CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Hostel

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Eli Roth

Producere:
Chris Briggs
Mike Fleiss
Eli Roth

Fotograf:
Milan Chadima
Shane Daly

Klipper:
George Folsey Jr.

Komponist:
Nathan Barr

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Universal

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(38 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
10-03-05:
Hollywood-opdatering: Instruktørerne
 
Anmeldelser:
18-08-04:
Cabin Fever
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.35-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Kommentarspor, mange features
Hostel

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Gyser
Varighed:90 minutter
Instruktør:Eli Roth
 
Anmeldelsesdato:29-08-2006
Medvirkende:Som:
Jay HernandezPaxton
Derek RichardsonJosh
Eythor GudjonssonOli
Barbara NedeljakovaNatalya

Blod mod betaling
 
Snuff-film er en speciel type ulovlige undergrundsfilm, der viser et faktisk ikke-fiktivt mord. Nogle siger, at de eksisterer, andre at det er pure opspind. Men prøv at tænke tanken: At betale for at se et andet menneske blive lemlæstet, tortureret, dræbt. Det er en tabuiseret etisk diskussion omkring både medier, mennesker og voyeurisme/ekshibitionisme, der bl.a. er blevet behandlet i Cronenbergs Videodrome, men derudover sjældent er nået op til overfladen. Kald det berøringsangst, kald det god smag. Det er imidlertid ikke forbehold, der hæmmer Eli Roth eller hans nye film Hostel; en art konstrueret snuff film, ordinær i alt andet end sin depraverende perversitet.


Copyright:
Sony Pictures International
Road Trip – the bloody way!
De to amerikanske college-venner Paxton (Jay Hernandez) og Josh (Derek Richardson) samt deres islandske ven Oli (Eythor Gudjonsson) er på den obligatoriske backpackertur rundt i Vesteuropa. Berlin, Paris, Amsterdam osv., osv.. De fester, drikker, knalder tøser til højre og venstre og ryger sig skæve, men føler sig ikke specielle – der er udlændinge, der er amerikanere overalt. De er derfor ikke sene til at springe på toget, da en russisk backpacker lover dem både billig og nærmest eksklusiv fjams, sprut og narkotika i en lille, slovakisk flække. Det starter godt. De finder villige piger og billig sprut allerede første aften, men mister også Oli. Hvor er han? Hvem har taget ham? Næste aften forsvinder også Josh, og pludselig står Paxton alene tilbage. Ingen kan hjælpe ham, ingen vil hjælpe ham... men hvorfor? Hvilken hemmelighed gemmer byen på?

At se, at føle, at dø
Dét svar kommer ikke som en overraskelse, men omvendt er Hostel heller ikke en film om spænding og twists. Det er en film om blod – og fjams. Første halvdel har flere nøgne bryster og velformede røve end en mellemgod skandinavisk softporn-film, og det er i bedste fald anonymt, i værste fald dødekedeligt. Til gengæld er Roth i sit sande element i anden halvdel, i det mørke, dystre undergrundshostel, hvor knive, skalpeller, tange, skruemaskiner og motorsave skærer og stikker i både drenge og piger. Nogle af torturredskaberne og –metoderne føles falske, men nogle føles også helt ind under huden, hvor det gør ondt. At få skåret haserne over, at blive stigmamærket af en skruemaskine, at glide i en blodpøl og få sit ben skåret over af en motorsav! Desværre har Roth ikke turdet gå linjen helt ud med den indlejrede snuff-diskussion af medier, magt og mennesket, og Hostel ender derfor blot som et blodigt fiks for de let afvigende – og ikke som en perverteret tour de force med stærke stikpiller.
 
DVD-vurdering
Absolut glimrende ekstramateriale, hvor man helt ind under huden på den dystre produktion.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (23 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Lærke
27-4-2009 21:33
Jeg kan godt anbefale folk at se den.. Bare så de kan se hvor dårlig den er. Der er der sikkert folk der godt kan li den, men jeg tror det er en af de dårligste film jeg nogensinde har set :p Ikke bare plottet er plat, men skuespillet er så lortet, og det ligner på ingen måde ægte kød eller blod.. sorry, ikke lige mit krus kaffe :8

...lol
24-4-2009 18:15
ikke lige min kop te........

Allan K.M.
20-4-2009 09:29
>>>Trini

Ja, den er god nok. Eli Roth blev inspireret af rygterne om en særlig menneskehandel i Thailand, der populært hedder 'Backpacker Torture'. Der handles med sagesløse turister, ingen savner, som bliver solgt til folk, der har en syg trang til at prøve at slå et andet menneske ihjel.

I sandhed en SYG verden vi lever i!

Trini
19-4-2009 22:22
Er der rigtigt, at det er sket i virkeligheden??

Allan K.M.
8-4-2009 11:41
En fantastisk film! Lysår bedre end Murder-Set-Pieces og Saw-serien (eller i hvert fald på samme niveau som den første Saw)

Snyd ikke dig selv for denne super vellykkede blanding af humor og tortur.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film foregår ikke i USAs hovedstad, Washington DC?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google