CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Doom

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Dave Callaham

Producere:
John Wells
Lorenzo di Bonaventura

Fotograf:
Tony Pierce-Roberts

Klipper:
Derek Brechin
Peter Dansie
Chris Lloyd

Komponist:
Clint Mansell

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Universal

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(47 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside
Filmens danske hjemmeside
Doom III-computerspillets hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
24-10-05:
Box Office uge 42: Doom dominerede Top 10-listen
16-08-05:
Kiwi spiller indiansk viking
04-08-05:
The Rock & Reynolds
16-09-04:
Doom for Urban, Bartkowiak & The Rock
17-10-03:
Travolta manager for The Rock
29-09-03:
The Rock rydder op
 
Anmeldelser:
12-04-18:
Rampage Out of Control
12-08-13:
G.I. Joe: Gengældelsen
04-02-13:
Dredd
30-01-08:
Pathfinder
17-07-07:
Gridiron Gang
21-12-04:
Walking Tall
01-12-04:
The Chronicles of Riddick
28-07-04:
Welcome to the Jungle
19-08-03:
Ghost Ship
27-11-02:
Scorpion King
06-11-01:
Exit Wounds
28-12-00:
Romeo Must Die
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Anamorphic Widescreen 2.35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, DTS 5.1

Ekstra materiale:
Featuretter, udvidet version, trailers
Doom

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Sci-Fi
Varighed:108 minutter
Instruktør:Andrzej Bartkowiak
 
Anmeldelsesdato:01-05-2006
Medvirkende:Som:
Karl UrbanJohn Grimm
Dwayne JohnsonSarge
Rosamund PikeSamantha
Dhobi OpareiDestroyer
Ben DanielsGoat
Razaaq AdotiDuke
Se komplet creditliste her

Tjubang-amok med The Rock
 
"Big... Fucking... Gun!", udbryder The Rock midtvejs gennem Doom, filmen over det berømte first-person shooter-computerspil. Og når det gælder filmatiseringer af spil, er Doom slet ikke værst. Desværre siger det mere om de hidtidige filmatiseringer af spil end om Doom-filmen, der i bedste fald er en oppustet udgave af James Camerons klassiske Aliens.

Det er ikke underligt, at John Grimm ser lidt bekymret ud: 'Porten' til Mars er ingen forlystelsestur.

Copyright:
UIP
Genetik, mislykkede forsøg og big fucking guns
Der er noget faretruende på vej. Flere år ude i fremtiden på Olduvai-forskningsudposten på Mars forsker Dr. Carmack og hans medarbejdere fra den store UAC-koncern i genetisk manipulation. Men en dag går noget galt, og en manisk Dr. Carmack når kun at få transmitteret én besked tilbage til basen på Jorden: Send hjælp.
Den kommer i form af de otte-ni marinesoldater i Rapid Response Tactical Squad, der får til opgave at tilvejebringe UAC-forskningsdata og rydde op på forskningsstationen. Det ligner en standardmission, men viser sig hurtigt at være alt andet, da muterede, rablende gale forskere pludselig begynder at vælte frem fra skyggerne og angribe marinesoldaterne én efter én.

For lidt uhygge
Doom er som filmatisering uhørt lødig over for sit kildemateriale – og det er både godt og skidt. Det føles ofte mere som computerspil end som film, lige fra de karikerede soldater (og de er der alle: Den rapkæftede, den fåmælte, den sexistiske, den psykisk sårede helt, lederen m.fl.) til den afsluttende, fem minutters point-of-view-sekvens, hvor vi følger John Grimm (Karl Urban) kæmpe sig gennem monstre fra klassisk first-person shooter-udsyn. Desværre savner filmen det interaktive, aktiverende element fra spillet. Mange har oplevet spændingen ved i computerspilsregi at liste sig igennem mørke, klaustrofobiske skakte og tunneller, men få vil blive ophidsede af at se en anden liste sig rundt - i Doom i hvert fald. For det er såmænd muligt at lave klaustrofobiske sci-fi-thrills på film. Aliens fik det til at løbe én koldt ned ad ryggen, men desværre for Doom er instruktør Andrzej Bartkowiak mere interesseret i action, potensforlængende våben, blod og metaltrådsrock end gys. Det bliver lidt trættende i længden.

Sarge med sin "Big fucking gun".

Copyright:
UIP
Mere hentydning end fortællen
Ligesom spillet savner også filmen fortællemæssig forankring. Der hentydes flere gange til omverdenen, de enkelte marinesoldaters baggrund, UAC-koncernens genetiske forskning m.v., men det er som om det hele ligger forud for filmen, som om filmens og universets akser er forskudt. Nuvel. Det er hjernedød, adrenalinpumpende tjubang-action, og som sådan er det omsonst at kritisere det bærende, sentimentale bånd mellem John og Samantha Grimm (som mistede deres forældre på, ja, du gættede det – Olduvai!) eller det klichéfyldte persongalleri. Doom leverer eksplosioner, monstre og one-liners i massevis, men det havde ikke desto mindre klædt filmen med mere opbygning og færre klimakser. Måske det kommer i Quake: The Movie?
 
DVD-vurdering
Fornuftig udgivelse hvor ekstramaterialet går bag om arbejdet med våbenrealisme, effekter og ikke mindst den meget omtalte scene i filmen, hvor vi skifter over i ægte fps-stil og ser handlingen fra vores hovedpersons synspunkt. Ekstramaterialet er næppe nok til at man køber dvd’en for det alene, men fint supplement.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Papfis
29-5-2007 20:57
Igennem mange film har videnskabsmænd efterhånden lært, at der næsten aldrig kommer noget godt ud af genetisk manipulation, og forsøgene på forskningscentret Olduvai på Mars er heller ingen undtagelse! Et hold marineinfanterister anført af Sarge (en udmærket The Rock) ankommer til Mars, og må her kæmpe mod grumme muterede skabninger.

Doom er bygget over det gamle pc spil af samme navn, og hvis man som knægt kan huske hvordan man med frygt og fryd skød monstre til langt ud på natten, er forventningerne selvfølgelig derefter, når der nu kommer en film. På den anden side kunne jeg ikke lade være med at have lave forventninger til Doom, eftersom mængden af dårlige og ensformige actionfilm er væltet over hinanden for at komme ud de seneste år, bare se på Aeon Flux, Chronicles of Riddick, Belly of the Beast – Ja, listen er lang.

Men gud ske tak og lov for lave forventninger. Doom blæser deruda’ lige fra første færd, og der skydes, plaffes, fyres og pløkkes på livet løs! Det er hæsblæsende action, men også kun action. Filmen mangler en stor del af tiden dét element, der gjorde spillet mindeværdigt: klaustrofobisk uhygge. Det er virkelig ærgerligt, for havde dette element været på plads, kunne Doom have været dette årtis bedste actiongyser. Men det er og bliver kun action, der er i højsædet, og når The Rock halvvejs inde i filmen udbryder ”Big… fucking… gun” over en ordentlig gøp, ved man hvad klokken har slået. Fans kan hen mod slutningen glæde sig til en fem minutters first-person shooter sekvens, hvor vi følger en soldat gennem de mørke korridorer, hvilket frembragte et stort drenget smil på undertegnede.

Doom er en spændende og heftig omgang drengerøvsaction, der ikke skal tages for mere end hvad den er, men der er, om ikke andet, underholdningsgaranti for den mandlige del af publikummet. Og så kan man muntre sig over, at skuespillerne fik træning af rigtige marinesoldater i håndtering af våben og hvordan man som hold indtrænger en base.

* * * (ud af seks)

Micwiz
26-11-2005 12:45
Valget mellem aliens filmene og denne er ikke engang en konkurrence, Doom som jeg spillede ivrigt før itiden, har mislykkes syntes jeg der er alt for meget snak i, alt for meget (it is coming towards you - what is it it´s big), og karl urban som jeg syntes er en rigtig god skuspiller gør det heller ikke godt, alt næsten virker som en kliche,på alle andre film end netop denne, det er nogle hårde 104 minutter at komme igennem men der er dog ti minutter i filmen som er kanon lavet, dem der har set traileren hved hvad jeg snakker om tror jeg.

2/6

Simon
20-11-2005 17:24
Den er for fed. Aliens II med flere våben og ondere marines.
God til tømmermænd

Rasmus
6-11-2005 15:03
hey syns nu at DOOM er skide fed....!!!

DOOM fortjener nu fire stjerner af mig og mange andre,,,

mange mennesker ser nu mere på de dramatiske effekter (feks LOTR) og bryder sig nu ikke om rå action, som ellers er pisse fedt!!! desuden har anmeldere også sin egen filmsmag så, det er jo lidt tilfeældigt af nogle film får dårlige anmendelser & Ringenes herre kunne jo godt få dårlige karakterer,,,,,Men DOOM er helt klart en af vinterens bedste action filM!!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken Sex and the City-stjerne spiller Tom Hanks’ motionsgale partner i Forfængelighedens bål?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google