CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
21

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Peter Steinfeld, Allan Loeb

Producere:
Dana Brunetti
Michael De Luca
Kevin Spacey

Fotograf:
Russell Carpenter

Klipper:
Elliot Graham

Komponist:
David Sardy

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(13 stemmer)

Links
Filmens hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
29-11-02:
Spacey i Ocean's Eleven 2
 
Anmeldelser:
19-12-17:
Baby Driver
20-06-08:
Across the Universe
18-01-08:
Things We Lost in the Fire
17-07-06:
Beyond the Sea
03-11-04:
Win a Date with Tad Hamilton!
25-06-03:
Blue Crush
14-10-02:
K-PAX
 


21

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama
Varighed:120 minutter
Instruktør:Robert Luketic
 
Premieredato:20-06-2008
Medvirkende:Som:
Kevin SpaceyMickey Rosa
Jim SturgessBen Campbell
Kate BosworthJill Taylor
Aaron YooChoi
Liza LapiraKianna
Laurence FishburneCole Williams

Lavt spil
 
Tænk hvis man kunne tage til Las Vegas og lænse de majestætiske kasinoer for millioner – endda i princippet helt lovligt! En ret tillokkende tanke, ikke sandt? I 21 bliver det virkelighed for det unge, nørdede geni Ben. Han har brug for $300.000 for at betale for sine videre studier på Harvard, og da en lusket underviser opdager Bens matematiske talent, bliver han lidt tøvende en del af et blackjack-team, der med snilde og sandsynlighedsberegning holder styr på, hvilke kort dealeren har givet ud. Med hjernen som motor og is i maven som benzin er vejen banet for anselige mængder kolde kontanter – og ikke så lidt adrenalin.


Copyright:
Buena Vista
Indledende optur
Ben (en kært kejtet Jim Sturgess) har i starten ikke lyst (eller modet?) til at droppe studierne til fordel for det risikable Vegas-liv, hvor de såkaldte pitbulls bruger hårde metoder for at forhindre svindel. Meget symptomatisk for filmens senere plotafvikling skal der en forudsigelig faktor på banen for at tvinge historien videre – her en fristerinde i skikkelse af den skønne Jill (en kønsløs Kate Bosworth), som Ben har sukket efter i evigheder. Hun er allerede en integreret del af blackjack-teamet, og efter hun har gnedet sig op ad ham i den tøjbutik, hvor han arbejder for mindsteløn, begynder han ikke overraskende at se lyset. Eventyret kan for alvor begynde. Den første halve time er ret nem at forholde sig til for alle os, der engang har været en fattig, ung studerende med ønsket om at imponere skolens smukkeste pige, og efter den første times farverige introduktion til Las Vegas har man velfornøjet fundet sig godt til rette i biografsædet.

Afsluttende nedtur
Til gengæld er der ikke meget gevinst for ens indskud ved billetlugen i filmens sidste halvdel. Den i forvejen oversimplificerede historie mister fodfæstet, ikke mindst på grund af et karakterfejltrin af dimensioner i form af kasinoets sikkerhedschef (Laurence Fishburne som brysk bulldog). Nådesløst vil han sætte en stopper for Bens tælletalent, men han skildres overdrevet karikeret og utroværdigt via nogle umotiverede, sporadisk placerede scener, så hverken han eller gruppens fare for at blive opdaget for alvor bliver truende. Derfor kommer der aldrig nok på spil for vores helt, for selvfølgelig får Ben ikke lov til at vinde millioner uden problemer, og selvfølgelig er fanden for alvor løs i laksegade, det sekund korthuset begynder at vakle. Men det fænger os ikke. Det havde været mere interessant og sandfærdigt over for den Ben, vi lærte at kende i filmens begyndelse, hvis plottets hovedkonflikt havde drejet sig mere om hans personlige skrupler og overvejelser – hvis Ben f.eks. havde fået dårlig samvittighed over at have droppet sine trofaste venner, før den forblændende Vegas-facade viste sit grimme ansigt.


Copyright:
Buena Vista
Manglende jackpot
Desværre tabes figurens menneskelighed fra begyndelsen, og således går 21 fra i starten at være et vedkommende og underholdende personstudie til mod slutningen at være en formularisk fadæse, hvor man næsten ikke kan kende hovedfigurens motivationer eller handlinger. Russell Carpenters virtuose fotografering får dog så overraskende meget liv ud af blackjack-bordene, at man aldrig keder sig, og så er Kevin Spacey som den snu M.I.T.-professor, der leder teamet, som altid så diabolsk charmerende, at adskillige scener tilføres hårdt tiltrængt intensitet. Det til trods udebliver den filmiske jackpot, og man er langt fra at føle sig som den store vinder, når man forlader biografen.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Søren Langelund
23-6-2008 10:20
aaaaah Johnny kig godt efter - du brugte vist TO ord ;-p!

(i øvrigt synes jeg langt fra det er en "glimrende anmeldelse", men tak for de søde ord Jeremy :-). Såvel antallet og kvaliteten af mine anmeldelser lider disse måneder under arbejdsstress, så egentlig er jeg lidt enig i den første negative kommentar - bare ikke dens præmis eller argumentation ;-))

Johnny Pepperoni
23-6-2008 07:54
Jeg kan bedre lide min udtalelse, jeg sagde det samme som Langelund ved blot at bruge et enkelt ord! ET ENKELT ORD!

Jeremy
23-6-2008 00:25
Befriende besvarelse...og i øvrigt en glimrende anmeldelse;-)

Søren Langelund
22-6-2008 22:52
@Joey: Ikke at det NØDVENDIGVIS er en fordel i forbindelse med at anmelde en kasinofilm (hvis man følger din præmis, skal man så også have begået mord for at kunne anmelde en thriller?), så kan jeg da trøste dig med/orientere dig om, at jeg faktisk er en entusiastisk pokerspiller og - ikke mindst - poker"følger". Jeg har adskillige bøger om gambling, abonnerer på pokermagasin og jeg skrev sågar bacheloropgave (i øvrigt med Kenneth McNeil :-)) om den medierede poker - heriblandt var der et afsnit om basal ludologisk teori. Jeg har ydermere også studeret en kende blackjack/korttælleri, så synes måske ikke din kritik er HELT berettiget :-).

Nej, jeg har ikke været en del af et MIT-team, der rev Vegas rundt, men det er der næppe mange anmeldere af filmen - om nogen - der har. Men det er så nok også derfor, at de - ifølge din tese - gennemsnitligt set er ret enige med mig herhjemme såvel som i udlandet...

Johnny Pepperoni
22-6-2008 17:39
Hahaha, klovn.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri11/1
Væbnet med ord & vinger11/1
Hjertestart4/1
Loveless4/1
Wonder4/1
The Greatest Showman25/12
Neruda25/12
En frygtelig kvinde25/12
Wonder Wheel25/12
Brad's Status14/12
Flere bio-anmeldelser
 
American Made22/12
Dunkirk21/12
Baby Driver19/12
Annabelle 2: Skabelsen18/12
Superswede: En film om Ronnie Peterson15/12
Biler 311/12
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film vandt i 1999 Oscaren for 'bedste film'?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google