CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Mist

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Frank Darabont

Producere:
Frank Darabont
Liz Glotzer

Fotograf:
Ronn Schmidt

Klipper:
Hunter M. Via

Komponist:
Mark Isham

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
UIP

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(35 stemmer)

Links
Filmens hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
02-09-05:
Lane & Jane i Killshot-filmatisering
02-12-04:
Thomas Jane 'punisher' igen
 
Anmeldelser:
18-03-08:
1408
28-10-03:
Dreamcatcher
08-10-02:
Stephen King's It
08-08-00:
Den grønne mil
 
Artikler:
31-08-12:
TV-serie: The Walking Dead - sæson 2
07-06-11:
TV-serie: The Walking Dead – sæson 1
 


The Mist

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Drama, Gyser
Varighed:127 minutter
Instruktør:Frank Darabont
 
Premieredato:17-04-2008
Medvirkende:Som:
Thomas JaneDavid Drayton
Marcia Gay HardenMrs. Carmody
Laurie HoldenAmanda Dunfrey
Andre BraugherBrent Norton
Toby JonesOllie Weeks
William SadlerJim Grondin

Når tågen letter
 
Det rusker og river i en afsidesliggende lillebys blade og træer. Det er aften, og en tordenstorm hærger så eftertrykkeligt, at man som tilskuer hurtigt fornemmer, at det er en ildevarslende stilhed, der afløser netop denne storm. Næste morgen vågner familiefaderen og kunstneren David (Thomas Jane) op til vejrets ødelæggelser, men hurtigt bliver både han og hans opmærksomme knægt mere interesseret i den mærkværdige tåge i horisonten, som stormen synes at have bragt med sig. Far og søn tager som så mange andre ind til det lokale supermarked for at proviantere til den nærmeste fremtid, da uvejret har afbrudt såvel strøm- som telefonforbindelser, men i hælene på dem er den ængstelige tåge, som hurtigt viser sig at gemme på ikke så få horrible hemmeligheder.


Copyright:
UIP
Hjem til King
Efter floppet med den ikke desto mindre fremragende Frank Capra-homage The Majestic vender den Oscar-nominerede instruktør Frank Darabont med The Mist tilbage til den metier, der sikrede ham massive succeser i form af En verden udenfor og Den grønne mil: Stephen King-filmatiseringen. Som det fremgår af handlingen, er der dog denne gang tale om en mere klassik gyserhistorie fra King-arkivet: En lille, simpel novelle, som i hænderne på Darabont ender ud som en ganske stemningsfuld monsterfilm af den gamle skole. De visuelt sparsomme effekter holdes i lang tid i baggrunden til fordel for psykologi, opbygning af det brede og brogede persongalleri samt afvikling af de tykke og melodramatiske replikker, der ligesom hører sig til. The Mist tager sig selv seriøst, og selvom det f.eks. er lidt for karikeret, når Marcia Gay Hardens dommedagsprædikant Mrs. Carmody ved sit første øjekast på tågen bastant udbasunerer "It's DEATH out there. It's the END of days", så er det unægteligt svært ikke at lade sig indfange.

Basal virkning
Heldigvis mestrer Darabont nemlig genrens mest basale virkemidler: Der går kun få minutter, før rædslerne er i gang, men der går lang tid, før vi aner, hvad der præcist gemmer sig i den tykke dis. Ved at fokusere på den isolerede menneskeflok i stedet for den ondskab, der omringer dem, opbygger Darabont en form for klaustrofobisk intensitet ikke helt ulig Ridley Scotts i Alien. Desværre er figurerne ikke helt så stærkt tegnet som Sergent Ripley & Co., og vi skal forholde os til lidt for mange og ligegyldige figurer til, at vi for alvor får koldsved på panden på deres vegne. Eksempelvis er vores helt i Thomas Janes skikkelse en kende for glat og pæn, ligesom Mrs. Carmodys ustandselige krav om anger og soning er mere lattervækkende end dragende.


Copyright:
UIP
Fra fernis til frygt
The Mist er derfor mest interessant som et billede på en desperat overlevelseskamp blandt mennesker, for hvem civilisationens fernis skrælles mere og mere væk og erstattes af ren og skær frygt. Man kan mene, at Darabont på den måde allegorisk tager temperaturen på USA efter 11. september, men (over)fortolkning eller ej, så får man to neglebidende timer i biografmørket, hvor også blind tiltro til såvel religion som militæret ristes godt og grundigt. Uhyggen topper ikke genrens klassikere, lige så vel som den tekniske ekvilibrisme og rendyrkede underholdningsværdi har et stykke op til f.eks. sidste års Planet Terror. Men takket været bl.a. Mark Ishams stemningssættende musik og en overraskende konsekvent slutning kan tågen over Frank Darabonts instruktørkarriere roligt lette.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (24 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Dane
20-10-2008 23:11
Overordnet set en okay film som holder en fanget, gjorde den ved mig ihvertfald.. den har nogle få fejl, men den kan ses.

michaelw
20-8-2008 08:27
Jeg er også rigtig glad for the mist, der giver publikum en god gammeldags gyserfilm.
Skuespillet er dejligt uden skrupler, og thomas jane synes jeg spiller ufattelig godt.

Dog synes jeg at filmen til tider, bliver for forklarende, og taler ned til sit publikum, og marcia gay hardens karekter er på grænsen til at være et utroligt irriterende element, men set over en hel film forbliver det kun skønhedsfejl.
Fire stjerner.

Oliehorn
11-6-2008 00:44
nej, nej ,

sikke dog en dårlig film. Den var SÅ dårligt lavet! Jeg var da også lige ved at følge et par af de andre tilskueres eksempel, og gå ud af biografen.. Det eneste der holdt, var slutningen, der var meget anderledes. .

Alex A.
5-5-2008 18:51
haha.. ja Tim Curry er med i en del åbenbart. nu oppe på 181 credits!
Kan ikke tage manden seriøst i komedier, netop fordi han har været Pennywise, som vel nok er en af de mest ubehagelige og frygtindgydende personer i de film jeg har set. Det er intet mindre end genialt, den måde pennywise fremstår på.


Johnny Pepperoni
5-5-2008 18:44
Ham gør det nu meget godt.. eller sjovt i hvert fald... 175+ phew, men han slår sikkert ikke chistopher lee.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Kingsman: The Golden Circle21/9
Kærligheden flytter ind21/9
Paula21/9
LEGO Ninjago filmen21/9
I min datters navn21/9
Paris må vente21/9
Borg14/9
God's Own Country14/9
En fremmed flytter ind14/9
American Assassin14/9
Flere bio-anmeldelser
 
Guardians of the Galaxy Vol. 211/9
Fast & Furious 88/9
Smølferne: Den hemmelige landsby28/8
The Salesman25/8
Loving21/8
Elle18/8
Life15/8
Skønheden og udyret14/8
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Qui-Gon Jinn i Star Wars: The Phantom Menace?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google