endelige film. Resten af ekstramaterialet kan snildt springes over.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indl脙娄g:

Seneste kommentarer: (6 i alt - L忙s alle)
 
ForfatterIndl忙g
jkcarlo
8-9-2006 20:58
filmen starter ok men falmer fuldstændig til sidst. de præmisser der stilles op i starten holdes slet ikke og slutningen er fuldstændig aparte.
ligegyldig film.
** (to af seks stjerner)

FILM
15-5-2005 10:01
Dejlig film med stemningen fra "Clerks" et langt stykke hen ad vejen, men fra afsnit 8 går det da helt galt! Filmen forsøger at blive alvorlig og dyb, hvilket kikser fuldstændig og dommerens rolle i filmen er underligt påklistret. Man skulle tro, de to manuskriptforfattere havde skrevet hver sin del af filmen og først sat sig sammen på den første optage-dag. Men indtil da er det en underholdende, skæv film.

Jurist
14-5-2005 08:10
Fabelagtig!

Dagur Kari er der ikke mange af! - vidunderligt at blive forført af nysgerrighed, lune og humor i et univers man kender og dog er totalt på besøg i.
Visuelt er filmen også genial og det er en stor fornøjelse at se personlighed i et filmisk udtryk istedet for at alt skal være blåtonet og ligne Rejseholdet.
Alle spiller suverent - og musikken er fuld af smerte, grineflip og mod.
Kontraster mødes og ens kreativitet blir udfordret.
SE DEN !

Utroværdigt
13-5-2005 18:06
Okay, hvis det er metroXpress' skyld, så undskylder jeg, at jeg farede op. 4 stjerner kan forsvares, men aldrig 5 til denne dilletantiske film.

Tag bare musikken: At bruge Bachs slidte og sønderspillede Præludium i C-dur som 'kunstnerisk' musikbaggrund er som at smide "Stairway to Heaven" på som underlægning til en rockfilm.

Frederik Vandrup
13-5-2005 16:13
Det er jo desværre en af de fejl, som sker - og som er svære at rette, når det sker i det trykte medie.

Voksne mennesker har fået 4 stjerner af CinemaZone.dk - og metroXpress - uanset hvor mange af slagsen, der er trykt i avisen.

Frederik Vandrup


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
Lys i m酶rket17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad er navnet og racen på Corey Haims hund i Lost Boys?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
S鴊 p Google