CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
His Dark Materials: The Golden Compass

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Chris Weitz

Producere:
Bill Carraro
Deborah Forte

Fotograf:
Henry Braham

Klipper:
Anne V. Coates

Komponist:
Alexandre Desplat

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(117 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
25-02-08:
Oscar-vinderne 2008
11-02-08:
Bafta Awards 2008 - vinderne
 
Anmeldelser:
15-01-15:
Paddington
07-04-09:
Australia
17-04-07:
Happy Feet
30-01-06:
Forhekset
26-01-05:
The Stepford Wives
05-12-01:
Tomb Raider
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
DTS, Dlby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Disk 1: Kommentarspor, trailers
Disk 2: "The Novel", "The Adaptation", "Finding Lyra Belacqua", "Dæmons", "The Alethiometer", "Production Design", "Costumes", "Oxford", "Armoured Bears", "Music", "The Launch", 8 gallerier
Det gyldne kompas

Anmeldt af:Søren Langelund
Genre:Action, Adventure
Varighed:109 minutter
Instruktør:Chris Weitz
 
Anmeldelsesdato:20-05-2008
Medvirkende:Som:
Dakota Blue RichardsLyra Belacqua
Nicole KidmanMarisa Coulter
Daniel CraigLord Asriel
Eva GreenSerafina Pekkala
Sam ElliottLee Scoresby
Freddie Highmorestemme: Pantalaimon
Se komplet creditliste her

Kursen sat mod intetheden
 
Fire år er gået, siden Den Ene Ring blev destrueret i Dommedagsbjerget, og med en stadig ældre Harry Potter snart klar til at tage afsked med Hogwarts, er tronen åben for en ny konge af fantasy-genren. En ny stor romanfilmatisering, som kan holde Hollywoods stærkt indbringende eventyrgryde i kog. Få synes mere oplagte end Philip Pullmans roste Det Gyldne Kompas-trilogi, der allerede er oversat til 39 forskellige sprog og har tryllebundet millioner af større børn og voksne verden over. Desværre vil mange af disse formentligt forlade biografmørket slukørede, for Chris Weitz’ store filmatisering af første bind har hverken det storslåede eventyrs sug i maven, en uimodståelig verden man falder endeløst for eller tilpas med god, gammeldags magi.


Copyright:
SF Film
Når sandheden skal siges
Historien byder ellers både på flyvende hekse, talende isbjørne og noget mystisk tryllestøv, der kan åbne døre til nye verdener og derfor truer det magtfulde Magistrats forstokkede udlægning af verden som et aflukket sted. Derfor gør deres smukke udsending Mrs. Coulter alt for at forpurre Oxford-professoren Lord Asriels planer om at drage til Arktis for at studere støvfænomenet nærmere. Heldigvis har Asriel en niece ved navn Lyra, som kommer i besiddelse af et sjældent, gyldent kompas, der altid fortæller sandheden om alt og alle. Med det i hånden drager hun mod nord for at hjælpe sin onkel – og for at kigge efter sin bedste ven Roger, som sammen med en masse andre børn er forsvundet på mærkværdigste facon. Det lyder alt sammen meget godt, og er det også i bogen, hvor Pullman har rig lejlighed til at uddybe både figurer og universet. Men på det store lærred har instruktør Weitz (American Pie, About a Boy) så travlt med at tvinge os ned i hans kaninhul, at vi aldrig når at fatte interesse for fortællingen.

Flot og tomt udstyrsstykke
Det efterlader den første time uden narrativ fremdrift, mens karaktererne nærmest står i kø for på umotiveret og klodset vis at overforklare deres handlinger uden at overbevise os om, de selv forstår, hvad de ævler om. Da der så endelig kommer fut under kedlerne med bl.a. en majestætisk isbjørnekamp, er computereffekterne ikke detaljerede og levende nok til at fremstå troværdige. Og hvad værre er, at både vi og ungerne har mistet interessen for de for hult skildrede figurer, på trods af deres smukke kostumer og færden i bjergtagende kulisser. Jo, Det Gyldne Kompas er så episk og flot i sit visuelle udtryk, som man kunne håbe og forvente, men det hjælper ikke historien markant med at flyde bedre.


Copyright:
SF Film
Isdronningen Kidman
Som den onde Mrs. Coulter formår Nicole Kidman at indfange essensen af en manipulerende isdronning, og for Gud ved hvilken gang er hun nærmest kriminelt smuk at se på. Til gengæld er der ikke meget at arbejde med for hverken Daniel Craig som Lord Asriel – som for hurtigt forsvinder ud af historien – eller for Sam Elliott som piloten Lee Scoresby, der som gumpetung sidekick med cowboy-accent absolut ingen funktion har i fortællingen. Et problem er også, at Dakota Blue Richards i hovedrollen som Lyra ikke fremstår som et naturtalent. Hun ligner det billede man har af Lyra fra bøgerne, men i flere dialogudvekslinger prøver hun for meget i stedet for at hvile i rollen. Derfor tror man aldrig rigtig på, at replikkerne kommer fra hendes hjerte i stedet for fra det forjagede manuskript.

Årets skuffelse?
Pullmans utrolige og alligevel nærværende litterære forlæg er en nuanceret og intelligent dannelseshistorie udformet som en kamp mellem den frie vilje og tyrannisk undertrykkelse. En kamp der kun vises i glimt i Chris Weitz’ filmversion. Man kan håbe og sagtens tro på, at den uundgåelige toer og treer finder plads til mere dybde og fortællestyrke, nu hvor både univers og figurer er etableret. Men som enkeltfilm peger Det Gyldne Kompas’ pile unægtelig mod en grandios, men ligegyldig intethed. Langt fra at være decideret jammerlig, men sat op imod manges høje forventninger unægtelig en kandidat til årets skuffelse.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Det er en imponerende udgivelse, SF Film har smidt på gaden. To skiver og over to timers ekstra materiale bag om filmen. Det er fyldigt, det er detaljeret og det er rigtig spændende. Personligt synes jeg langt bedre om alt, hvad jeg fandt på disk 2 frem for disk 1, hvor filmen selvfølgelig befinder sig!

Det skal dog nævnes, at kommentarsporet med instruktør og manuskriptforfatter Chris Weitz er vældigt godt. Han uddyber grundigt alle valgene, der blev truffet under indspilningen, og der er tilmed undertekster til kommentarsporet. Dog er de kun på engelsk og derfor kun for fans med en solid forståelse for det engelske sprog.

Alt på bonusskiven er derimod tekstet på dansk. Og der er alt, hvad man kan drømme om: Fra featuretter om forfatteren Philip Pullman til hvordan isbjørnene blev skabt. Til de fleste af menupunkterne er der også gallerier, og endelig er det meget nemt at finde rundt i det omfattende ekstramateriale.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (37 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
anita h paaske
9-7-2009 13:35
jeg synes godt om det gyldne kompas der er nogen virkelige gode scener i den der er en god grafik og en masse action men det er træls hvis der ikke kommer en fortsættelse for så kan vi ikke finde ud af hvad der sker med pigen og hendes onkel

Susan
16-11-2008 20:15
jeg synes filmen er fantastisk - jeg var tryllebundet fra første sekund! måske fordi jeg ikke har læst bøgerne?

Andra
2-8-2008 21:56
Jeg elsker og er "tryllebundet" af hele triologien (læste Det gyldne kompas før filmen). Men da jeg så filmen, var det en skuffende oplevelse. De tager jo nærmest kun 2/3 dele af filmen med. Det allervigtigste til sidst undlader de. Så spørgsmålet kørte konstant i mit hoved, hvordan kan de lave en to'er over det? Hm.. Det får vi vel at se. Og en lille ekstra fejl. Fru Coulter er lyshåret i filmen og mørkhåret i bogen, og Serafina er mørkhåret i filmen og lyshåret i bøgerne. Helt ærligt ^^, men alt i alt synes jeg faktisk godt om effekterne.. Og for folk som ikke har læst bøgerne, er filmen i bund og grund fin nok - men for kort.

4 stjerner. (med pil nedad)

Katrine
3-7-2008 08:30
Jeg læste bogen og syntes at dne var UTROLIG god og spændende, og så blev min lillesøster intereseret, men gad ikke læse bogen, så jeg sagde "Lad os se filmen." Men jeg synes altså den var ret skuffende. Ikke nær så spændende, uhyggelig, sjov... Og jeg synes mange af scenerne blev kørt igennem for hurtigt uden rigtige detaljer.
Min søster syntes den var meget god, men jeg synes den var lidt skuffende. Bøger er somregel også bedre. (;

Charlotte
24-6-2008 20:20
Jeg har haft store forventninger til filmen, for traileren ser jo enormt spændende ud - men NØJ hvor blev jeg bare skuffet!
Universet fangede mig overhovedet ikke, handlingen var sort, sort sort - og hvad sker der lige for slutningen?!
Det er lige halvanden time jeg aldrig får tilbage.

1 stjerne.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Lys i mørket17/8
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad hedder Jim Carreys karakter i The Truman Show til efternavn?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google