CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ballets russes

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Daniel Geller, Dayna Goldfine, Celeste Schaefer Snyder, Gary Weimberg

Producere:
Daniel Geller
Dayna Goldfine

Fotograf:
Daniel Geller

Klipper:
Daniel Geller
Dayna Goldfine
Gary Weimberg

Komponist:
Todd Boekelheide
David Conte

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Miracle Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 2 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Anmeldelser:
07-03-13:
Ballerina [2012]
 


Ballets Russes

Anmeldt af:Jacob Ludvigsen
Genre:Dokumentar
Varighed:118 minutter
Instruktør:Daniel Geller
Dayna Goldfine
 
Premieredato:11-05-2007
Medvirkende:Som:
Frederic Franklin
Mia Slavenska
George Zoritch
Yvonne Chouteau
Tatiana Riabouchinska
Maria Tallchief
Se komplet creditliste her

Stivbenede piruetter
 
En dokumentarfilm om et udsnit af ballettens historie er ret nem at overse blandt Spider-Man 3 og andre hårdt promoverede blockbusters. Men skal man være ærlig, er Ballets Russes nok heller ikke lige det, der får de unge væk fra gadehjørnerne, endsige de hungrende masser til at udskifte Weber-grill og café latte med kropsstramt trikot og tylskørt. Det skal dog ikke afholde folk med blot en smule interesse for dansens verden eller lyst til at stifte bekendtskab med en flok livsbekræftende, karismatiske ældre mennesker fra at tilbringe et par timer i selskab med Daniel Geller og Dayna Goldfines meget traditionelle hyldest til en legendarisk ballettrup.


Copyright:
Miracle
Purunge ballerinaer
Ballets Russes startede som en dansetrup af russiske flygtninge, der blev berømte for deres nyskabende optrædener i 30’- og 40’ernes Europa og Amerika. Truppen bestod af spændstige mænd og purunge adrætte ballerinaer, der benovede tilskuerne med deres fine bevægelser og følsomme udtryk. Ved hjælp af interviews med de stadig levende personer fra den særegne balletforsamling og et ret enestående udvalg af arkivmateriale fra forestillinger og prøver fortæller filmen relativt kronologisk den både fascinerende og dramatiske historie om Ballets Russes. Om hvordan de centrale personligheder, der arrangerede og opsatte forestillingerne, kom så meget på kant med hinanden, at de delte Ballets Russes i to afdelinger, der kæmpede en hård kamp om det begejstrede londonske publikum. Om hvordan de 14-15-årige divaer havde deres mødre med rundt på turné. Og om hvordan de samfundsmæssige begivenheder som den udprægede sydstatsracisme i USA spillede ind på, hvilke hudfarver truppen kunne tillade sig at sende på scenen.

80-årige læremestre
Selvom Ballets Russes således indeholder en vis samtidshistorisk beskrivelse, er det dog den mere personlige skildring af de nu aldrende balletdronninger og -konger, der er i fokus. Det er da bestemt også lige så underholdende at høre de lune, stolte ældre mennesker fortælle pudsige og levende anekdoter, som det er opmuntrende og imponerende at se dem i en alder af 80 år lære fra sig med smittende engagement og kærlighed til håbefulde danseaspiranter. Fra en ikke synderligt balletkyndig tilskuers synspunkt er det tillige overraskende at se, hvor stor popularitet og omtale, balletten engang nød – blandt andet udtrykt ved, at folk som Picasso, Matisse og Dali involverede sig i koreografi og kostumedesign, og at de største stjerner var eftertragtede af Hollywood og filmkunsten.


Copyright:
Miracle
Bedre egnet til DR2
Fra samme balletnovices synspunkt kunne man imidlertid godt have ønsket sig, at den kronologiske og sommetider lidt for skøjtende og altomfavnende gennemgang af de historiske begivenheder i højere grad gav plads til en mere detaljeret beskrivelse af, hvad disse dansere egentlig kunne, som fik så stor betydning for den moderne ballet. Dertil kommer, at den filmiske metode synes alt andet end let på tå, ja faktisk noget altmodisch og i længden derfor også for triviel til at kunne stå distancen som biografoplevelse. De mange stillestående interviews fremstår løsagtigt sat op og filmet, og det lidt primitive, yderst konventionelle dokumentarfilmsprog står i en ærgerlig kontrast til den poesi, man fornemmer, der ligger i balletkunsten. Den begejstrede piruet dedikeret til en række markante personligheders liv og det udmærkede indblik i en bemærkelsesværdig æra havde derfor nok gjort sig bedre på en DR2-temaaften.

(Filmen vises utekstet, red.)
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
joseph
19-10-2008 14:54
great work man thx


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad står der på Val Kilmers t-shirt i hans præsentationsscene i Geniskolen (85)?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google