CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
L'Enfant

Produktionsland:
Belgien, Frankrig

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Jean-Pierre Dardenne, Luc Dardenne

Producere:
Jean-Pierre Dardenne
Luc Dardenne
Denis Freyd

Fotograf:
Alain Marcoen

Klipper:
Marie-Hélène Dozo

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(8 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
23-05-05:
Dardenne-brødrene genvandt Guldpalmen
 
Anmeldelser:
12-03-13:
Drengen med cyklen
09-02-07:
Nodevenderen
20-06-03:
Le Fils - Sønnen
30-05-03:
Rosetta
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Barnet

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:
Varighed:110 minutter
Instruktør:Jean-Pierre Dardenne
Luc Dardenne
 
Anmeldelsesdato:14-03-2007
Medvirkende:Som:
Jérémie RenierBruno
Déborah FrançoisSonia
Jérémie SegardSteve
Fabrizio RongioneLe jeune bandit
Olivier GourmetLe policier en civil

Letsindighedens pris
 
De sælger ikke så mange billetter som Coen-brødrene, og de er ikke lige så selviscenesættende som så mange andre auteurs, men de belgiske Dardenne-brødre kan bryste sig af flere filmpriser og anerkendelser end de fleste. Med deres nøgterne, nøgne socialrealistiske skildringer af samfundets bundskrabere viderefører de den minimalistisk naturalistiske filmtradition, i en grad så selv gamle mestre som Ken Loach og Robert Bresson ville nikke anerkendende fra sidelinjen. Barnet er deres fjerde film, som får biografpremiere herhjemme, og ligesom Rosetta vandt den Guldpalmen i Cannes.


Copyright:
Camera Film
Ung flugt fra virkeligheden
Det unge par Sonia og Bruno lever på bunden af samfundet i en belgisk provinsby, der ligner et opdateret Dickens-miljø. Den letsindige Bruno lever fra dag til dag af smårapserier og ænser ikke hans nyfødte søn Jimmy, da Sonia udskrives fra hospitalet med barnet under armen. For ham er livet stadig ansvarsløst, og han fortsætter den infantile opførsel over for Sonia, som synes at have præget deres forhold altid. En dag da hun står i kø på kommunen for at hæve understøttelse, beslutter han sig raskvæk for at sælge ni dage gamle Jimmy til et ulovligt adoptionsforetagende. Sonia modtager chokeret nyheden, besvimer i hans arme og må indlægges. Først nu indser Brunos konsekvenserne af hans fatale virkelighedsflugt.

Babyens sande ansigt
I forsøget på at få Jimmy tilbage vikles Bruno ind i en tilsyneladende ustoppelig mareridtscyklus, hvor alting blot bliver værre og værre, ligegyldigt hvad han forsøger sig. Hvis man nogensinde var i tvivl, bliver det nu tydeligt, at Bruno er filmens virkelige barn, og dette er både filmens styrke og svaghed. Det udstiller det ubarmhjertige, nøgterne drama, men begrænser også til tider sympatien med hovedkarakteren og hans eventuelle endelige forfald eller forløsning.


Copyright:
Camera Film
Krævende kompromisløshed
Barnet præsenteres lige så brutalt rå, som fortællingen lægger op til. Dardenne-brødrene har valgt at sløjfe al form for underlægningsmusik til at hjælpe følelserne på vej, og de fleste scener er optaget i nære, håndholdte indstillinger, der virker både intensiverende og til tider klaustrofobiske. Ydermere sikrer filmens golde locations en autenticitet, der konsekvent understøtter troværdigheden. Aldrig forsøder instruktørerne det minimalistiske drama eller tager moralsk stilling. Enhver reaktion og fortolkning overlades til publikum, og hvad man selv lægger i figurernes gerninger. Dette gør Barnet til en åben og dejligt krævende oplevelse.

Kompromisløs koldblodighed
Barnet er trist at se på, men langt fra en sørgelig oplevelse. Det intense skæbnedrama synes dog at mangle en lidt mere besnærende og vedkommende konflikt i personkarakteristikkens udvikling. Bruno er svær at holde af og til tider for gennemført usympatisk til oprigtigt at interessere sig for. Dette ændrer dog ikke ved helhedsindtrykket af en afdæmpet, men stærk, umiddelbar fortælling om bedragets konsekvenser, kærlighedens ansvar og livets ubarmhjertighed, der leveres med en overbevisende kompromisløs koldblodighed.
 
DVD-vurdering
Distributøren har ikke ønsket at få ekstramaterialet vurderet.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Lapthom
5-6-2009 00:55
"Bruno er svær at holde af og til tider for gennemført usympatisk til oprigtigt at interessere sig for."

Jeg synes netop han udvikler sig i løbet af filmen, og specielt i de sidste dilemma tager han ansvar for hans ugerninger, selvom han kunne have valgt at handle langt mere selvisk...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Darling19/10
Kære far19/10
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Boss Baby15/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken regering havde Sean Connery været agent for i The Rock?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google