CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Paradise Now

Produktionsland:
Frankig, Israel, Tyskland, Holland

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Hany Abu-Assad, Bero Beyer, Pierre Hodgson

Producere:
Bero Beyer

Fotograf:
Antoine Héberlé

Klipper:
Sander Vos

Komponist:
Jina Sumedi

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(17 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
01-12-05:
Indie Spirits-nomineringerne for 2006
21-02-05:
Guldbjørn til sydafrikansk film
24-01-05:
Berlin lader op
 
Anmeldelser:
22-02-17:
Idol
 
Artikler:
05-03-06:
Oscar 2006: 2 Indie Spirit Awards til hver!
31-01-06:
Oscar-nomineringerne 2006
17-01-06:
Golden Globes - vinderne
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.35-1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailer
Paradise Now

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Drama
Varighed:87 minutter
Instruktør:Hany Abu-Assad
 
Anmeldelsesdato:21-03-2007
Medvirkende:Som:
Kais NashefSaid
Ali SulimanKhaled
Lubna AzabalSuha
Amer HlehelJamal
Hiam AbbassSaids mor
Ashraf BarhomAbu-Karem
Se komplet creditliste her

Vanviddets anatomi
 
To mænd – en ung og en ældre – står og diskuterer, hvorvidt en kofanger på en bil er skæv eller ej. Sådan begynder Hany Abu-Assad sin historie. En helt almindelig hverdag; dette kunne ske hvilket som helst sted på kloden. Den ældre mand brokker sig gevaldigt, mens den yngre mand (mekanikeren) forsøger at forklare, "øjnene kan drille, kofangeren er ikke skæv", men den gamle vil ikke høre på fornuft. Selv ikke da den unge mand – vores hovedperson Said – tager et vaterpas frem og først måler kofanger dernæst jorden. "Begge har samme vinkel, ergo må kofangeren være lige". Den gamle mand er lige stædig. Indtil Saids kollega og ven, Khaled, blander sig i debatten og hurtigt finder et brækjern frem og hamrer kofangeren af i den ene side. "Nu er den i hvert fald skæv!"
Se, nu skulle man tro, at det, når vi senere i fortællingen kommer til det punkt, hvor vores to unge hovedpersoner skal handle, er den aggressive Khaled, der er den handlekraftige. Tro er en underlig størrelse.


Copyright:
Camera film
En ond cirkel fra en anden vinkel er stadig en ond cirkel!
Den palæstinensiske prisvinder Paradise Now udspiller sig på Vestbredden i byen Nablus. Instruktør og forfatter Abu-Assad venter ikke længe med at sætte situationen på spidsen. Introduktionen til vores hovedpersoner er hyggelig, men samme aften får de beskeden: De er blevet specielt udvalgt. Det er dem, der har fået den næste mission. Den første og nøje planlagte mission i flere år. De skal være martyrer.
I vores verdensbillede er det svært at se jobbet som en omvandrende selvmordsbombe som en øre. For Said og Khaled er det anderledes, og jo længere ind i filmen vi kommer, jo bedre forstår vi dem. Ikke at det er det samme som at tro på deres mission, men Paradise Now er ferm til at præsentere sin pointe. Her er ikke tale om propaganda, men blot en historie set fra en vinkel, vi sjældent får tilbudt.

Pigen i midten
Da Said samme aften ikke kan sove, begiver han sig hen til pigen Suha, der er rimelig glad for Said – og omvendt – og hurtigt kører samtalen over i magt kontra diplomati. Suha kommer udefra. Hun er født i Frankrig og vokset op i Marokko, mens Said hele sit liv har levet i Nablus mellem de utallige bombede bygninger og den altoverskyggende tristesse. Han har svært ved at se, at debat hjælper, og mest af alt føler han, at han er fanget i et fængsel. Han kæmper for friheden, han kæmper mod over- og besættelsesmagten Israel. Og han tror stærkt på, at hans kamp kan gøre en forskel.


Copyright:
Camera film
Handling kontra debat
Einstein mente, at det er vanvid at gøre den samme ting om igen og forvente et andet resultat. Det samme mener Suha og heri ligger filmens stærke morale. Da drengenes store dag endelig er kommet, gør planen galt, og de to kommende martyrer bliver skilt fra hinanden. De ansvarlige bag missionen er tossede og tror, at Said er en forræder. Khaled får dog lov til at bruge tid på at finde ham og få missionen på rette kurs igen. Men faktisk er det Khaled, der er begyndt at tvivle, og Said, der mere end nogensinde vil gennemføre. Efter den blide opbygning står dilemmaet isnende klart: Handling kontra debat!

To morderiske ofrer
Midt i Tel Avivs pulserende metropolis mellem de lækre sandstrande, de enorme skyskrabere og den tydelige stemning af overflod, rammes vi af sympati for de to drenge, der blot dagen inden sad i et hul i jorden og nød en vandpibe uden at ane, at der var et andet liv udenfor de høje hegn med pigtråd. De er midlet, der bruges til at udføre en handling beordret af langt mere kyniske bagmænd. Abu-Assad doserer sine nuancer fornemt, så sympatien lander hos vores hovedpersoner og skaber forståelse for deres beslutning om at stille liv til rådighed, snarere end hos handlingen og de konsekvenser, den har.

Resultatet er altid død
Tematisk er der mange tråde mellem Steven Spielbergs München ogl Abu-Assads Palæstina-beretning, men hvor Spielbergs drama, om hvordan hæntrangen kan korrumpere den menneskelige sjæl, var støbt med filmsprogets mange avancerede virkemidler, bruger Abu-Assad i højere grad den enkle ærlighed i portrættet som emotionel forstærkning. I selskab med vores tre unge hovedpersoners pressede kamp om at nå deres mål – deres vidt forskellige mål mod slutningen af filmen – står alle 'fjenderne'. For Abu-Assad har ikke meget tilovers for menneskerne omkring trekløveret. Missionens høje herrer, der buldrer rundt med deres store ord og store våben, fremstår mest som en flok feje hunde, og scenen i en fotoforretning, hvor ejeren forsøger at sælge dem videobånd med taler af diverse martyrer og 'forrædere' – altså dem, der nåede at lave et bånd med deres afsked men alligevel ikke kunne gennemfører selvmordsmissionen – er næsten giftig. Nytteløsheden følger plottet fra start til slut, og Abu-Assad insisterer på, at vi både føler medfølelse, afmagt og lede ved situationen. At vi forholder os til, at alle de involverede er mennesker af kød og blod. Paradise Now er 90 barske minutter, der taler et tydeligt sprog helt indtil sidste scene.
 
DVD-vurdering
Blot en trailer

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jhett
25-10-2011 14:20
I am forever indebted to you for this infoarmotin.

Flemming Dyrman
14-9-2006 21:10
Blot en lille korrekion til en ellers god anmeldelse.

"Forræderne" eller kollaboratørene er ikke mennesker, der var sendt ud på en selvmordsmission. Det var palæstinensere, der samarbejdede med den israelske besættelsesmagt, ofte tvunget dertil.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad står der på Val Kilmers t-shirt i hans præsentationsscene i Geniskolen (85)?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google