CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Zodiac

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
James Vanderbilt

Producere:
Ceán Chaffin
Brad Fischer
Mike Medavoy
Arnold Messer
James Vanderbilt

Fotograf:
Harris Savides

Klipper:
Angus Wall

Komponist:
David Shire

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Warner Home Video

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(46 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
15-01-08:
Writers Guild nomineringerne
26-08-05:
Opdatering fra Hollywood: fra Bullock til Sevigny
07-07-05:
Oldman drilles af seriemorder
06-05-05:
Dobbelt Blanchett/Pitt
21-04-05:
Fincher fanger flere stjerner
21-01-05:
Fincher forsøger sig med ny morder?
 
Anmeldelser:
03-03-15:
Kvinden der forsvandt
21-12-11:
The Girl with the Dragon Tattoo
14-10-10:
The Social Network
18-06-09:
Benjamin Buttons forunderlige liv
02-10-02:
Panic Room
27-02-01:
Seven
10-05-00:
Fight Club
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
16:9, 2.40-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Feature, trailers
Zodiac

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Krimi, Drama
Varighed:151 minutter
Instruktør:David Fincher
 
Anmeldelsesdato:09-10-2007
Medvirkende:Som:
Jake GyllenhaalRobert Graysmith
Robert Downey Jr.Paul Avery
Mark RuffaloDave Toschi
Anthony EdwardsBill Armstrong
Brian CoxMelvin Belli
Clea DuVallLinda Ferrin
Se komplet creditliste her

I morderens skygge
 
David Fincher har for længst slået sit navn fast i den nye generation af stærke amerikanske filminstruktører. Hans kendetegn er visuel overlegenhed og en stræben efter perfektionisme i et omfang, der tåler sammenligning med Kubrick og derfor også tangerer det sygelige. Netop den sygelige besættelse er i høj grad omdrejningspunktet i hans seneste film Zodiac, der giver os beretningen om seriemorderen af samme navn, som huserede omkring San Francisco fra slutningen af 60’erne og op gennem 70’erne. Morderen er aldrig blevet fundet, men hans selvbevidste leg med medier og politi skabte opmærksomhed og gjorde Zodiac-figuren til en frygtet og fascinerende faktor i netop det miljø, hvor den unge Fincher voksede op.


Copyright:
Sandrew Metronome
Historien, der har manuskript af den ellers ubemærkede James Vanderbilt (Welcome to the Jungle og Basic), er baseret på Robert Graysmits bog om Zodiac-morderen og netop Graysmith, der var satiretegner på San Francisco Chronicle, er det ene af tre ben i Finchers film. Graysmith lærte sagen at kende, da Zodiac efter de første par mord sendte de store San Francisco-aviser en kode, som skulle trykkes på forsiden, hvis man ville forhindre flere drab. Den flamboyante Paul Avery var avisens kriminalreporter og derfor manden på sagen, men mysteriet bag koderne, gåden om den ukendte morder fængede Graysmith, og det, der startede som en sjov sidebeskæftigelse for den fraskilte single-far, endte med at blive en livslang besættelse.

Besættelser er der også rigeligt af hos kollegaen Paul Avery – Robert Downey Jr. i formidabel form – som dækker sagen og på grund af hans spidse pen ender med at komme tættere på Zodiac end godt er. Hvor Graysmith lever sit liv i noget nær askese, helliget opklaringen af Zodiacs identitet, drukner Avery sit liv i sprut og stoffer på flugt fra Urias-posten som offentlighedens bedste leverandør af nyt om den ukendte morder. I disse Alle præsidentens mænd-omgivelser udspiller en væsentlig del af filmen sig, drevet af den pulserende aktivitet på avisredaktionen med Zodiacs løbende udspil som nye kickstarter.


Copyright:
Sandrew Metronome
Historien har dog også en anden vinkel, for mens offentligheden gennem journalisternes optik lod sig rive med i den frastødende fascination af Zodiac, arbejdede politiet på at opklare hans identitet. I deres verden en meget mindre sag, for så aktiv var Zodiac trods alt heller ikke, men for Colombo-klonen Dave Toschi og hans kollega blev forholdet til koderne og ikke mindst afkodningen af dem hverdag i de mange år, sagen forblev varm. Politiarbejdet oprulles nøgternt og med fokus på konsekvensen af de bureaukratiske strukturer, hvor man formentlig med lidt større smidighed kunne have nærmet sig Zodiac på et langt tidligere tidspunkt. Men det gjorde de ikke, og da brevene fra Zodiac pludselig stopper med at komme, bliver sagen lagt til side fra politiets side. ”Case closed” for det nøgternt betragtende, professionelle øje – men for alvor her, hvor filmen får næring i personskildringen, for hvordan reagerer passionen, lidenskaben og besættelsen, når logikken siger stop.

Zodiac er en mesterlig dissektion af, hvad der sker, når en begivenhed i tilværelsen tager kontrollen med ens liv. Omdrejningspunktet i filmen er mordene, men Fincher er reelt ikke interesseret i opklaringen af dem – hvilket også vil tangere det problematiske eftersom sagen stadig henligger uopklaret. Den principielt utilfredsstillende men nødvendige slutning er givet på forhånd, og det åbner rum for at bruge den ikke ubeskedne spilletid på over 2½ time til at betragte den menneskelige besættelse – i alle dens faser fra interesse over passion til den usunde besættelse, hvor tilværelsen opløses omkring en. Alle de tre hovedfigurer og den ukendte titelfigur gennemløber disse faser i varierende grad - Zodiac er besat af trangen til at dræbe, Graysmith af trangen til at opklare, Avery af trangen til at glemme og Toschi af trangen til at yde retfærdighed indenfor det muliges rammer. Og over disse svæver den egentlige besættelse, som hele filmen hviler på: Finchers besættelse af at ramme hvert eneste anslag i filmen helt præcist. Væk er den morbide leg med politik og tilskuere fra Se7en og den upolerede råhed fra Fight Club, men samtidig er de bedste elementer fra disse film og ikke mindst fra hans historiemæssigt svage, men visuelt eminente Hitchcock-hyldest Panic Room kondenseret i denne hans til dato mest sikre film. Og når den modne sikkerhed i kontrollen over filmmediet kombineres med dygtige skuespillere som Jake Gyllenhaal, Mark Ruffalo og Downey Jr., får man med Zodiac en gennemført tilfredsstillende rejse ind i besættelsens komplekse psykologi.
 
DVD-vurdering
Enkel udgivelse, hvor der kun er en i øvrigt rigtig god feature "This Is Zodiac" om arbejdet med filmen. Men vigtigst er næsten, at en af trailerne er for udgivelsen af "Director's Cut" i 2008, som udover en længere version af filmen mere i tråd med David Finchers vision også får alt det lækre ekstramateriale. Så denne udgivelse er primært for dem, der ikke kan vente til næste år.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (11 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
25-9-2007 22:13
En udmærket film fra finchers hånd der handler om den uhyggelige Zodiac morder der hærgede i San Fransico og omegn fra 1968 til omkring 1978.
Det visuelle udtryk er det stærkeste i filmen det er eminent flot lavet.
Skuespillerne gør det hæderligt, men karektererne er ikke videre spænende.
En af de største minusser er dog at den er forfærdelig lang men stadig en god og habil film.
Fire stjerner.

Skarlagen
2-8-2007 22:31
Vildt, vildt fascinerende! Især det faktum, at det er en virkelig historie! Er i øjeblikket ved at læse bogen, som virkelighedens Robert Graysmith skrev - ret spooky... 6 stjerner!

Thomas
3-6-2007 17:59
Ja, det er simpelthen den bedste film oplevelse jeg har haft i år! 6 ud af 6 stjerner herfra!

Peter Borup
3-6-2007 12:18
Jeg tænkte også på JFK. Denne film bruger nogenlunde samme opskrift. Men FUCK, hvor er det dog vellykket. Årets hidtil bedste film. Downey Jr. fortjener en oscar.

Johnny Pepperoni
29-5-2007 15:55
Ja, det er nu heller ikke ment som hverken en actionfilm eller blot en actionpræget thriller.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad handler Surf's Up om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google