CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Apocalypto

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Mel Gibson, Farhad Safinia

Producere:
Bruce Davey
Mel Gibson

Fotograf:
Dean Semler

Klipper:
Kevin Stitt
John Wright

Komponist:
James Horner

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Angel/Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(198 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
30-04-08:
Mel Gibson tilbage på det store lærred
26-07-05:
Mel Gibson atter bag kameraet
06-07-05:
Miller melder ud: Håb for Mad Max 4
 
Anmeldelser:
10-11-16:
Hacksaw Ridge
23-10-12:
Get the Gringo
18-07-06:
The New World
06-09-04:
The Passion of the Christ
23-10-02:
We Were Soldiers
 

Læs også...
I temaet Oscar 2007:
 
Det gyldne kompas
Pans labyrint
Oscar-vinderne 2007
The Good Shepherd
Notes on a Scandal
Letters from Iwo Jima
Oscar nomineringerne 2007
Little Children
En ubekvem sandhed
Dreamgirls
Jagten på lykke
The Last King of Scotland
Blood Diamond
Children of Men
The Prestige
Biler
United 93
Illusionisten ['06]
Superman Returns
Happy Feet
Flags of Our Fathers
Poseidon
Pirates of the Caribbean: Død mands kiste
The Black Dahlia
Marie Antoinette
Little Miss Sunshine
The Departed
Borat
The Queen
Babel
De andres liv
Click
The Devil Wears Prada
Monsterhuset
Volver
Efter brylluppet

Apocalypto

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama, Action
Varighed:139 minutter
Instruktør:Mel Gibson
 
Premieredato:19-01-2007
Medvirkende:Som:
Rudy YoungbloodJaguar Paw
Dalia HernandezSeven
Jonathan BrewerBlunted
Morris BirdyellowheadFlint Sky
Gerardo TaracenaMiddle Eye
Raoul TrujilloZero Wolf

Mels mageløse mayaer
 
Det er svært ikke at være imponeret over Mel Gibson. På trods af pinlige drukepisoder og langt mellem de mindeværdige præstationer foran kameraet, er den australske charmør for alvor ved at træde i karakter som instruktør. Efter Oscar-sejren med Braveheart og et af årtusindets mest uforglemmelige mesterværker i form af The Passion of the Christ er Gibson tilbage med endnu en bemærkelsesværdig film, som i sandhed ikke er som alle de andre fra Hollywood. Apocalypto er ligesom succesfilmatiseringen af Jesu sidste timer en selvfinansieret og uafrysteligt voldsom oplevelse uden engelsk tale eller kendte skuespillere.


Copyright:
Andrew Cooper, Angel/Scanbox
Jaguar på spring, hustru i skjul
Handlingen udfolder sig i 1500-tallets mayanske rige i hjertet af Mellemamerika, og for at sikre den højeste grad af indlevelse snakker alle skuespillerne – hvoraf mange er lokale, ægte mayaer fantastisk udsmykket med piercinger, smykker, ansigtsspyd, tatoveringer, forbrændinger og ansigtsmaling – naturligvis den oprindelige dialekt. Den unge jæger Jaguar Paw lever et fredeligt liv med sin gravide kone og søn i en landsby midt inde i regnskoven, uvidende om den snarlige spanske invasion og om den fjendtlige Holcane-stamme, som en himmelsk morgenstund pludselig hærger og tilintetgør byen. Paw når akkurat at hjælpe sin familie i skjul i en grotte, men bliver selv bortført sammen med resten af de overlevende mænd. Dybt inde i tempellandet venter nu en ceremoni, hvor Paw og hundreder andre skal ofres fra ypperstepræsternes tempeltop til fordel for den almægtige solgud. Så da Paw får muligheden for at flygte, sætter han som en sand jaguar i løb hjem mod sin familie. Med en horde af overmagtens bidske soldater lige i hælene!

Menneskelige mayaer
Det er modigt, at Gibson tør satse på en så negligeret kultur som den mayanske, og det er imponerende, at han hurtigt får den afmystificeret og gjort ualmindelig alment menneskelig. I den første scene følger man eksempelvis på humoristisk vis en kær, men vattet nygift jæger, som til sin svigermors store ærgrelse og landsbyens morskab ikke kan få børn med sin elskede, og ligeledes bliver man overraskende hurtigt dus med såvel Jaguar Paw som hans dødsfjender. Gibson mestrer sine filmiske virkemidler i form af en åndeløst betagende billedside, det ene storslåede action-adrenalinsus efter det andet og en nådesløs og energisk skildring af primitiv fysisk udfoldelse. Der bides, spiddes, slås, sprættes, skæres, flås, rives, sparkes, spurtes, pustes og stønnes i et så højt tempo, at man knapt er kommet sig over en jaguars mæskende maltraktering af et menneskeansigt, før en højgravid kvinde smadrer en aggressiv abe for herefter at nedkomme for øjnene af os. Det er meget grafisk og sine steder modbydeligt fremstillet, men med hjælp fra James Horners musikside er det også en ualmindeligt dragende og formodentlig virkelighedsnær skildring af det vilde jungleliv.


Copyright:
Andrew Cooper, Angel/Scanbox
De mægtiges fald
Apocalypto kan således både nydes som et eksotisk kig ind i en svunden kultur og som et almengyldigt, hæsblæsende action-drama. Problemerne for Gibson opstår først, når han forsøger at puste den forholdsvis simple historie op med velmente, men pseudo-filosofiske og umotiverede moraler om årsagerne til mægtige civilisationers og menneskers fald. Filmen åbner med et citat, der indsigtsfuldt pointerer, at en stor civilisation først kan erobres udefra, når den har ødelagt sig selv indefra, hvilket relaterer sig til den i filmen snarlige spanske invasion af det mayanske rige og også kan tolkes som en kritik af nutidens amerikanske samfund. Problemet er, at Gibson, efterhånden som filmen skrider frem, lader disse vigtige spørgsmål glide i baggrunden til fordel for den meget eksplicitte action og synes at vige uden om en tilfredsstillende forklaring på og udredning af de tematikker, som han indledningsvis præsenterer. Det er lidt synd, for der er ingen grund til, at Apocalypto også forsøger at gabe over en forceret dybde, når den i forvejen i såvel sine visuelle som fortællingsmæssige udtryk er en bemærkelsesværdig oplevelse uden umiddelbart sidestykke.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (26 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Hader "Iron Man"
23-12-2008 15:36
Neeej! Den er ikke for børn.

Brækker mig!
22-12-2008 18:29
Ja, du skrev jo sådan set at den ikke var for børn.

Hansi van der Blugge
19-12-2008 02:30
Brækker mig over "Iron Man", gud hvornår gik det op for dig at Apocalypto ikke var en børnefilm?? - da den var slut.
Du er sgu hurtig:)

brækker mig over "Iron Man"
18-12-2008 21:32
Apocalypto er heller ikke en børne film!

Hansi van der Blugge
18-12-2008 15:42
ja gu er der blod i den film, det er sgu da ikke for børn!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad handler Lucky Number Slevin om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google