CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Nativity Story

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2006

Manuskript:
Mike Rich

Producere:
Marty Bowen
Wyck Godfrey

Fotograf:
Elliot Davis

Klipper:
Robert K. Lambert
Stuart Levy

Komponist:
Mychael Danna

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
20-11-06:
Verdenspremiere i Vatikanet
25-10-04:
Hardwicke laver Vivaldi-film
 
Anmeldelser:
10-08-17:
Fortiden foran os
29-03-10:
Soraya M.
27-02-06:
Lords of Dogtown
01-10-04:
Whale Rider
15-06-04:
Thirteen
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
Ukendt

Lyd:
Ukendt

Ekstra materiale:
Ukendt
Vejen til Betlehem

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:101 minutter
Instruktør:Catherine Hardwicke
 
Anmeldelsesdato:06-12-2007
Medvirkende:Som:
Keisha Castle-HughesMary
Oscar IsaacJosef
Shohreh AghdashlooElizabeth
Eriq EbouaneyBalthasar
Ciarán HindsKing Herod
Hiam AbbassAnna
Se komplet creditliste her

Krybbespil i spillefilmslængde
 
Og det skete i de dage, at Mel Gibsons modbydelige, men mageløse mesterværk The Passion of the Christ blev et så stort tilløbsstykke, at Bibelfilmen genopstod fra de døde. I september offentliggjorde Fox sågar, at de vil hellige et helt produktionsselskab til genren. I det herrens år 2006 må vi dog nøjes med Vejen til Betlehem, der til gengæld fortæller den skønne historie bag den stressede højtid, som allerede er over os. Historien om den unge jomfru Maria, der efter hendes tvangsforlovelse med den sympatiske tømrer Josef, finder ud af at hun bærer ingen ringere end Herrens egen søn, Jesus.


Copyright:
SF Film
Det oppustede evangelium
De fleste af os kender de vigtigste aspekter af fortællingen, som fortalt indledningsvist i Lukas-evangeliet, men den nye film går skridtet videre, og beretter hvad der gik forud for de magiske juledage, hvilke tanker og indre dæmoner den unge Maria og hendes forvirrede forlovede måtte kæmpe med, og hvordan de i øvrigt ret fjogede vise mænd overhovedet fandt frem til den ydmyge stald for over 2000 år siden. Desværre bliver forsøget på at puste en skøn, men kort historie fra et enkelt evangelium op aldrig rigtig interessant, og tilskueren er langt fra naglet til lærredet, for nu at blive i Bibel-terminologien.

Tilstræbt stemning
Fra første sekund forsøger Vejen til Betlehem ellers ihærdigt at sætte den helt rette – tør man sige guddommelige? – stemning ved at lade kameraet dale ned fra himlen, mens musikken sætter kraftfuldt ind. Det ser flot og fængende ud, men virker også en smule svulstigt og selvhøjtideligt – specielt fordi den efterfølgende time på ingen måde kan leve op til den storslåede startsekvens. Der går således al for lang tid, før dramaet for alvor udfolder sig, og på det tidspunkt er man ved at være ligeglad med de sympatiske, men ret uinteressant beskrevne karakterer.


Copyright:
SF Film
Ingen mindeværdig julegave
Vejen til Betlehem er flot at kigge på, og i hovedrollerne er Keisha Castle-Hughes og specielt Oscar Isaac overbevisende som hhv. Maria og Josef. Men den fine intention om at lave en spillefilm ud af en krybbespilshistorie er udført for kejtet og uambitiøst, og det er svært at få øje på instruktør Catherine Hardwickes kreative visioner, eller en ildhu a la den der strålede ud af Mel Gibsons værk om Jesu sidste timer. Resultatet er en pæn, nydelig film, som ikke vil gøre nogen skade, men som heller ikke efterlader sig de vedvarende indtryk, som en filmatisering af julens ophav fortjener.
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet er ikke anmeldt, da distributøren ikke har stillet kopi af udgivelsen til rådighed.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Liza
6-12-2006 13:27
Jeg syntes det er vældig ironisk/sjovt når man tænker på at 16-årige Keisha Castle-Hughens, som spiller jomfru Maria i virkeligheden er gravid.. Lol


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem er Catherine Keener gift med?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google