| Tarantino light |
| |
Las Vegas. Den sidste mafioso. Et hovedvidne, der er tryllekunstner. To FBI-agenter og fem hold lejemordere. Put det hele i den sorte humors gryde. Et bundsolidt fundament for enhver drengerøvs filmdrøm. Desværre ødelægges denne potentielle testosteron-lækkerbisken af det mest forvrøvlede plot, år 2007 endnu har set.
 |
Copyright:
UIP |
Tarantino
Mange af vores tids instruktører ville gerne ligne Tarantino. Som sådan ikke noget dårligt udgangspunkt, heller ikke når man tænker på, at Pulp Fiction-instruktørens eget afsæt for at lave film netop var forankret i andres værker. Men måske er den afgørende forskel, at Tarantino slet ikke kunne begrænse sig til at lade sig inspirere af én film, én instruktør eller for den sags skyld én genre. Som han selv har sagt "elsker han ALLE film". Når man bare vil ligne én – som man ikke kan lade være at mistænke Joe Carnahan for, instruktør af ugens biografpremiere Smokin' Aces (og tidligere den hypede Narc, så går det lettere galt. Sammenligningen bliver uundgåelig.
Hold fast
Det er en smule kompliceret og så alligevel overhovedet ikke. FBI-makkerparret Messner (Ryan Reynolds) og Carruthers (Ray Liotta – tak til de højere magter for denne skuepillers coolness) er på overvågning. Mafiaen er praktisk talt udryddet i Las Vegas, men cosa nostra har stadig et sidste overhoved siddende stadig på tronen. Nu vil hans tidligere gode ven, nutidens svar på Frank Sinatra – entertaineren Buddy "Aces" Israel – stikke og udlevere den sicilianske boss og hans kumpaner. Altså en helt enestående chance for vores politivenner i sorte jakkesæt. Under overvågningen hører de naturligvis mafiosoen bestille et mord på Mr. Israel. Men ikke nok med det. En iskold svensk lejemorder, en gruppe psykopatiske nazister, to professionelle hit-babes (Alicia Keys spiller den ene) samt en gruppe dusørjægere (heriblandt Ben Affleck) er alle ude efter nakken på Israel. Der er mange grunde til, at alt er kommet så vidt, men som filmen selv får slået fast med kaliber 45: hovedsagen er, hvem der først når frem til "Aces" i Vegas-suiten, hvor han langsomt fordærves i hvid snus og champagnepiger. Kapløbet kan begynde.
 |
Copyright:
UIP |
Sexet vold
Hvis ret skal være ret, har instruktør Carnahan muligvis også skelet til inspirationskilder som Snatch, Domino og Kiss Kiss Bang Bang. Det er voldeligt på den sexede måde og det er in your face. Det er et surrealistisk fascinerende persongalleri og kække dialoger, som er så fantastisk velegnet til film, når det lykkes (Pulp Fiction viste vejen). Men det kan også falde hårdere til jorden, når det ikke gør. Smokin’ Aces strejfer nemlig kun Tarantinos tjekkede dialoger, har kun en knivspids af Guy Ritchies (tidligere) sexede selvsikkerhed og ikke Kiss / Bangs humor til at dække over det. Katastrofen indtræffer dog ikke helt af to grunde: det ser simpelthen satans lækkert ud, og de bedste af Hollywoods spillere formår akkurat at løfte en potentiel kikser film til en middelmådig film. Ikke mindst Jeremy Piven fortjener respekt for hans blodsprængte øjne og psykiske deroute efterhånden som nettet strammer omkring ham fra alle sider.
Grænser for vrøvl
Action og krimikomedier er ikke sat i verden for deres bevingede plots eller dybere budskaber. Indrømmet. Men der er tilfælde, hvor vrøvlet kan træde så meget i forgrunden, at det faktisk ødelægger noget af den uforpligtende morskab. Sådan går det for Smokin' Aces, der nok er kæk, cool og kampklar, men uden bund eller originalitet nok til at kunne bære det.
|
| |
| | Ekstramateriale ikke vurderet, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Søren.
10-5-2009 12:11 | Da jeg så filmens cover, tænkte jeg at den så sku cool ud. Og det var den også i starten. MEN den bliver jo total latterlig og overdrevet når man er ved at nå klimaks. Så 2 stjerner, er det totale max, fra min side.. |
|
|
|  |
|
