| | | Har du set filmen? Hvad synes du om den? |
|
|
| |  | | (41 stemmer) |
|
|
| | Billedformat: Widescreen 2.35:1
Lyd: Dolby Digital 5.1
Ekstra materiale: Kommentarspor, feature, musikvideo |
|
|
|
 |
The Hills Have Eyes
| Iøjenfaldende og skrækindjagende |
| |
I mødet med The Hills Have Eyes bliver vi budt på atomalderens mørke udgave af en familieudflugt, der går grueligt galt. Med tætpakket atmosfære, kompromisløs vold og en skefuld mutanter, går man fra dette Wes Craven-remake med en god og forskræmt fornemmelse i kroppen.
 | Copyright: Fox film | Familieudflugter kan (og bør) være en frygtelig affære, og i The Hills Have Eyes udvikler en tur gennem det amerikanske Nevada-ørkenlandskab sig fra blot kedeligt og pinagtigt til modbydeligt, grusomt og morderisk. Familien Bukowski oplever nemlig atomalderens frygtindgydende og muterede ansigt på tætteste hold, da deres karavane ufrivilligt gør ophold i et gammelt atomtest-område, der rummer alskens ubehagelige overraskelser i form af vansirede og moralsk afstumpede kannibal-mutanter. Et simpelt biluheld udvikler sig derfor hurtigt til en frygtelig kamp for overlevelse, hvor, som filmens tagline så elegant præciserer det, de heldige dør først. Alexandre Aja, instruktøren af denne genindspilning af en gammel (og ikke synderligt sammenhængende) Wes Craven-gyser fra 1977, pacer filmens handling med en rolig og overbevisende hånd. Som i hans tidligere film, Switchblade Romance, er det mødet med det dystopiske menneske, det så ubegribeligt voldsomme og ufattelige fremmede, der ligger først i historien. Modsat Switchblade Romance er The Hills Have Eyes en noget mere ligefrem film, der fungerer bedst i kraft af hovedpersonernes transformationer fra sagesløse ofre til manifestationen af menneskets brutale forsvarsmekanismer kombineret med den vildskab og den fuldkomne foragt for menneskeliv, som de kannibalistiske mutanter udgør. Filmens morale er måske her og der lidt for udpenslet, men den når aldrig at blive overvældende eller latterlig. Dette skyldes ikke mindst Ajas fortræffelige evne til at instruere sine skuespillere, som virkelig får lov til at give den gas i filmens mange uhyggelige scener. Klipningen er nogle steder en smule rodet, og man oplever nu og da lidt for lange perioder med snak – især i filmens første tredjedel – men når den for lov til at gå i gang, kører den i et solidt og brutalt tempo, der afbrydes på de helt rigtige tidspunkter. I sidste ende mangler den nogle af de overraskelsesmomenter, der gjorde Haute Tension til den mesterlige film, som den er, og det skyldes nok især manuskriptet og oplægget til historien, som godt kunne have været lidt mere stramt og lidt mere indholdsrigt. Men en oplevelse – det er det.
|
| |
| | Wes Craven og Peter Locke sludrer sig gennem et kommentarspor uden for alvor at have noget klogt at sige, men den medfølgende bag kameraet-featuret af næsten en fuld times varighed er et godt supplement til filmen.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (17 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Charlotte 11-11-2006 12:58 | Virkelig blodig film, men ikke meget mere uhyggelig end så mange andre film. Men jeg synes det er en meget god gyser, så filmen får 4/6 stjerner herfra. |
| Micwiz 26-9-2006 10:35 | Den var da meget god nogle gode effekter og historien har ikke ændret sig selvfølelig, men skuespillet er slet og ret dårligt, moren bliver dræbt faren bliver dræbt og søsteren bliver dræbt og hvad gør familien de står et øjeblik og kigger ligeud der er ikke så meget sørgen, selvfølelig kan det være overlevelses instinktet som sætter ind hved ikke den scene virkede ikke særlig god, måske bare mig :) men udover det er den god, jeg forstår ikke hvorfor de bliver hved at skrive gyser i disse film der er intet uhyggeligt hved den udover historien som hvis passer er meget uhyggelig, men jeg mener der eer intet chok eller noget ughh hvad var det mere bare en spændings film
3/6
|
| Johnny Pepperoni 11-9-2006 21:32 | Ja, Halloween er en klassiker, men også en film i en helt anden boldgade, lavet af en instruktør med nogle helt andre idéer end Wes Craven. Ganske vist er Last House On The Left stadig mandens hovedværk, men The Hills Have Eyes er bestemt også en klassiker, der har gjort sin del for at udvide genren og skabe nye idéer, samt inspireret mange senere instruktører, hvis film jeg ikke er i tivl om at du kan li'. Hvis du falder i søvn til en så gennemarbejdet film som den, og hvis du ikke kan se dens kvaliteter og historiske vigtighed, er dette fuldstændig dit problem. |
| mw 11-9-2006 15:37 | johnny nu skal sige dig noget halloween er en klassiker den første den kan holde en vågen ikke sådan nåde pap som hills have eyes |
| michaelw 11-9-2006 14:31 | Ja det har du ret i johnny vedkommende der skriver sådan noget er ikke rigtig klog. |
|
|
|  |
|
|