CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
300

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Zack Snyder, Kurt Johnstad, Michael Gordon

Producere:
Mark Canton
Bernie Goldmann
Gianni Nunnari
Jeffrey Silver

Fotograf:
Larry Fong

Klipper:
William Hoy

Komponist:
Tyler Bates

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(101 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
19-12-07:
Satellite Awards 2007
16-10-07:
Hollywood vælger årets bedste
11-10-05:
300s internationale besætning
17-08-05:
Phantom bliver konge
29-07-05:
Millers tegneserie om græsk legende filmatiseres
25-05-05:
Rodriguez om Sin City II
24-06-04:
Flere tapre grækere!
 
Anmeldelser:
16-11-17:
Justice League
16-10-17:
Wonder Woman
31-03-16:
London Has Fallen
24-03-16:
Batman v Superman: Dawn of Justice
14-07-14:
300: Rise of an Empire
23-10-13:
Man of Steel
20-08-13:
Olympus Has Fallen
09-04-12:
Machine Gun Preacher
18-10-11:
X-Men: First Class
22-08-11:
Sucker Punch
28-05-11:
Centurion
28-03-10:
Gamer
07-12-09:
Hunger
03-08-09:
Watchmen
01-06-09:
RocknRolla
01-01-09:
The Spirit
09-02-06:
The Brothers Grimm
03-11-04:
Dawn of the Dead
07-01-04:
Lara Croft and the Cradle of Life: Tomb Raider 2
 
Artikler:
26-03-07:
Kunsten at spille med musklerne del III - Interviews med Snyder, Butler & Co.
26-03-07:
Kunsten at spille med musklerne del II - Interviews med Snyder, Butler & Co.
26-03-07:
Kunsten at spille med musklerne del I - Interviews med Snyder, Butler & Co.
15-02-07:
Berlinale '07: This is SPARTAAAAAA!!!!
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Disk 1:
Kommentarspor af instruktør Zack Snyder, manuskriptforfatter Kurt Johnstad og fotograf Larry Fong.
Disk 2:
2 dokumentarfilm, 3 fraklippede scener med intro af Zack Snyder, Frank Miller-featurette, making of-featurette, 300 fortalt i billeder, 12 webepisodes
300

Anmeldt af:Kenneth McNeil
Genre:Action, Drama
Varighed:111 minutter
Instruktør:Zack Snyder
 
Anmeldelsesdato:28-08-2007
Medvirkende:Som:
Gerard ButlerSpartan King Leonidas
Lena HeadeyQueen Gorgo
David WenhamDilios
Dominic WestTheron
Vincent ReganCaptain
Michael FassbenderStelios
Se komplet creditliste her

Blodrøde floder, excessens oder
 
"They may take our lives, but they'll never take... our freedom!", brøler en opildnet William Wallace i Braveheart. "This is where we fight! This is where they die!", råber Kong Leonidas med blodrus i øjnene i 300. Forskellen er stor – og afgørende. Der er nemlig intet 'may', intet 'måske' i sidstnævnte, og resultatet er en film, hvor visuel spænding træder i stedet for plotspænding. En visuel pendant til viddet og vanviddet i 70’ernes påstået underlødige værker fra Argento og Jodorowsky – om end uden disses fortællemæssige krum- og sidespring. Nej, 300 er lige ud ad landevejen. I gennem blodige bunker af lig, skarpslebne sværd og biceps tunge som ambolte og bredde som de spartanske sletter. Uden den sort/hvide palet fra Sin City, men med et mindst lige så sort/hvidt univers af onde og ondere, grumme og grummere.


Copyright:
Sandrew Metronome
Opfostret med vold
Der er nemlig ingen plads til uskyldige. Eller til svæklinge. Ikke hos Frank Miller og ikke i Sparta. En græsk bystat bygget på ære, hæder og overtrænede bi- og triceps, hvor – fortælles det i indledningen – de svage børn dræbes ved fødslen og de stærke må i gennem årevis af hårde tests. Ude i ødemarken, ude blandt de vilde dyr, uden hjælp. For at blive hård som granit og lære at følelser er en luksus, vold en nødvendighed. Dét er den karikerede, men effektivt fortalte spartanske vej.
Altså en indledning, der divergerer fra Frank Millers tegneserieforlæg, der starter in medias res med tropperne på vej: "We march. From dear Lakonia. From sacred Sparta. We march." Det er dog også eneste afvigelse – resten af tiden er 300-filmen ualmindeligt loyal imod 300tegneserien.

Tilstræbt tvivlsom præcision
Omdrejningspunktet er slaget ved Thermopyæle 480 f.Kr., hvor blot 300 krigere fra Sparta gik op imod én million persere. Oprindeligt fortalt med tvivlsom historisk præcision af Herodot – og senere genfortalt med tilstræbt tvivlsom historisk præcision af Miller. Og altså nu af Zack Snyder.
Stik imod den græske tanke om demokrati, vælger det forvoksede fuldskæg Kong Leonidas (en imponerende Gerard Butler), da Perserkongen Xerxes (Santoro) truer med at indlemme Sparta i sit mesopotamiske rige, at gå udenom Rådet og gå direkte i krig. Han nægter at knæle for Xerxes. Han nægter at knæle for nogen. Hellere dø som fri mand end leve som slave.
Derfor marcherer de frygtløst overmagten i møde. Derfor strammer de lændeklædet og trækker sværdet, mens bølge efter bølge af både ynkelige barbarer og hætteklædte spøgelsessoldater oversvømmer dem. Ind i mellem klippes der tilbage til Sparta, hvor vi oplever dronning Gorgo (Lena Headey) forsøge at overtale Rådet og overrumple den forræderiske Theron (Dominic West), og andre gange oplever vi de store grovkornede spartanske Schulstad-brød knytte bånd i lejren. Et anerkendende skulderklap. En dyb, buldrende latter. Men – naturligvis – ingen følelser!


Copyright:
Sandrew Metronome
Sværd-og-sandal-problemer
Det er dog i bedste fald parentetisk fyld – og i værste fald irriterende. For i sine mere afdæmpede, mere seriøse sekvenser, falder 300 i gennem. Den uslebne one-liner-dialog skurrer i de tilstræbt realistiske scener, hvor dronning Gorgo og Theron alene ansigt-til-ansigt snerrer af og stirrer olmt på hinanden. De store skift fra tegneserievold til sværd-og-sandal-filmenes realisme med diplomatiske møder i baggyder og patosladede taler i statsrådet er simpelthen for store.
Nej, det er i stedet – ikke overraskende – for sine billeder af død, dødsforagt og dødelighedens væsen at 300 skal ses. Magen til excessiv, overdrevent voldsorgie skal man lede længe efter. Leonidas, fortælleren Dilios (David Wenham) og et hav af navne- og ansigtsløse spartanske krigere, der skiftevis i slow-motion og up-tempo skærer og kløver arme, ben og hoveder af fjender. Hundredvis falder. Den ene mod et mere blodigt endeligt end den anden.

En omfortolkning i billedets navn
Temaerne er lige så klare, som den selvudråbte Gud over konger, Xerxes, er stor. Det dyriske over for det menneskelige, pligt over for følelser og maskulinitetens væsen. Alt sammen indrammet i et bestialsk blodbad. 300 er lige som tegneserien af samme navn bedst, når den dykker ned i sine sorte dybder og ansigtsløse massakrer. Når one-liners som "tonight we dine in hell!" ikke bliver råbt, men brølet ud. Når krigerne fra Sparta med mord i øjnene og blod på hænderne i en la danse macabre bygger en mur af nedsablede persere. Det depraveredes diktum.
En barsk omfortolkning af en fortid i sig selv fortolket. En historielektion med mere fokus på billedfortællingens principper end fortællingen selv. Et glorificeret voldsmaskine med testosteron som brændstof.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Kommentarsporet på disk 1 er indtalt af hele tre herrer, men hverken med-manuskriptforfatter Kurt Johnstad eller fotograf Larry Fong er specielt snaksaglige. I stedet er det Zack Snyder der fører samtalen, som mest går på at afsløre filmens digital hemmeligheder. Snyder er godt til at fortælle, hvornår der er brugt computerskabte billeder og hvornår det er kulisser. Førstnævnte er selvfølgelig den dominerende teknik. Interessant kan man desværre ikke kalde kommentarsporet. Det bliver hurtigt trættende at høre "og dette tog vi direkte ud af tegneserien", for ikke at tale om de lange passager, hvor der slet ikke bliver sagt noget.

Bonusskriven i udgivelsen er derimod værd at bruge alle minutterne på. Naturligvis bliver der genbrugt en del af optagelserne i diverse indslag, men i sær den lange af de to dokumentarfilm "The 300 – Fact or Fiction?", som er på ca. 20 minutter, er spændende, idet den hovedsagelig består af interviews med to historikere og Frank Miller og kun enkelte bidder med Zack Snyder og Gerard Butler, hvorimod den lidt kortere dokumentarfilm "Who were the Spartans: The Warriors of 300" mere virker som en hyldest til de seje spartanere.
Indslaget om Frank Miller er et langt interview med mesteren selv, krydret med kommentarer fra hans DC Comics-kolleger og Snyder. Også The Making of 300-featuretten er udmærket, mens de 12 webepisoder, som man kunne opleve online længe før filmen kom ud i biograferne, er sjove at se – eller gense, hvis det er tilfældet.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (21 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
OMFG
21-4-2009 13:28
HVA FANDEN ER DET FOR EN LATTERLIG UREALISTISK LORTE FILM. Sikke dog noget sindsygt pis.

OMFG !!!
OMFG !!!
OMFG !!!

Diana
10-6-2007 19:51
Ha ha ha. der er definissioner på det rene ingen ting. Effekterne er I TOP NO MATTER WHAT... det fede ved 300 er at man skal suge så meget til sig indtryk kampe og som heavenZanny skriver de skjulte følelser som de er tvunget til at udelukke... Det er svært at forklare men hvis man er til lettere overdrevne og forhistoriske film så elsker man os 300. Giver igen HZ ret.. David Wenham virker lidt malplaceret, da man er vant til at se ham i LOTR, en anden der et eller andet sted.. Hans navn er ikke Dilios det er Faramir.. For at runde af.. Gerry,s mås er for søøøøøø... men VEND DIG DOG OM MAND!!!!!!knussss

Johnny Byronic
7-6-2007 00:21
Hvilke fede effekter? I pornofilm kan du se rigtig mange mænd i det rene ingenting.

Diana
25-5-2007 10:31
Det kan jeg ikke rigtig følge dig i. det er en god film masser af fede effekter og mande hørm. Nok er det en mande film, men kvinderne bliver heller ikke snydt. Hallo Gerard Butler i det rene ingenting;p Der er en masse godt jeg kan sige men er bange for det ville fylde for meget.

Johnny Byronic
8-5-2007 01:51
Elendig film.Dårligt skuespil.Tåkrummende dialog.Ingen udvikling.Ingen klimaks.Flot indpakning.Til HZ:Jeg læser altid dine indlæg,med respekt og interesse,men denne film er for intetsigende.(Men flot)


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Efter hans død dukkede der ikke mindre end 12 efterlignere op i Hong Kong-film – heriblandt Bruce Rhe, Bruce Leong, Bruce Le, Conan Lee, Dragon Lee, Rocky Lee, Bronson Lee, Tarzen Lee og Bluce Ree. Men hvad var legendens navn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google