CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Fountain

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Darren Aronofsky

Producere:
Iain Smith
Eric Watson
Nick Wechsler

Fotograf:
Matthew Libatique

Klipper:
Jay Rabinowitz

Komponist:
Clint Mansell

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(37 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
04-11-05:
Aronofsky instruerer tv-drama
30-12-04:
Rachel Weisz som den første kvindelige læge
28-04-04:
Hugh Jackman på jagt efter ungdom
02-03-04:
Jackman redder storfilm
31-01-03:
Aronofskys næste projekt
 
Anmeldelser:
14-09-17:
Mother!
26-08-14:
Noa
19-12-12:
The Deep Blue Sea
20-09-12:
The Deep Blue Sea
28-06-11:
Black Swan
29-05-09:
The Wrestler
07-04-09:
Australia
18-06-07:
The Prestige
21-02-06:
The Constant Gardener
03-11-03:
Confidence
01-10-02:
Requiem for a Dream
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Slettet scene, 7 featuretter
The Fountain

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Drama, Science Fiction
Varighed:93 minutter
Instruktør:Darren Aronofsky
 
Anmeldelsesdato:21-08-2007
Medvirkende:Som:
Hugh JackmanTomas/Tommy/ Dr. Tom Creo
Rachel WeiszQueen Isabel/ Izzi Creo
Ellen BurstynDr. Lillian Guzetti
Cliff CurtisCaptain Ariel
Ethan SupleeManny
Sean Patrick ThomasAntonio
Se komplet creditliste her

Hvem vil leve for evigt?
 
Darren Aronofsky viste allerede i 1998 sin helt særlige forståelse for arbejdet som filminstruktør med den matematiske søgen efter livets fundamentale gåde i Pi. Men det var to år senere, at han med Requiem for a Dreams visuelle overdrive tiltrak sig verdens opmærksomhed. Nu er han selv en eksploderende stjerne og kan arbejde med toppen af Hollywoods spillere, selvom hans film stadig insisterer på at være helt sin egen. Ambitionerne og satsningen er skyhøje, og resultatet et sted lige derunder.


Copyright:
Fox Film
Hugh Jackman får næsten lov at lave sololøb i en tredobbelt rolle som spansk ridder i det 16. århundrede, elskende videnskabsmand og fremtidens buddhistiske astronaut på rejse i tåger mellem stjerner og tid. Han flankeres dog af britiske Rachel Weisz, som de fleste enten blev bedåret eller fik nok af i The Constant Gardener. Hun er dronning, den ideelle hustru og muse og således altid objekt for Jackmans tre personaer bestående af conquistador, læge og filosofisk astronaut. I den første historie skal han bringe dronningen et stykke af Livets Træ fra Edens have, som ville kunne love dem et evigt liv – og kærlighed. I nutiden er Tom en videnskabsmand, der kæmper for en kur mod den kræftsvulst, der langsomt æder af livet i hans hustrus hjerne. I fremtiden er vi på tid- og rumrejse, hvor der filosoferes over meningen med forgængeligheden af livet.

Mest original er Aronofsky visuelt, når vi tager på rejse i fremtidens special effects. Her præsenteres vi for en slags new age-sci-fi. Det er både imponerende og overrumplende. Så meget at man ikke undgår at tænke, om det mon dækker over et skrøbeligt fundament på indholdssiden?
Tilbage står nemlig spørgsmålet, om der er balance mellem historiens fabellignende præmis og den alligevel ikke helt så overraskende morale. Er blandingsforholdet af realisme og new age-filosofi helt overbevisende? Aronofsky synes at vakle, når historiske begivenheder spilles op imod myterne, og når realismens kærlighedspræmis skal underbygges. Instruktøren forvandler inkvisitionstid og lykkeligt ægteskab til luftige, hjemmebryggede påstande om jagten på et evigt liv. Er det forfriskende interessant eller lommefilosofisk uholdbart? Et sted lige i mellem.


Copyright:
Fox Film
Man er mere tilskuer på afstand under The Fountain, end man er medlevende medspiller. Det er Aronofskys visuelle foredrag, en monolog om hans livs- og dødsfilosofi, der formentlig både havde fremstået for frelst og uholdbar, havde det ikke været for hans mod til være så konsekvent mod sit kunstneriske udtryk. Det er film lavet med tro på sig selv frem for tilskueren, og det er altid beundringsværdigt, når kunstnere tør gå linen ud. Også selvom den som her ikke ender så højt over jorden, som man havde sat den op til.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Ekstramaterialet ser ikke ud af meget på bagsiden af udgivelsen: "Life on Ship" og "Inside the fountain" er 'alt' hvad filmen får som selskab, men det fylder mere end som så.
"Life on ship" er ganske enkelt en scene fra filmens fremtidsdel, hvor Hugh Jackmans videnskabsmand dyrker svampe. Er man i forvejen glad for filmen er det fem fascinerende minutter, men allerbedst er dog "Inside the Fountain – Death and Rebirth".

Australia – The 21th Century – Spain 16th Century – New Spain – The Endless Field – The Future – The Interview
Er stort set en videodagbog, der følger produktion fra første gang Darren Aronofsky forsøgte at få filmen lavet til da man startede forfra mange måneder efter. Af de typiske bag kameraet-indslag er dette et af de bedre.
Havde der bare været et kommentarspor, ville det være en himmelsk udgivelse!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Lasse
31-8-2007 18:40
Gab, gab- plant tre

Rasmus Palmelund Kviesgaard
9-4-2007 13:58
Modsat anmelderen her på siden, så følte jeg mig nu flere steder grebet af filmen og dens historie, men ok jeg er også en skovl til at bedømme film og skuespilpræstationer. Til gengæld ved jeg når jeg har set noget særligt og unikt, hvilket jeg mener passer meget godt på netop The Fountain.

Den er uden tvivl den bedste film jeg har set i rigtig lang tid, og som ligger langt over den standardiserede masseproduktion fra hollywood, som jeg plejer at affodre mig selv med. Desuden mener jeg at filmen rummer så meget, at der er en masse man efterfølgende kan sidde og fortolke videre på, hvilket de færreste film jeg har set byder på.

Jeg følte mig glædeligt overrasket over the fountain, og det tror jeg også andre vil.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken af de følgende film blev Laurence Olivier skudt i benet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google