CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:


Produktionsland:
Italien, Frankrig

Produktionsår:
1963

Manuskript:
Ennio Flaiano, Tullio Pinelli, Federico Fellini, Brunello Rondi

Producere:
Angelo Rizzoli

Fotograf:
Gianni Di Venanzo

Klipper:
Leo Cattozzo

Komponist:
Nino Rota

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sunrise Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(32 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-01-06:
Altman modtager ÆresOscar
25-10-04:
49 kandidater til bedste udenlandske film
15-12-03:
Edwards får Æresoscar
 
Anmeldelser:
14-01-10:
Nine
 




Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Komedie, Drama
Varighed:135 minutter
Instruktør:Federico Fellini
 
Premieredato:08-09-2006
Medvirkende:Som:
Marcello MastroianniGuido Anselmi
Claudia CardinaleClaudia
Anouk AiméeLuisa Anselmi
Sandra MiloCarla
Rossella FalkRossella
Barbara SteeleGloria Morin

En instruktør af drømme, mareridt – og liv
 
En bil, endnu én, snart en bilkø. Få sekunder efter er vi på bagsædet bag en mand klædt i et sort jakkesæt og en sort hat. Han kigger rundt til venstre, til højre, og pludselig begynder en grå gas at sprede sig i bilen. Han hiver i døren, men den vil ikke åbne. Han skriger, men ingen vil høre ham. Til sidst klemmer han sig ud af vinduet, og – holdt oppe af tankespindet – svæver henover bilerne, væk fra køen og op i luften. Op, op og op. Lige indtil han vågner - hvis det da overhovedet i Federico Fellinis film giver mening at skelne mellem den sovende og den vågne, mellem drømmene og den såkaldte virkelighed.


Copyright:
Sunrise Film
Mellem drøm, virkelighed og parallelle verdener
Det åbenbare plot involverer filminstruktøren Guido Anselmis (Marcello Mastroianni) arbejde med at lave sin næste film, men det kompliceres og retarderes af klip fra Guidos barndom, drømme, mareridt og parallelle virkelighedsforestillinger. Et øjeblik danser Guido i gennem assistenter, fotografer og forfattere, der hiver i ham og vil have hans input om filmarbejdet, et andet er han i gang med at piske kvinder i en manege. Det virkelige er, både inden for, men så sandelig også uden for, filmverdenen en arbitrær konstruktion, idet mennesket aldrig udelukkende befinder sig i nutiden, befinder sig i det såkaldt virkelige nu. Livet opleves forfra, bagfra og på flere planer simultant, og det afspejler i sit naturlige kaos bedre end måske nogen film.

Ikke kun prætentiøs
Det er derfor Fellinis film den dag i dag (velfortjent) står tilbage som et mesterværk, men også derfor den (ufortjent) har fået et rygte som prætentiøs og svært tilgængelig. Sadomasochistisk leg med kønnene sat i scene via både lakonisk dialog og aggressive udbrud med pisk, skingre skrig og slag, fællesdans i ingenmandsland og andre ret usandsynlige optrin går igen og igen, og bidrager selvsagt til en følelse af noget kunstfilmisk – og dermed højtravende. Men ikke kun højtravende. Fellinis store bedrift er, at han i sin indadvendte søgen efter det kreative og personlige, der får filminstruktøren til at leve, ånde og skabe sine værker, også spejler omverdenens, vi andres, søgen ned i vore sjæles og ind i vore tankers dybeste afkroge.


Copyright:
Sunrise Film
Dobbelthedens styrke
kan i dét lys anskues som den postmoderne, metafilmiske pendant til Buñuels kritik af overklassen i bl.a. Borgerskabets diskrete charme og Frihedens Spøgelse. De surrealistiske optrin deler Fellini og Buñuel også, men hvor sidstnævnte demonstrativt angriber herrens og fruens facade under middagen eller ude i det offentlige rum, er Fellini i sin kritik langt mere legende: Den kraftige, make-up-udtværede luders dans for børnene i én af de mange parallelscener er dels en hyldest til kvindekroppen, dels en udstilling af objektiviseringen, og det denne dobbelthed, der igen og igen forbløffer. er i sin utrættelige, umættelige stream-of-consciousness jagt ikke blot en modig stiløvelse, men også – den dag i dag – én af de mest underfundigt underholdende film. Der er ingen undskyldning for ikke at se eller få set den.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Johnny Pepperoni
20-5-2007 18:49
Ja, noget lignende er så sket op til mange gange... måske ikke lige med violinerne, men længden er blevet skåret til utallige kombinationer.

Preben Michelsen
20-5-2007 18:36
8½ er udgivet i fire forskellige længder: 188 min, 162 min, 138 min og endelig 133 min. Desuden var den fotograferet i et endnu bredere bredformat end nogen af DVD versionerne. Hvorfor skal vi blive ved med at finde os i de beskårne versioner af film. Forestil jer hvilken ballade der ville blive, hvis Beethoven's 9. symfoni blev sendt på markedet i en halvtimes udgave, og hvor man så klippede violinerne fra (de fyldte for meget): Ingen ville acceptere det.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Forfatteren bag Tilfældets musik, med bl.a. James Spader, har en cameo i filmen. Hvem?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google