CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Kunsten at græde i kor

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Bo Hr. Hansen

Producere:
Thomas Stenderup

Fotograf:
Harald Gunnar Paalgard

Klipper:
Anne Østerud

Komponist:
Karsten Fundal

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(157 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
04-02-08:
Robert-vindere 2008
06-01-08:
Bodil-nomineringerne 2008
02-01-08:
Robert-nomineringerne 2008
25-10-07:
Ny filmatisering af Erling Jepsen-roman
09-10-07:
Vinder af Nordisk Råds Filmpris
20-09-07:
Kunsten at græde i kor med i Oscarkapløbet
21-08-06:
Von Trier til Spanien
16-08-06:
Kunsten at græde i kor til Toronto og Tokyo
02-06-05:
Spillefilmstøtte til tre unge instruktører
 
Anmeldelser:
20-04-17:
Du forsvinder
02-05-12:
Undskyld jeg forstyrrer
18-05-09:
Frygtelig lykkelig
24-10-08:
Frygtelig lykkelig
22-07-07:
Ledsaget udgang
08-10-03:
En som Hodder
09-04-03:
Kald mig bare Aksel
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, 2.0

Ekstra materiale:
Interview med forfatteren Erling Jepsen, trailer
Kunsten at græde i kor

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:102 minutter
Instruktør:Peter Schønau Fog
 
Anmeldelsesdato:20-11-2007
Medvirkende:Som:
Jannik LorenzenAllan
Jesper Asholtfar
Hanne Hedelundmor
Julie KolbechSanne
Thomas Knuth-WinterfeldtAsger
Rita Angelabedste
Se komplet creditliste her

Alt om min far
 
Der er højt til himlen og langt til naboen omkring det flade marskland og vadehavets unikke dyreliv i det sydvestligste Jylland. Egnen er blot et af mange yderområder, der alt for sjældent skildres på dansk film, men efter fem års arbejde er debutanten Peter Schønau Fog nu klar med sin allerede prisvindende filmatisering af Erling Jepsens fortjent succesfulde erindringsroman "Kunsten at græde i kor", der udspiller sig omkring Tønder i starten af 70’erne. Et modigt valg for en ung instruktør, der på trods af sit sønderjyske ophav og dermed kendskab til miljøet ikke har valgt den mest oplagt filmatiserbare roman at kaste sig over.


Copyright:
SF Film
Sammenbindende fortællerstemme
Den mere detaljerede bogform er nemlig som skabt til den 11-årige hovedfigur Allans på én gang meget rammende, morsomme og frygtindgydende naive beretninger fra sin ikke helt normale kernefamilie. Allans for bogen så vigtige fortællerstemme er videreført som en central del af filmen, men her bruges den mere som bindeled mellem historiens noget fragmenterede enkeltdele, mens man lader billederne og de enkelte scener portrættere de mere beskrivende dele af plottet på egne ben. Foruden at bogens sprælske anatomi går lidt tabt betyder dette blandt andet, at man som tilskuer lidt for hurtigt får afdækket de enkelte figurer og deres motivationer i stedet for, at de – som i bogen – mere løbende udfolder sig og vokser frem, som Allan oplever dem.

Fuldbyrdet tragikomik
Hvis Schønau Fog og manuskriptforfatter Bo Hr. Hansen har haft lidt for travlt med at ville viderefortælle Jepsens barndomserindringer, end godt er, er det imidlertid svært at klandre dem synderligt herfor. For fortællingen om Allan og ikke mindst hans medlidenhedstyranniske fader er både vedkommende, original og sine steder helt fremragende. Det er aldrig nemt at blande det alvorligt tragiske med det bittersødt komiske, men det lykkes her, måske bedst illustreret i den enkelthandling, der ligger til grund for titlen. Allan (Jannik Lorenzen) finder ud af, at han kan få sin selvudslettende, selvmedlidende og vattede far (Jesper Asholt) til at blive oprigtigt glad, når han knuger sig ind til ham og begynder at tude til byens lokale begravelser. Kun her træder faderen nemlig i karakter, da han med talens gave formår at trøste og røre de pårørende, og når først tårerne begynder at trille hos den lille dreng, er der ikke længere et øje tørt hos nogen af deltagerne ved begravelsen.
På den måde styrkes faderens skrøbelige selvværd, og han neddrosler for en stund de ellers ikke så få trusler om at tage sit eget liv. Desværre for den velmenende søn er det ikke så ofte, der er begravelser i det lille samfund, og da storesøster Sanne (Julie Kolbech) ikke længere vil trøste far ved at ligge med ham ved nattetide på sofaen, trodser Allan gængs moral for at sikre flere begravelser.


Copyright:
SF Film
Spinkle skuldres styrke
Et familiedrama til dels grundlagt på incestuøs, psykotisk og (selv)morderisk adfærd er stærke sager, men det projiceres alt sammen på en rørende og ret uimodståeligt lun facon over på den lille knægts utrolige ansvarsfølelse over for en familie, som han – med rette – føler, ene og alene hviler på sine spinkle skuldre. For Allan er kærligheden til sin far og ønsket om at gøre ham glad altoverskyggende, for "når far er glad, glemmer han at tage livet af sig selv", som han kært troskyldigt udtrykker det.
Historien bliver bestemt ikke værre af, at de debuterende Lorentzen og Kolbeck i børnerollerne nærmer sig et nærmest Malmrosk oprigtighedsniveau, og at Jesper Asholt i sin første rigtige hovedrolle indfanger alle facetter af den ynkelige fader. Med en håndværksmæssig pletfri udførsel udviser Schønau Fog udviser heller ingen tegn på debutnerver, og med nogle umanerligt rammende nærbilleder af Allans øjne formår han på helt afgørende, dramatiske tidspunkter at fortælle mere end tusind ord.

Styrken i enkeltdele
Kunsten at græde i kor er således en både velfortalt og veludført film, der fungerer både som troværdig regional miljøskildring – bl.a. qua en ret præcis sønderjysk dialekt – og almengyldig fornægtelses- og dannelseshistorie. Et stærkere far-søn-forhold er vel næppe skildret på dansk film siden den på visse måder beslægtede Pelle erobreren, og inden filmen er omme, når man både at få rørt lattermusklerne og få en klump i halsen. En af få nævneværdige anker er dog, at historien i dens segmenterede struktur ikke flyder og fungerer så godt i sin helhed som i de ofte ret fornemme enkeltdele, der passer bedre til det førnævnte romanformat. På trods af en effektiv 'smil gennem tårer'-metode er det ikke helt nemt for Schønau Fog at holde dampen oppe i små to sammenhængende timer, hvilket også skyldes en lidt for sparsom billedpoetisk udnyttelse af eksempelvis den sønderjyske natur.

Den hellige lov
Ifølge Erling Jepsen er den helligste lov i den sønderjyske muld, at man ikke kritiserer sin egen familie udadtil – man klarer det hele selv. Som inspireret af italienske mafiametoder er familien tilværelsens fundament og større end individet. Dette er på én gang en unik styrke og svaghed, som bruges eminent af Jepsen og overføres udmærket om end ikke pletfrit til det store lærred af Schønau Fog. Som familien er større end individet i den sønderjyske ånd, er historien i Kunsten at græde i kor således også en smule større end det endelige filmiske resultat.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Man finder blot filmens trailer og et indslag kaldet "Interview med forfatteren Erling Jepsen". Sidstnævnte er dog værd lige at bruge de ekstra 20 minutter på. Det havde dog været rart med eksempelvis et kommentarspor.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (18 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Nik
9-8-2010 18:45
Kunsten at græde i kor er en rigtig rigtig rigtig dårlig film.. en gang fortænkt lort designet til det ukritiske publikum som sluger alt i sig, uden at tænke på at den måde historien bliver behandlet på er så stereotypt og direkte tåbeligt... lad vær med at lytte til anmelderne, der er en grund til de kun er anmeldere.

josephine
13-3-2009 08:51
endnu mere gaaaaaaaaaaaaaaab!
nej, synes også det er en meget dårlig film. kan ikke tage filmen seriøst, når det er på sænderjysk. synes slet ikke den burde have været blevet nominerettil nordisk film. skod film!

lille jumbo
24-8-2008 13:25
gaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaab en dårlig ligegyldig og langtrukkende film. er jeg den eneste i hele danmark der er imod alle de flotte andmelser som kunsten at græde i kor har fået. hehe haha hoho

Jane Bruun
20-1-2008 10:57
Jeg læste anmeldelserne, da filmen kom frem og fik indtryk af, at den var en slags grotisk komedie, sådan på almindeligt dansk middelmådigt niveau. Jeg fik derfor ikke i første omgang lyst til at se filmen. Så læste jeg anmeldelsene af bogen og blev interesseret, men tænkte at det næppe var muligt at overføre bogens ånd til filmen. Da jeg så filmen i DVD-udgaven, blev jeg berørt og positivt overrasket, men jeg fik ikke lyst til at le en eneste gang. For mig viser filmen en familietragedie på fremragende vis, en af de bedste danske film længe. Det er lykkes for instruktøren at vise de psykologiske mekanismer, som findes i en familie, hvor den ene af de voksne er mentalt syg. Man får oven i købet en flig af baggrunden for faderens syge sind. Det er genialt at vise forløbet via drengen Allans, søsterens og storebroderens perspektiv. Faderen skildres ikke som ond, men som ynkelig, mens moderen har fuldstændig givet op. Det viser på grusomste vis, hvordan dynamikken er i en syg familie, hvor det hele havner hos børnene, fordi ingen voksne tager ansvar. Hvordan det psykologisk påvirker børnene, er fremragende skildret. Det absurde i situationen, som mange finder komisk, er den skinbarlige virkelighed. Sådan er det for et barn at vokse op i en atmosfære præget af voksne, som kun er voksne udadtil. Faderen er helt bevidst om, hvad han gør, når han iscenesætter sit liv med børn og kone som medspillere og ofre. Moderen magter ikke at tage sit ansvar, selv om hun tydeligvis fornemmer, at noget ikke er som det burde være. Her ses familiens sygdom. Hun forsøger at beskytte familien udadtil og tager sovepiller for at få ro om natten, mens hun om natten overlader sin mand til børnenes omsorg. Hun svigter når hun vægter det, "som andre tænker" højere end sine børns mentale sundhed. Mange børn vokser op i familier, hvor dette foregår i større eller mindre grad. Det skaber dybe sår på sjælen hos børnene og i visse tilfælde psykisk sygdom. At skildre en så syg familiedynamik på film er en bedrift. Det er en meget flot debut at kaste sig ud i at skildre noget, som er så svært at forstå for dem, som ikke har prøvet noget, der

Michael
16-1-2008 17:25
Det er simpelthen en af de mest ulækre film jeg har set, og det er ikke ment på den gode måde! Efter at have læst de flotte anmeldelser, tænkte jeg: den må jeg se. Skuffelsen var stor, da en usammenhængende handling med incest som det hemmelige krydderi var det, som folk havde rost til skyerne. Historien er alt for simpel til at fortjene så gode karakterer. Manden har det dårligt og boller sine børn. Så får de det også dårligt. Nøj hvor originalt!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Girls Night Out20/7
Dunkirk20/7
Abernes planet: Opgøret13/7
Wish Upon13/7
Girls Lost13/7
En hustlers dagbog13/7
Mysteriet ved Slack Bay6/7
Spider-Man: Homecoming6/7
At elske Pia6/7
Personal Shopper6/7
Flere bio-anmeldelser
 
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Hidden Figures3/7
LEGO Batman filmen30/6
Split26/6
xXx: Return of Xander Cage23/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
”Fem småforbrydere. Tonvis af kokain. 27 døde. To overlevende og ikke skyggen af et bevis.” Hvilken film er der tale om?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google