CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Offscreen

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Christoffer Boe, Knud Romer Jørgensen

Producere:
Tine Grew Pfeiffer

Fotograf:
Nicolas Bro

Klipper:
Peter Brandt

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(38 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
25-02-07:
Bodilvinderene 2007
17-01-07:
Bodil-nomineringerne 2007
04-12-06:
Offscreen til Sundance Film Festival
19-10-06:
Dansk film til London
11-09-06:
Pris til Offscreen i Venedig
17-07-06:
Future Shorts tilbage i København
04-05-06:
Christoffer Boe droppet fra Cannes-film
02-12-05:
To danske film til Sundance
24-08-05:
Tredje udspil fra Hella Joof
26-07-05:
Christoffer Boes Allegro til Venedig
 
Anmeldelser:
10-04-12:
Beast
16-08-10:
Alting bliver godt igen
28-01-10:
Alting bliver godt igen
26-04-07:
Fidibus
25-05-06:
Mørke
14-03-06:
Allegro
07-02-06:
Voksne mennesker
21-02-05:
Kongekabale
05-05-04:
Reconstruction
 


Offscreen

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Drama
Varighed:97 minutter
Instruktør:Christoffer Boe
 
Premieredato:18-08-2006
Medvirkende:Som:
Nicolas Bro
Lene Maria Christensen
Jakob Cedergren
Trine Dyrholm
Christoffer Boe

Når kameraet ser rødt
 
"Du optager da ikke det her, gør du? Ej, du er jo sindssyg!", råber en tydelig fortvivlet Lene Maria Christensen (hende selv) midtvejs gennem Offscreen. Hendes mand – Nicolas Bro (ham selv) – er begyndt at optage alt. Det starter med at vennen Christoffer Boe (ham selv) gav ham et kamera, nogle bånd og en opfordring til at filme sit liv – og det slutter nærmest demonstrativt dramatisk. Ind i mellem driver Nicolas alle omkring ham til vanvid med sit kamera, sine grænseoverskridende optagelser, sin udviskning af den private og den medierede sfære. Ind i mellem bedrives der sågar stor filmkunst.


Copyright:
SF Film
Et medieret Narcissus-projekt
Den metafiktionelle leg med form og formål, fascination og frastødning er dels resultatet af en ambitiøs (studentikos?) idé af Boe og skrivepartner Knud Romer Jørgensen, dels resultatet af en inciterende intens Nicolas Bro. "Det er min gave til Lene", siger Nicolas indledningsvis om filmen – altså den film han vil lave og den film vi ser – selvom det er klart, at den proklamerede 'kærlighedshistorie' i virkeligheden er selvkærlighed, et moderne Narcissus-projekt, der springer ud af intetheden, men aldrig vil vende tilbage dertil. Nicolas vil indfange sit liv, men ender med at indfange menneskene i det, gøre dem klaustrofobiske og støde dem væk. Det er en konsekvent misantropisk deroute. Nogle gange morbidt morsomt, som da Nicolas forsøger at redde forholdet til Lene med akavet lagengymnastik og barnagtig præ-coital flirt a la "nej, se de smukke, nej, grimme lår, puuuuha"; andre gange tåkrummende pinligt, som da han er ude af stand til at tage afsked med svigerforældrene på besøg; og hen mod slutningen decideret uhyggeligt, da Nicolas mister enhver jordforbindelse og begiver sig ud på et uforudset sidespor. Mere skal ikke afsløres her – det skal opleves!

Det unge auteur-syndrom?
Både den voyeuristiske/ekshibitionistiske iscenesættelse af afsender, modtager og kameraets iris som forbindelsesled samt den filmtekniske ideologi om at simplificere tingene forbinder danske Boe med svenske Lukas Moodysson. Begge unge, begge visionære, begge med stadigt mere alternative film. Men også meget forskellige i deres tilgange. Moodysons kontroversielle Et hul i mit hjerte og Container dyrkede konsekvent, mere, mere og mere den menneskelige lidelse ud på et lyrisk sadistisk plan, hvorimod Boes Offscreen er (langt) mere stringent narrativt og (langt) mindre stringent i sit stemningsbillede – på nogle områder ikke ulig Noés mesterlige Irréversible. Moodyssons film har én skarp, skinger mislyd, Boes er et kakofonisk virvar. Hver til sin smag – jeg vil til enhver tid foretrække Boes tilgang.


Copyright:
SF Film
Identitetsleg, -forvirring og -fordrejning
Desværre er der i Offscreen indlejret et problem – eller i hvert fald et potentielt problem problem: Er derouten interessant i sig selv eller i gennem sine kendisser? Er de med til at hindre indlevelse til fordel for oplevelse, idet vi er mere interessante i hvilke kendisser der optræder, end hvordan de optræder? Eller er de medvirkende til at gøre identitetslegen dybere, idet de forvirrer og fordrejer deres personlige image? Det er et svært spørgsmål, men igen hælder jeg dog mod Boe og – ikke mindst – Bro. Nicolas Bro leverer nemlig en sand tour de force, hvor han trækker sit folkekendte let dvaske, søde og kærlige image og sin mere ekstreme karakter så tæt sammen, at det bliver én hel, troværdig person. Hvem er Nicolas Bro? Og hvorfor gør han som han gør? Vi tror vi kender svaret, men bliver igen og igen overrasket. Ind ad hoveddøren, med på bodega, med i sommerhus og hele vejen ned ad bakken følger vi livet Offscreen, og det er i dén grad sjældent – og en både filmideologisk vigtig og sardonisk morsom tur.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
jkcarlo
8-6-2007 01:04
uhyggelig stærke skuespiller præstationer og meget troværdig film der er endog umådelig svær at skelne fra virkeligheden.

først til slut går det op for undertegnede at her er tale om fiktion. jeg er stadig rystet. det er mesterligt
****** (seks af seks stjerner)

Dorthe
27-2-2007 14:22
Jeg synes den film er skræmmende... men ja, det er sq nok fordi jeg følte mig spærret inde da jeg så den. Tænkte bare " bliv nu rask, få luft og sluk det skide kamera" Underlig film ... men enorm godt skuespil af Nicolas Bro. Dog giver jeg den ikke mere en 2 stjerner og det er udelukkende for Nocolas Bro's præstation.

michaelw
20-8-2006 14:31
En utrolig god film hvor man virkelig føler at man er indelukket og det er i det hele taget en meget klastrofobisk film ... men den er virkelig smuk på en eller anden måde og så må jeg tage hatten af for nickolas bro en virkelig rørende præstation af ham.
Seks stjerner.

dolph
20-8-2006 10:28
den lydr sgu interessant, er der nogen der har set den??


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Darling19/10
Kære far19/10
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Han blev tilbage i 1941 den første i historien, der modtog 4 Oscar-nomineringer for den samme film. Hvad hed filmen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google