| Slidstærk spind |
| |
I filmens verden er tredje gang sjældent lykkens gang. Tænk bare på afslutningerne i så forskellige trilogier som Godfather og Terminator, der havde svært ved at følge de mere end almindeligt velskabte forløbere til dørs. Eksemplerne er ikke ligefrem færre i superheltegenren, hvor de ellers uovervindelige Superman, Batman og X-Men som ramt af en forbandelse måtte i knæ i deres tredje forsøg på at indtage det store lærred. Derfor kan man med rette være en smule skeptisk før mødet med Spider-Man 3, men til forskel fra sine verdensreddende kolleger har Marvels lille Peter superedderkop stadig sin oprindelige instruktør ved roret, lige så vel som samtlige hovedrolleskuespillere er bibeholdt. Så måske Sam Raimi, Tobey Maguire, Kirsten Dunst og co. i fællesskab kan bryde forbandelsen?
 |
Copyright:
Buena Vista |
De indre dæmoner
For Peter Parker er der indledningsvist i Spider-Man 3 i hvert fald ikke meget at forbande, da han uden problemer formår at betræde den svære balancegang mellem både at opretholde privatlivets fred og almenvældets velvære. New Yorks indbyggere elsker hans alter egos beskyttende spind, og kærligheden til Mary Jane er vokset så meget, at et frieri er på trapperne. Alle roser har dog som bekendt torne, og på en måneskinstur styrer en meteorit indeholdende en mystisk skabning ned fra rummet og indtager Peters krop. Den gør hans dragt kulsort og forøger hans kræfter, men hans sind formørkes tilsvarende. Spider-Man må nu bekæmpe sig selv, alt imens Mary Jane glider fra ham, en ny blond fristerinde står på spring, og byen hærges af både den bomstærke Sandman, hævngerrige Harry Osborn – på nippet til at træde i farmand Green Goblins fodspor – og monstret Venom med samme superkræfter som Spider-Man selv.
Det er jo hele tre ting på én gang?
Stakkels Peter skal altså overskue et væld af forhindringer på én gang, og det samme skal tilskueren. Der er handlingstråde, intriger, drama og ramasjang nok til mindst to spillefilm, og foruden at presse spilletiden op omkring de 2½ time tilslører de mange fjender, kvinder og konflikter også en ellers vellavet actionfilms plot unødigt. Det er forståeligt nok svært for Raimi at modstå fristelsen for at gøre alt større og vildere end tidligere, men på den måde har han også gjort sig selv en bjørnetjeneste og forpasset chancen for at gøre Spider-Man 3 lige så fokuseret og vedkommende som specielt sin velspundne forgænger.
Skurkene er nemlig ikke blot mange, de er også komplicerede og flerdimensionale. Osborn og Parker har en broget og tidskrævende fortid, og ikke mindst Thomas Haden Church’s fortrinligt portrætterede Sandman har sine helt særlige bevæggrunde for at træde ved siden af dydens smalle sti. Dette ville normalt udelukkende have været et stort plus, men her er der vitterligt for meget af det gode, som fjerner fokus fra Peters kampe med sine indre dæmoner. Desværre, for det indadvendte psykologiske opgør er historiens mest interessante og originale aspekt, men fylder næsten mere på plakaten og i traileren end i selve filmen.
 |
Copyright:
Buena Vista |
Vedkommende personlighed
Når Spider-Man 3 dog alligevel fungerer og fortjent sandsynligvis bliver et af årets største hits, skyldes det mestendels, at både Raimi og Maguire efterhånden har så meget styr på hovedfigurens spændende personlighed, som i dybde og fascination vel kun overgås af Batman. Der er ikke megen nytænkning i hverken universets eller figurernes udvikling, men man skyller nemt længslen efter dette ned med cola og popcorn under en af filmens mange hæsblæsende actionsekvenser, som – med undtagelsen af en lidt forceret afslutning – bestemt ikke skuffer. Raimi forbliver hele tiden tro mod det solide fundament fra såvel tegneserien som de to første film og kombinerer i et forrygende fabulerende fantasteri på ny romantik, action og komedie til glæde for drengerøve i alle aldre og af begge køn.
De svære højder
Med mindre man sætter forhåndsforventningerne for højt, vil Spider-Man 3 således næppe skuffe hverken det underholdningshungrende brede publikum eller de mere nørdede hardcore-fans. For selvom verdens mest vellidte edderkop ikke kravler lige så højt op som tidligere, har hans eventyr aldrig været flottere filmet eller mere grandiost skildret. Med lidt god vilje kan man derfor godt proklamere superheltefilmenes treer-forbandelse for ophævet.
|
| |
| | Ekstramaterialet anmeldes ikke, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.
Ekstra materiale:
 |
|
|
|
| Seneste kommentarer: (19 i alt - Læs alle) | | | | Forfatter | Indlæg | Helene
27-6-2011 16:13 | To think, I was confused a mntiue ago. |
| Solitander og Malte
9-2-2008 22:21 | iøvrigt skal den kun have en stjerne |
| Solitander og Malte
9-2-2008 22:20 | Det var da en meget dårlig film, handlingen hænger meget dårligt sammen og den er meget kedelig. Personeligt begyndte vi,at spille "winterbell" som er et gratisspil på nettet, fordi den var så kedelig. meget trættende og langtrukken film. |
| ..
30-10-2007 13:39 | Thomas Haen spiller fantastisk godt, og den sidste scene meller ham og spiderman er noget af det eneste der er værd at se .. Og så de andre scener med Thomas Haden. Venom skulle ikke have været med, og hvis han skulle, sku han ihvertfald ha haft mere end 15 min!! |
| michaelw
18-8-2007 13:12 | Alle de værste kvaliteter for en efterfølger bliver samlet her.
Der er alt for meget historie og den er blevet decideret plat sine steder, special effekterne er imponerende som altid men redder ikke filmen på grund af en ufuldendt historie og skuespil der ikke er videre oplivende.
To stjerner. |
|
|
|  |
|
