CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Meet the Robinsons

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Michelle Bochner

Producere:
Dorothy McKim

Fotograf:


Klipper:


Komponist:
Danny Elfman
Rufus Wainwright

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(15 stemmer)

Links
Filmens officielle danske hjemmeside



DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Min skøre familie Robinson

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Animation, Adventure
Varighed:91 minutter
Instruktør:Stephen J. Anderson
 
Anmeldelsesdato:06-12-2007
Medvirkende:Som:
Jamie Mortondk. steme Louis
Christoffer Skovdk. stemme William
Gustav Thiesgaarddk. stemme Kobsen
Paprika Steendk. stemme Mille
Søren Sætter-Lassendk. stemme Bowlerhatfyr
Ali Kazimdk. stemme Karl
Se komplet creditliste her

Den familiære fremtid
 
Drømmemastodonten Disney vil så gerne bevise, at den gamle kæmpe også kan lave charmerende 3D-animerede film uden mirakelmagerne fra Pixars magiske input. Desværre indtil videre uden succes. Hverken den klichetunge Lille Kylling eller sidste års forfærdeligt overgearede Helt vildt havde skyggen af hjerte, så man kan med rette være en smule skeptisk inden mødet med det tredje forsøg, der oven i købet bærer den klodsede titel Min skøre familie Robinson.


Copyright:
Buena Vista
Tredje gang er lykkens gang
Men vær ikke bange, for tredje gang er såmænd lykkens gang for Disney. Om det skyldes, at Pixar-stifter John Lasseter i mellemtiden er blevet kreativ direktør hos Disney – og dermed producer på denne film – kan vi lade stå hen i det uvisse og blot konstatere, at Min skøre familie Robinson er et tempofyldt og fornøjeligt sci-fi-eventyr beriget med tilstrækkelig ånd til, at man bliver revet med. Historien er – for en animationsfilm – en ret original dannelsesrejse sluset for både talende, nuttede dyr, slibrige romancer og for sukkersøde eller naivistiske moraler.

Fremtidens geni
13-årige Louis er en forældreløs knægt, der har boet hele sit liv på et børnehjem. Mellem ørerne har han lige så meget intellekt som han har blondt strithår på hovedet, og med sine runde Harry Potter-briller ligner han præcist det misforståede geni, han er. For pga. hans lidt for ambitiøse og fejlbehæftede Storm P.-lignende opfindelser er der ingen, der har haft lyst til at adoptere ham, og derfor savner Louis mere end noget andet en familie. Just som han har mistet troen på sig selv, dukker imidlertid en fyr op fra fremtiden med et noget overvældende budskab. Det viser sig, at Louis’ virkelyst og tro på sig selv har større betydning, end han nogensinde havde kunnet drømme om.


Copyright:
Buena Vista
Fremadskuende og gammeldags
Min skøre familie Robinson er en film om at kigge fremad, men en hel del af dens varme ligger i en gammeldags sympatisk historie. Flertallet af persongalleriet besidder så uimodståelige særtræk, at man konstant sidder med et smil på læben over alt fra en distræt bedstefar uden gebis og en udstillingsdommer høj på koffeinplastre til filmens herligt overdrevent ynkelige bad guy, som er ret kær og sjov i stedet for bare at være ensidigt ond – ikke helt ulig Dalton-brødrene fra Lucky Luke.
Et stort plus er også filmens flotte, farverige og gnidningsløse animation og design, hvoraf i særdeleshed fremtidsmiljøerne inspireret af 1930'ernes futurisme er ret uimodståelige.

Plothuller og kultpotentiale
Den pixellerede lak har dog også et par ridser i form af en lidt for forklarende og forjaget slutning og ikke så få plothuller, som ikke just giver tidsrejsestrukturen et troværdigt grundlag. Man undrer sig også over, hvorfor den ellers ret skægge dinosaurus – der fylder store dele af filmens plakat – overhovedet er med, for magen til umotiveret bifigur skal man lede længe efter. Det kan dog ikke ændre ved et overraskende positivt helhedsindtryk af et herligt underholdende og detaljerigt Disney-eventyr med potentiale til at blive en ny popcornsklassiker a la Tilbage til fremtiden for den yngre generation.
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet er ikke bedømt, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
keebee
14-8-2007 16:47
Helt klart en flot film, efter
Disneys 2 flop - lille kylling og
den noget bedre Helt vildt, er disney tilbage i go stil

MissBat
13-8-2007 21:38
Skøn anmeldelse som efterfølgende gav en oplevelse som lovet... Datteren min skulle dog have været lidt ældre for at få det fulde udbytte. Tidrejser er ret abstrakt og ligeledes er det der forudsættes for netop den type tidsplot. For hende handlede historien om en dreng der ikke havde nogle forældre og den udskældte dinosaurus ;-) Nej lidt mere fik hun nok ud af den... men jeg må indrømme at jeg som voksen forelskede mig endnu mere og netop i de naive, men prisværdige moraler og i den slet skjulte hyldest til det originale og fejlbare. I en verden med flere og flere børn der bliver presset frem og forventes at være fejlfrie er det en opsang til os forældre...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem var oprindeligt castet som Rick i Casablanca – rollen som Humphrey Bogart skrev filmhistorie med?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google