CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Leonard Cohen: I'm Your Man

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2005

Manuskript:


Producere:
Mel Gibson
Lian Lunson

Fotograf:
Geoffrey Hall
Lian Lunson
Brit Marling
John Pirozzi

Klipper:
Mike Cahill

Komponist:
Leonard Cohen

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
10-02-15:
20000 Days On Earth
01-02-11:
Bird on a Wire
 


DVD-specifikationer
Billedformat:


Lyd:


Ekstra materiale:
Leonard Cohen: I'm Your Man

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Dokumentar
Varighed:90 minutter
Instruktør:Lian Lunson
 
Anmeldelsesdato:30-01-2007
Medvirkende:Som:
Leonard Cohen
Rufus Wainwright
Nick Cave
Jarvis Cocker
David Mattey
Martha Wainwright
Se komplet creditliste her

Waiting for the miracle
 
Nogle kalder ham charmør, andre kender hans baggrund som munk. Til tider forklæder han sig som æstetiker og romantiker, andre gange som koldblodig, grusom pessimist. Måske er troubadouren og singer-songwriteren Leonard Cohen det hele på én gang. Med sin rustne, gennemtrængende og behageligt mediterende bas-stemme og tidløst rørende poetiske tekster har Cohen i 40 år omkredset og dissekeret åndslivet, kærligheden og ensomheden, og musikalsk indtaget Manhattan, Berlin og det meste af den øvrige verden. En fængslende dokumentarfilm om den 72-årige canadier burde således være realiserbar, men selvom I’m Your Man selvsagt indeholder fantastisk musik, er det kun glimtvis at filmen hæver sig over Cohens allerede eksisterende tekstmateriale.

Spredehagl
Instruktør Lian Lunson har bevidst valgt ikke at lave en konventionelt biografisk film. I stedet forsøges Cohen beskrevet dels igennem en parade af fremragende kunstneres fortolkning af hans sange fra en hyldestkoncert optaget i Sydneys operahus, dels via små forklarende interviewbidder, som løfter sløret for de store navnes fascination og tilbedelse af den gamle mester. Men selvom bl.a. U2, Nick Cave og Rufus Wainwright både er interessante at høre på og leverer nogle decideret fremragende fortolkninger, så er det ærgerligt at Cohen ikke selv tildeles mere plads i filmen. Det virker ulogisk at sætte hovedpersonen uden for døren i mange sammenhænge, og hvis man ikke er Cohen-ekspert i forvejen, giver filmen ikke mange muligheder for at lære personen Leonard Cohen eller hans bevæggrunde for hans sange at kende i tilfredsstillende grad. Hvem er han? Hvorfor skriver han, som han gør? Med hvilken betydning til følge? Svarene på disse spørgsmål står desværre tilbage, når filmen er forbi, og dermed tilføres de mange og flotte musikalske optrædener ikke den nødvendige sammenhængskraft, der gør dem interessante som mere end blot separate soundtrack-brudstykker. Jo, der er en skøn anekdote her og der – som når Cohen fortæller hvordan ”Chelsea Hotel #2” er skrevet til Janis Joplin – men dybt bliver det aldrig, og det virker mildest talt paradoksalt og beskæmmende over for den komplekse, sansende mesters livsværk.

Uambitiøs
Man kan argumentere for, at den fragmenterende dramaturgi passer godt til sangenes poetiske ophav, men for en almindelig musik- eller filminteresseret er der for lidt introduktion og simpel sammenhæng i de filmiske sekvenser, som i al for høj grad domineres af spredehagl. Ydermere virker filmen teknisk for uambitiøs til at få publikum til at spærre øjnene op, hvilket i særlig grad kommer til udtryk med skæve kameravinkler og besynderlig klipning (eller mangel på samme).

Gåsehud
Til trods for at I’m Your Man ikke er nogen stor filmoplevelse, er det dog alligevel svært at komme uden om, at de mange forskellige sangoptrædener – samt én af Cohen selv til allersidst – sine steder er så mindeværdige, at man op til flere gange efterlades med gåsehud i en sindsstemning af ren, ophøjet ekstase. Og hvor mange film kan man efterhånden sige det om? Dette aspekt mere end redder helhedsindtrykket, som ikke efterlader nogen tvivl om, at Leonard Cohen vitterlig er ”our man”. Selvom man unægtelig forgæves leder efter det mirakel, som man inspireret af Cohens ”Waiting for the Miracle” ellers tålmodigt venter på:

” Nothing left to do
when you know
that you've been taken
Nothing left to do
when you're begging for a crumb
Nothing left to do
when you've got to go on waiting
waiting for the miracle to come”
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad siger Arnie’s figur John Matrix i filmen Commando, da han gennemborer en ”baddie” med et dampende varmerør?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google