CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Ledsaget udgang

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Erik Clausen

Producere:
Peter Ingemann

Fotograf:
Rasmus Videbæk

Klipper:
Kasper Leick

Komponist:
Kim Larsen

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(61 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
18-01-07:
Clausen slår Bond
 
Anmeldelser:
31-08-17:
Aldrig mere i morgen
29-06-15:
Mennesker bliver spist
13-12-10:
Frihed på prøve
20-11-07:
Kunsten at græde i kor
27-04-07:
Kunsten at græde i kor
05-10-04:
Villa Paranoia
06-02-01:
Slip hestene løs
 
Artikler:
11-08-00:
Interview: Erik Clausen
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 1.85-1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Intet
Ledsaget udgang

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Drama, komedie
Varighed:100 minutter
Instruktør:Erik Clausen
 
Anmeldelsesdato:22-07-2007
Medvirkende:Som:
Erik Clausen
Jesper Asholt
Ditte Gråbøl
Brian Nielsen
Elith Nulle Nykjær
Henrik Bruhn
Se komplet creditliste her

En vals når den slingrer bedst
 
"Han er en af de få, der er mange af" – Kim Larsen vræler på lydsporet og Erik Clausen er tilbage igen. Måske ikke med den skarpest komponerede film nogensinde, men det er jo netop, når valsen slingrer, at den enestående Clausen kommer til sin ret.


Copyright:
Nordisk Film - Susanne Mertz
Det er, som vi kender det fra tidligere Clausen-film, instruktøren selv, der indtager hovedrollen. Denne gang er han John, en småkriminel Vesterbro-romantiker, som tiden er løbet fra. Mere klog i replikken end i livet. Nu har han fået bevilget ledsaget udgang, for hans søn skal giftes. Fængselsbetjenten Bo (Jesper Asholt) skal med – John har nemlig før benyttet lejligheden til at stikke af.

Ideen om at lave film ud af et følgeskab af fangen og vogteren er ikke ny, og den er som regel et godt udgangspunkt for en dramatisk højspændingszone. To mænd af vidt forskellige baggrunde tvunget til en dags fællesskab. Som to boksere i en ring. De afmåler hinanden. Til- og fornærmelser udveksles. Bo er jyde og derfor ikke meget mere end en bonderøv i Johns øjne, så John får hurtigt overtaget og omdirigeret turen fra brylluppet på rådhuset til en rundtur blandt kontakterne på Vesterbro. Her møder de blandt andet opfinderen Sømmet (filmens bedste præstation leveret af Nulle) og Johns øjesten, den prostituerede Lisbeth (Ditte Gråbøl). John har en plan. Men hverken Vesterbro eller verden er helt den samme, som da Johns sorte læderjakke var smart.


Copyright:
Nordisk Film - Susanne Mertz
Som i tidligere Clausen-film (De frigjorte og Slip hestene løs) er Clausens egne karakterer små levn fra fortiden med proletarromantiske forestillinger om en verden og et Danmark, hvor de sociale klassers sammensætning er mere kompleks end i ’68. Clausen er mesterlig til at spinde spidsfindige satiriske replikker til disse forhold – og er ikke bange for også at grine af sig selv. Det er hans største styrke og noget, mange af hans åndsfæller kunne lære af. Det lidt mindre velfungerende er filmens mange og fra tid til anden lidt drævende replikudvekslinger. For Clausen er mere til dialog end billeder – og kvaliteten går i pendulfart fra det geniale til det banale. Hvilket måske også er en del af charmen. Man ved aldrig helt, hvad der ligger om det næste gadehjørne på Vesterbrogade i selskab med en mand, der er lige dele gadedreng og kunstner.

Så vidt jeg erindrer, har Clausen ved tidligere lejligheder frabedt sig gode anmeldelser, for hvis kritikerne kan lide filmen, så gider hans venner nemlig ikke at se den. Han må alligevel finde sig i en af slagsen, for Ledsaget udgang er trods sin lidt ujævne rytme et elskeligt gadekryds af velklingende one-liners og (k)ærlige pointer. Fin – men ikke helt ud i kanterne – så derfor i dagens anledning: Bevar Clausen! Danmark er lidt sjovere med ham.
 
DVD-vurdering
Intet ekstramateriale.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
lance
24-6-2008 01:23
Synes godt nok også den er ringe
Sjov er den heller ikke

1/6

Bjarne
27-3-2008 10:58
Meget dårlig film!
Jeg har aldrig betragtet Clausens film som den store kunst og det er nok heller ikke meningen at man skal det. Ej heller har det været den store skuespillerkunst gennem tiden, men manden er jo original og derfor har de fleste film været OK.
Men denne når da godt nok bunden! Forstår ikke hvad han vil med den film. Der bliver spille meget meget dårligt af stort set alle - incl Clausen - excl Jesper Asholdt og Nulle og kvinden som spiller hans datter. Jeg var nærmest rystet over kvaliteten af filmen og kan ikke anbefale nogen at se den! Øv......

Jake
30-7-2007 07:33
Kanon film!
efter min mening Clausen's bedste siden De Frigjorte.
Især Jesper Asholt tager kegler som fængsels betjenten Bo.

keebee
26-7-2007 12:41
Skøn film, skal ses

Mads
25-7-2007 15:36
Det var en meget fin film der fortalte hvordan livet på gaden lives i storkøbenhavn Før og Efter udtjent fængelsstraf - hans morale må være at der ikke er nogen steder at tage hen. From russia with love. det kaldes "tur med kæledyr".


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film optrådte Brad Pitt, Robert de Niro og Dustin Hoffman sammen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google