CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
A Mighty Heart

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Michael Winterbottom, Laurence Coriat

Producere:
Andrew Eaton
Dede Gardner
Brad Pitt

Fotograf:
Marcel Zyskind

Klipper:
Peter Christelis

Komponist:
Harry Escott
Molly Nyman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(11 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
21-12-07:
Screen Actors Guild nomineringer 2008
21-05-07:
Winterbottom spreder gys i Genua
05-12-05:
Pitt adopterer Jolies børn
 
Anmeldelser:
19-11-15:
By the Sea
01-06-15:
Unbroken
21-10-14:
Maleficent
09-09-10:
Salt
16-01-09:
Changeling
11-11-05:
In This World
01-12-04:
Beyond Borders
 


A Mighty Heart

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Michael Winterbottom
 
Premieredato:14-09-2007
Medvirkende:Som:
Angelina JolieMariane Pearl
Dan FuttermanDaniel Pearl
Archie PanjabiAsra Q. Nomani
Mohammed AfzalShabir
Irfan KhanCaptain

Søvndyssende sandhedsdokument
 
Britiske Michael Winterbottoms A Mighty Heart beretter om én af de utallige grusomme autentiske historier, som terrorangrebet 11. september 2001 førte med sig. Uden at være lige så sødsupperørstrømsk som Oliver Stones World Trade Center eller så fængslende og levende som Paul GreengrassUnited 93, benytter Winterbottom en mere dvælende dokumentarisk og menneskeligt herværende metode – ligesom i sin ikke ulig hans egen Vejen til Guantanamo. Kuppet i dén film var imidlertid en utrolig og unik historie, som langt fra er til stede i A Mighty Hearts beretning om kidnapningen af den amerikanske journalist Daniel Pearl.


Copyright:
UIP
Portrættere i stedet for at engagere
For selvom Pearl er amerikaner – og dermed partout mere interessant end de tusindvis af andre uskyldige civile liv, krigen mod terror har kostet langt fra vore trygge breddegrader – er hans fortælling ikke mere tragisk eller vedkommende end så mange andres. Problemet for Winterbottom er, at han i stedet for at løse dette problem omfavner det, og i stedet for at engagere kun insisterer på at portrættere. I centrum for fortællingen er Pearls kone Mariane – også forfatteren til bogen, filmen bygger på. Hun spilles af Angelina Jolie, som med en gravid mave, krøllet paryk og fransk accent sandsynligvis tuder, skriger og knuger sig til en Oscar-nominering næste år. Fortjent? Tja, Jolie er bestemt troværdig i hovedrollen, men på samme måde som for filmen i sin helhed er autenticitet ikke nok til at gøre hendes figur interessevækkende.

Drænet for drama
A Mighty Heart er et suverænt miljøbeskrivende og realistisk sandhedsdokument – men ikke rigtigt mere end det. Vi følger nærmest minutiøst Daniels kidnapning og den efterfølgende efterforskning, hvor Mariane får hjælp fra Gud og hver mand til at optrævle det på alle måder labyrintiske net af spor, der kan føre til hendes mand. Desværre føles filmen næsten lige så lang som de uger, den portrætterer. Længe leve Winterbottoms subtile tilgang til sine film, men med et afsnit af 24 timer eller deslige friskt i erindringen indser man hurtigt, hvor helt og aldeles drænet filmen er for drama og spænding.


Copyright:
UIP
Borte med blæsten
Lige så søgt og fad som titlen er, næsten lige så frustreret forlader man biografen med følelsen af ikke at have fået nok med hjem af en håndværksmæssigt ellers flot film. Ikke at have fået besvaret en række afgørende hv-spørgsmål fra en overraskende undvigende og apolitisk Winterbottom: Hvorfor skal vi bekymre os for Daniel? Hvorfor er han så særlig, at vi skal bænkes til den ene rodede scene med ligegyldige bipersoner og endeløse konspirationsteorier efter den anden? Og først og fremmest: Hvem er vores hovedpersoner indvendigt, og hvad er det for nogle mægtige hjerter, de skulle være i besiddelse af? Svarene blæser som i en kendt Bob Dylan-sang i vinden, og der bliver de desværre hængende i en fortælling, der gør sig langt bedre i en kort nyhedsudsendelse end blæst op på det store lærred.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jennifer-fan
17-3-2008 22:19
hvoorfor er brad og jenni no more gift?? men okay.. brad erogså blevet grim.. go on jenni!

Hanne
3-2-2008 15:18
Jeg vil gerne komme med min kritik, men hvordan får man den at se....? Har de danske biografer allerede skrinlagt filmen? Hvornår mon den kommer på DVD?


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Fra hvilken film stammer følgende citat:

”Goodnight, you princes of Maine. You kings of New England.”
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google