CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Til døden os skiller

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Anders Thomas Jensen

Producere:
Thomas Heinesen
Leila Vestgaard

Fotograf:
Sebastian Winterø

Klipper:
Anne Østerud

Komponist:
Nikolaj Steen

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(67 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Anmeldelser:
17-12-15:
Iqbal & den hemmelige opskrift
21-05-15:
The Duke of Burgundy
29-05-14:
Kolbøttefabrikken
01-11-13:
Player
20-06-13:
Player
22-04-13:
Sover Dolly på ryggen?
30-08-11:
Alle for én
25-02-10:
Parterapi
04-09-09:
Camping
24-11-04:
Lad de små børn
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Til døden os skiller

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Komedie
Varighed:96 minutter
Instruktør:Paprika Steen
 
Anmeldelsesdato:14-04-2008
Medvirkende:Som:
Lars BrygmannJan
Sidse Babett KnudsenBente
Nicolaj KopernikusRudy
Rasmus BjergAlf
Kristian HalkenTorben
Søren PilmarkErik
Se komplet creditliste her

Kill your darlings
 
Man har kunnet fornemme et opbrud i dansk film de senere år. Et kærkomment vovemod væk fra kogegryderne, kammerspillene og hr. og fru Danmarks evindelige samlivsproblemer. Nye kreative excentrikere som Christoffer Boe og Anders Morgenthaler har sammen med unge konventionsbrydere som Christian E. Christiansen og Nikolaj Arcel samt en tilbagevenden Ole Bornedal i storform sat lidt fut i en filmkultur, der var på vej til sejre sig selv ihjel. Måske derfor virker Paprika Steens nye komedie Til døden os skiller ikke særlig ny, for alle virkemidlerne er så slidte, at genkendelsens glæde er mere end anstrengt. Det er lige så typisk dansk som en tør leverpostejmad. Og lige så kedeligt.


Copyright:
Nordisk Film - Erik Aavatsmark
Turbulent trædemølle
Det starter ellers ret festligt. Vi møder staklen Jan, der traver rundt i livets trædemølle som lønslave på Sverigesbåden, hvor han er en pestilens for sine omgivelser pga. problemer på hjemmefronten. Hjemme i forstadsvillaen regerer nemlig konen Bente, som får sine frustrationer ud ved gang på gang at tæve Jan. I en terapigruppe møder Jan imidlertid de primitive automekanikere Rudy og Alf, som han sætter til at slå Bente ihjel for én gang for alle at slippe for kællingen, der forpester hans liv. Men desværre går den plan i vasken, for det mod det kræver at slå den ene hovedrolle ihjel en halv time inde i spilletiden, har filmen ikke. Den kære Bente-mus er jo, når det kommer til stykket, naturligvis en hystade med følelser og forliste drømme, som fortællingen forsøger at genoplive sammen med kærligheden til Jan, der åbenbart gemmer sig derinde et sted. Alt imens enhver form for kant og humoristisk overskud forlader filmen sammen med tilskuerens interesse. De sidste fem kvarter er én lang gennemskuelig deroute, der topper mod enden med en folkekomisk fadæseslutning så klam, at man væmmes.

Vantro frem for latter
Til døden os skiller prøver at blande patos, slapstick, opera og en lille smule Bergman ind i dens tragikomiske klichefundament med det resultat, at eventuelle grin og tårer tilsidesættes til fordel for vantro og forvirring. Hvem skal vi holde med? Den grå taber af en ægtemand eller den tilsyneladende voldspsykopatiske husmor? Man ved det ikke, og hvad værre er, at man egentlig er ligeglad. Man tror ikke på de tos nutidige forhold, og man er aldrig på nippet til at være interesseret i deres fælles fortid eller fremtid. I hovedrollerne er Sidse Babett Knudsen og Lars Brygmann begge irriterende karikeret, og som så ofte set er det de skæve, små biroller der hist og her sætter gang i lattermusklerne: Kirsten Lehfeldt som voldsfortalende kantinemedhjælper og det indledningsvist herlige automekanikerpar bestående af Nikolaj Kopernikus og Rasmus Bjerg.


Copyright:
Nordisk Film - Erik Aavatsmark
I bedste fald ligegyldig
Desværre er der kun humoristisk vid og bid nok til sammenlagt to minutters latter. Maksimalt. Som instruktør vover Paprika Steen langt mindre end med det ambitiøse om end halvklodsede drama Lad de små børn. Hun realiserer med sin anden film et mekanisk manuskript nederst fra superproduktive Anders Thomas Jensens bunke for halvt gennemtænkte ideer, og gør det uden det glimt i øjet og den gennemslagskraft, vi kender fra hende som skuespiller. Man kan være barmhjertig og ud fra dens fine anslag nøjes med at kalde Til døden os skiller for i bedste fald ligegyldig. I stedet for decideret dårlig. Jeg foretrækker dog at kalde en spade, der nærmest demonstrativt graver i metervarens allerede for dybe hul, for en spade.
 
DVD-vurdering
Der er blot nogle trailers på skiven.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (8 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
BumBum
7-9-2008 08:05
Jeg bryder mig virkelig ikke om denne film, hovedpersonen (Jan) irretere mig noget så forfærdeligt, og det eneste jeg havde lyst til under filmen var at stikke ham en fordi at han bare er sådan et svin ! Ja, undskyld sproget, men jeg bliver så sur på ham, og kan desværre ikke undgå at hade ham. 0 stjerne til den her deprimmerende skod film...

Emilie
15-10-2007 16:09
Ja, Den er sjov! jeg så den i biffen med min mor og min far min mor er ikke så meget til sort humor så hun synes ikke den var noget særligt ;( men jeg er næsten kun til sort humor så jeg synes den var Grineren! 8D

Johnny Pepperoni
12-10-2007 12:04
Lyt til Guffe. Selvom jeg nu synes dansk film siden 90'erne har været forholdsvis skidt med et par enkelte lyspunkter. Hvorfor bliver denne film i øvrigt kaldt "sort" af så mange brugere? Dens pointe er da forholdsvis ligefrem og humoren er typisk for genren, jeg kan slet ikke se at den skulle være sort plotmæssigt eller i humoren.

Lotte
12-10-2007 11:55
Den sorteste og bedste film jeg længe har set. Lige ind under huden - overraskende - banal på "den fede måde". Jeg var virkelig godt underholdt. Godt gået Paprika !!!

Neel Junker Bærentsen
11-10-2007 00:47
Skønne billeder.Operaen la boheme var en nydelse.Sad der som statist.Selv et hvert blik hos publikum var så flot filmet,en hver reaktion på denne skønne opera er flot dramatorisk sat sammen.Små blikke er guld værd når man laver film.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
På samme tidspunkt, som Godard var i færd med at skyde À bout de souffle (Breathless) var en amerikansk film med samme titel på vej – hvad blev dennes titel i stedet?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google