CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Good Shepherd

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Eric Roth

Producere:
Robert De Niro
James G. Robinson
Jane Rosenthal

Fotograf:
Robert Richardson

Klipper:
Tariq Anwar

Komponist:
Bruce Fowler
Marcelo Zarvos

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(41 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
05-08-05:
Crudup hyret af Salles & De Niro
02-02-05:
Madsen & Jolie: hustruer hyres
01-12-04:
Damon snupper DiCaprios rolle
15-11-04:
De Niros instruktørprojekt røget i vasken
04-06-03:
De Niro hædres af AFI
22-11-02:
De Niro instruerer DiCaprio
 
Anmeldelser:
01-08-11:
The Adjustment Bureau
30-10-09:
The Informant!
02-02-07:
The Deer Hunter
17-04-02:
The Score
06-06-01:
Raging Bull
 
Artikler:
12-02-07:
Berlinale '07: Og dér sad Clinten og Bobby De Niro!
08-02-07:
Berlinale '07: Ti dage med Berlin som (film)verdenens centrum
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.40-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
The Good Shepherd

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:161 minutter
Instruktør:Robert De Niro
 
Anmeldelsesdato:25-07-2007
Medvirkende:Som:
Matt DamonEdward Bell Wilson
Angelina JolieMargaret Ann Russell
Alec BaldwinSam Murach
Billy CrudupArch Cummings
Robert De NiroGeneral Bill Sullivan
Michael GambonDr. Fredericks
Se komplet creditliste her

I skyggen af den kolde krig
 
Længe ventet og omgærdet med masser af mystik. Robert De Niros andet forsøg i instruktørstolen, historien om den amerikanske efterretningstjeneste CIAs fødsel, har været undervejs i mange år, men har været udsat for utallige forsinkelser, før projektet endelig gik i gang med optagelserne i sommeren 2005. Med en drømmebesætning til at formidle et oprigtigt spændende stykke nyere amerikansk historie, havde The Good Shepherd potentialet til at blive en af de helt store amerikanske fortællinger på linje med Coppolas The Godfather og i lidt mindre målestok Scorseses nyere stykker americana, Gangs of New York og The Aviator, men hvor De Niro uden svaghedstegn styrer sine skuespillere, så savner filmen liv og drama.


Copyright:
Nordisk Film
Det er en pokkers skam, at historien om den fiktive Edward Wilsons liv i kulissen af amerikansk sikkerhedspolitik, i den grad forveksler det livløse og stivbenede med en skildring af hemmelighedskræmmeriet omkring dannelsen af en slagkraftig efterretningstjeneste i det USA, der efter 2. verdenskrig udgjorde den ene front i den ideologiske kamp mellem de frie markedsvilkår på den ene side og kommunismens kontrollerede lighedsprincipper på den anden. I flashbacks følger vi Edwards opvækst fra hans tidlige invitation til at blive optaget i logen Skulls & Bones, hvor mange af nationens ledende mænd har haft deres gang, over de første møder med initiativrige mænd i de lange skyggers nætter, til hans store livsopgave – at tage på 'studietur' til London for at lære, hvordan MI-6 (den engelske pendant til CIA, som vi især kender fra Bond-filmene) gør arbejdet og efterfølgende kopiere det i dannelsen af OSS, som senere blev omdøbt til CIA.

Wilson bliver pragteksemplaret på den dygtige embedsmand, undseelig i gadebilledet, men med en præcis sans for de ofre, der nødvendigvis må bringes for at tjene nationen bedst muligt. Det største offer bliver ikke overraskende bragt på hjemmefronten, hvor hans søn og trofækone, en af logebrødrenes søster, selvfølgelig ikke er begejstrede for at have en familiefader, hvis egentlig barn er omgærdet af så stort et hemmelighedskræmmeri, at de knapt nok ved, hvad han laver, når han tager på arbejde. Vi følger Wilson fra hans spæde begyndelse og frem til Svinebugt-invasionen, hvor CIA for alvor måtte sande, at selv blandt de allermest betroede folk kunne der findes forrædere og ellers sande patrioter i uopmærksomme øjeblikke.


Copyright:
Nordisk Film
At et liv i nationens tjeneste har personlige konsekvenser, at den professionelle paranoia ikke kan undgå langsomt at æde sig ind på dens varetagere og dermed også ødelægge deres eget liv er ikke nogen nævneværdig åbenbaring. Især ikke efter at vi i efteråret havde fornøjelsen af den decideret vellykkede De andres liv, som behandler den østtyske udgave af historien. Måske netop fordi den film så effektivt formåede at levere politisk spændingsfilm og samtidig tage fornemt vare på den personlige historie, kommer De Niros opulente forsøg til kort. I sit format folder The Good Shepherd sig ud som en politisk tonet slægtning til The Godfather, men den når aldrig længere end til armbevægelserne og antydningen af spændingsfilmen med det moralske hjerte. For De Niro har ikke erfaringen til at forløse Eric Roths manuskript som film, og derfor må vi nøjes med et overlangt, oppustet udstillingsstykke for nogle af fagets bedste skuespillere, som man fornemmer befinder sig i gode hænder rent skuespillerfagligt, men uden at have filmen til at værdsætte indsatsen. Det er ærgerligt, for intet havde glædet denne anmelder mere end at have skuet frem mod en mulig fortsættelse af historien om amerikansk efterretningsarbejde, der fortsætter begivenhedsrigt fra Svinebugten og videre op gennem de følgende næsten 50 år, men i dens nuværende form har man egentlig ikke lyst til at vende tilbage til de stivbenede scener, den lidt tunge håndtering af flashbacks med overtydelige psykologiske undertoner og den generelle følelse af at se en potentiel storfilm efterladt på operationsbordet med pulsen og dermed livet langsomt ebbende ud af dens næsten tre timer lange korpus.
 
DVD-vurdering
Kun trailers.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Mette
27-7-2007 13:06
Mage til kedelig film skal man lede længe efter

kaj
26-7-2007 23:53
Gab - sikke en fuser, dødsyg, totalt tomgang tv3 underholdning

Barsum
25-5-2007 22:45
Helt enig


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken af følgende engelske instruktører er specielt kendt for sine socialrealistiske film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google