CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
4

Produktionsland:
Rusland

Produktionsår:
2005

Manuskript:
Vladimir Sorokin

Producere:
Yelena Yatsura

Fotograf:
Sandor Berkesi
Aleksandr Ilkhovsky
Alisher Khamidkhodjaev

Klipper:
Igor Malakhov

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Øst for Paradis

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
Der mangler 1 brugerkarakterer, før brugernes vurdering vises.



4

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:126 minutter
Instruktør:Ilya Khrjanovsky
 
Premieredato:30-04-2008
Medvirkende:Som:
Yuri LagutaOleg
Konstantin MurzenkoMarat
Sergei ShnurovVolodya
Marina VovchenkoMarina

Russiske mysterier
 
Russisk film har en stor og vigtig plads i europæisk film, som grobund for instruktører med helt særlige visuelle evner. Det er ikke mange film, vi får til det vestlige Europa fra vores gigantiske nabo, men når de frem til vores biografer, er der ofte store oplevelser i vente. Med 4, der kommer til Danmark med 3 års forsinkelse, markerer et nyt talent sig med tre fortællinger fra det nye Rusland. Ilya Khrjanovsky var 30 år gammel, da han debuterede med 4, men filmens konsekvente og insisterende billeder af et Rusland mellem forfald og tradition virker langt mere garvede end alderen lader ane.


Copyright:
Øst for Paradis
"Har du hørt den om luderen, klaverstemmeren og kødgrossisten på bar?" Hvis ikke, så kommer chancen her, for Khrjanovsky starter ublu sin film med at følge netop dette trekløver udveksle løgnehistorier ved nattetide på et værtshus. En fuld halv time bruger vi på i tætte indstillinger at høre hver af dem præsenterer sig med den ene lodrette løgn efter den anden, indtil den enes historie om kloningsforsøg når så langt ud, at selskabet skilles. Herefter følger vi dem hver især i deres skæbne ude i det Rusland, der er ved at blive revet midt over af spændet mellem den forankrede tradition og den fremadskridende markedsøkonomi.

Vores luder hører, at hendes søster er død hjemme i landsbyen, hvor ingen mænd er at skue, men alle de gamle kvinder tygger brød, som kan formes til ansigter på de dukker, der er byens eneste indtægtskilde. Klaverstemmeren bliver anholdt for noget, han ikke har gjort og sendes i fængsel, mens vores grossist fortsætter sit lidet ærværdige arbejde med at sælge alt for gammelt kød fra frostlagre. Filmens fokus ligger dog hos pigen og landsbyen, og hendes rejse ud af byen og hjem til de små tætte stuer, rummer filmens nostalgiske pointe om, at det russiske folk skal sørge for at få hele sjælen med i rejsen mod den nye verden.


Copyright:
Øst for Paradis
Det er i hvert fald denne anmelders udlægning, men det er både en force og en svaghed ved 4, at den skjuler sine kort så godt, at man bliver helt i tvivl om, om det overhovedet er et kortspil, man har gang i. At den tilmed er tvært insisterende på sit selvstændige udtryk, gør ikke mødet mellem tilskuer og film lettere, og det er denne type film, der snildt kan nå at dræne en biografsal for tilskuere, før lyset tændes igen. Men det vil på den anden side også være synd bare at give op. Når man nu ved, at man befinder sig i kunstfilmens univers, så må man hellere tage udfordringen op og begynde dechifreringen af de mange signaler, Khrjanovsky har samlet i sin filmatisering af den postmoderne forfatter Vladimir Sorokins manuskript. Åbningsbilledet giver de første nøgler til forståelse, og titlens 4-tal har naturligvis også en betydning.

Et had/kærlighedsforhold som dette er svært at omsætte til en karakter. Med risiko for at denne anmelder aldeles har overset 'the missing link' i tolkningsarbejdet, så svarer udbyttet af analysearbejdet ikke til anstrengelserne. Vel er der konsekvens og vel er der originalitet, men irritationsmomenterne er flere end slutresultatet kan bære. Det ændrer imidlertid ikke ved, at Khrjanovsky alt taget i betragtning demonstrerer et klart talent, som med en smule mere tilpasning kan blive decideret bemærkelsesværdigt. Han citerer flittigt fra nogle af kunstfilmens mest utilnærmelige mestre, naturligvis Ruslands egen Tarkovsky, men også franske Bruno Dumonts krævende L'humanite og Roy Anderssons sans for i enkeltindstillinger at destillere en pointe har kogt med i suppen. Det er endt som en helt egen ret med strengt komponerede indstillinger, lange ubrudte 'knapt-så-steadycam'-ture og et publikum, som bagefter kan få lov at forsøge at identificere en mening med galskaben. Tag det som en anbefaling eller en advarsel alt efter temperament – men historien om luderen, klaverstemmeren og kødgrossisten på en bar, vil man altid kunne huske.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
DissioksvoB
29-11-2013 10:03
Moæeì coápaòb äëÿ Bac ïo èíòeðíeò kîíòàêòû òîëüêî Âaøèõ ïoòåíöèàëüíûx êëèåíòîâ íåñkoëükî äecÿòêoâ òûñÿ÷ ìåíee ÷eì çà ñyòêè.Óçíàéòe oá ýòîì ïoäðoáíåå ïoICQ: 6288862 Skype: prodawez388


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvorfra stammer udgangsreplikken "I think this is the beginning of a beautiful friendship"?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google