| 8 fragmenter af en drøm |
| |
Jagtvej 69 er i dag en tom byggegrund. Københavns gader genlyder med jævne mellemrum af enten fredelige demonstrationer eller voldelige optøjer. Politiet sætter overarbejdstimer ind på kontoen i hidtil uhørt omfang og de utilpassede unge har ikke fået et nyt sted at være. Men det er ikke den historie, der fortælles i dokumentarfilmen med årets længste titel, som er optaget i huset, mens dets skæbne endnu var uafklaret. Her følger vi i otte fragmenter to af ”brugerne af ungdomshuset”, som man i offentligheden har betegnet den uformelige masse af unge mennesker udenfor samfundets standardskabelon, der har fundet frihed, luft og råderum i de gamle lokaler for arbejderbevægelsen på Jagtvej.
 |
Copyright:
Beo Film |
Der drømmes store drømme hos de to unge; drømme om at være i fred i den anarkistiske højborg, hvor mandagsmødet er den samlende myndighed. Om at kommunen indså deres fejltagelser og købte huset tilbage, om måske en dag at opleve revolutionen, der væltede det konforme samfund omkring dem. Men drømmene forbliver også drømme, når man dykker dybere ned under slagord og paroler, og møder unge mennesker, der samtidig med deres søgen ud i samfundets periferi i forberedelsen på omvæltningen, er brugere af det eksisterende samfunds institutioner og tankesæt, den komplette løsrivelse kan ikke lade sig gøre. Og drømmene punkteres helt i afsnittet om nogle af de endnu mere marginaliserede brugere, et par bøsser, der ikke helt oplever det udtalte tolerance, der ellers prædikes som leveregel. Tolerancen strækker langt – så længe du er der med samme formål og grundholdning som hovedparten.
Men drømmene bliver aldrig helt til hykleri i de fire instruktørers ærlige visit bag de nu faldne mure. For nok har de unge – både vores to hovedpersoner og grupperne omkring dem – svært ved helt at følge idealerne til dørs, men netop den utvungne skildring af rendyrket vilje, hvor filmfolkene lader interviewene stå alene, uden speak, uden aktiv deltagelse, giver os det bedst mulige indblik i tankerne bag tilværelsen i huset. Man forstår – som udenforstående – husets betydning som fristed og åndehul, ja man kan sågar godt sætte sig ind i tankegangen om det aktive forsvar af huset, uden at man derfor behøver acceptere de efterfølgende kamphandlinger, som vi nu ved blev konsekvensen.
 |
Copyright:
Beo Film |
Som partsindlæg og perspektivering af en debat, som bliver nødt til at optage københavnere, hvis den ikke allerede gør det, er filmen uvurderlig. Man behøver ikke kunne lide synet, man behøver ikke sympatisere med holdningerne, men man bliver nødt til at forstå hinanden, før man forstår behovene. Og her møder man et par unge mennesker, med drømme de om nødvendigt forsvarer hele vejen. En ekstremisme, der ikke er ukendt i vores verden i dag – ja, reelt en slags pendant til den fanatiske religion for en gruppe, der så afgjort ikke har købt billet til dén bus. Som øjenåbner er filmen en af de vigtigste i biograf og på dvd lige nu, langt mere end irrelevante pseudo-dokumentarer om sundhedssystemer mange tusinde kilometer væk. Dette handler om at formidle en forståelse for en gruppe i vores eget samfund, og for denne anmelder i egen by, som for mange forekommer langt mere fremmede end alt, hvad Hollywood hiver frem fra effektposen. I værste fald kan man få bekræftet sine fordomme, i bedste fald kan de blive nuanceret yderligere – og uanset hvad opfylder filmen med den lange titel et af de vigtigste krav for en god dokumentarfilm, den er aktuel, den er relevant og den tjener et højaktuelt formål.
|
| |
| Der er endnu ingen kommentarer. |
|
|  |
|
