CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
The Spirit

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Frank Miller Baseret på tegneserien skabt af Will Eisner

Producere:
Deborah Del Prete
Gigi Pritzker
Michael E. Uslan

Fotograf:
Bill Pope

Klipper:
Gregory Nussbaum

Komponist:
David Newman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(21 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
20-02-17:
Miss Peregrine's Home for Peculiar Children
21-11-08:
Lakeview Terrace
12-11-07:
Black Snake Moan
28-08-07:
300
22-01-07:
Snakes on a Plane
28-09-06:
Match Point
14-09-05:
Hitch
12-11-03:
Hulk
29-01-02:
Robocop 3
29-01-02:
Robocop 2
 
Artikler:
17-09-12:
TV-serie: Suits – sæson 1
 


The Spirit

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Action, Drama
Varighed:110 minutter
Instruktør:Frank Miller
 
Premieredato:01-01-2009
Medvirkende:Som:
Gabriel MachtThe Spirit /Denny Colt
Samuel L. JacksonThe Octopus
Scarlett JohanssonSilken Floss
Eva MendesSand Saref
Sarah PaulsonDr. Ellen Dolan
Dan LauriaComm. Dolan
Se komplet creditliste her

Killinger, kællinger og KAPOW!
 
Frank Miller – tegneserieskaberen bag 300, Sin City og nogle af de bedre Batman-hæfter – debuterer her som filminstruktør (han skrev tilbage i starten af 90’erne også manuskript til Robocop 2 og Robocop 3). Tilsyneladende var han også 'med-instruktør' på Robert RodriguezSin City, men når man ser The Spirit indser man, at det nok mest var Rodriguez, der dirigerede den produktion! Betyder det at The Spirit ikke er en god film? Tja, det er der nok mange, der vil mene. Jeg vil i hvert fald give de mennesker, der mener at Miller skal holde sig fra instruktørrollen, ret. Dét er ikke hans force. Er filmen så mislykket? Ingenlunde. Den er faktisk ret sjov. Nogle steder.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Rødt blod, hvid sne, sort humor
Vi befinder os i et særdeles hårdkogt, men ikke mindre smukt univers. Det er vinter i Central City (læs: New York). Hvilket det garanteret er 12 måneder om året. Her er tale om en gennemført mørk og beskidt storby. Selv filmens fortæller The Spirit – eller Denny Colt, som var det navn, den unge strømer bar, dengang han stadig var i live – anerkender det faktum, men – død eller ej – han elsker nu alligevel sin by. Han mener ligefrem, at han er "hendes ånd": herfra hans kunstnernavn – og han er villig til at holde sin store kærlighed fri for forbrydere, koste hvad det vil. Så langt så godt. Og med Millers fair for de skyggefulde billeder ser Central City tilmed tilpas 'noir' ud – på den fede tegneserieagtige måde. Med undtagelse af The Spirits evindelige stalker, dødsenglen Lorelei, som mest ligner en blå havfrue, er farvepaletten taget ud af en White Stripes-video. Sort, hvidt med røde slips og røde læber. Det er lækkert. Det virker. Nogle steder.

Jackson & Johansson – fejrer forår for Hitler!?!
Denne anmelder hører til den sjældne biogænger-race, der i forvejen kendte Gabriel Macht, som spiller The Spirit, og oven i købet synes om hans arbejde – når han spiller i mod sit pæne udseende og får lov at vise sin intense side frem. I den oversete A Love Song for Bobby Long er han for eksempel slet ikke uinteressant. Det er han desværre her. Det er nu ikke helt hans skyld, han får bare ikke meget at spille med. The Spirit er deadpan og hans tiltrækning af/til både søde katte og farlige damer kunne også have været et sjovt karaktertræk: Den ultimative blanding af James Bond og Hellboy. Men selv om Machts ukuelige ånd fylder meget i filmen, bliver figuren aldrig rigtig interessant, mens filmens biroller derimod dominerer skærmen. Eva Mendes, som diamantjunkien Sand Saref, er som altid indbydende, men heller ikke meget mere her, for det er Samuel L. Jackson i hysterisk overspil som skurken med både skrækindjagende tøjstil og storhedsvanvid (og lidt til!) og hans bibliotekar-vampede assistent, spillet næsten lige så flabet af Scarlett Johansson, der ikke bare stjæler billedet. De molesterer det også. Deres indbyrdes dialog og timing er direkte tosset. Vidunderligt bizart? Nogle steder.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
”I’m gonna kill you all kinds of dead”
Ofte er The Spirit dog uden meget slagkraft. Dialogen tangerer det tørre, hvorimod tempoet og udviklingen er lettere kedelig. Alligevel underholder filmen på en skæv og pudsig måde. Vi er faktisk tættere på 60’ernes gamle Batman tv-serie end Zack Snyders filmudgave af Millers ”300”. Det skyldes nu ikke, at Miller pludselig er blevet blødsøden og har fået nok af hårde mænd, der tæver hinanden. Vores to hovedpersoner og modstandere bruger megen tid på at banke hinanden til blods. Ingen af dem dør dog nogensinde. Og det er lige præcis, hvad filmen forsøger at gøre til det mysterium, vi skal involveres os i. Uheldigvis har Miller ikke styr på, hvordan han skal gøre os interesserede. Handlingen er helt ude i sumpen. Sand Saref er tilbage i byen, hun er Colts gamle kæreste, hun er måske gået i alliance med The Octopus og partner Silken Floss, men plottet bliver aldrig helt så saftigt som de kurvede kvinder, og lysten til at følge med i vanviddet går sporadisk tabt. Nogle steder.

Æstetik uden atmosfære
Det, der i sidste ende redder filmen fra at være en flad fiasko, er Millers kendskab til sin genre, referanceramme og hans fuldstændige ublu trang til at overpensle den ellers ofte selvhøjtidelige graphic noir-filmatisering med selvironi. Med en syret blanding af camp og old school-slapstick eksisterer filmen i en sær sprække mellem Ang Lees filmatisering af "Hulken" og "Steen & Stoffer"s privatdetektiv Tracer Bullet. Glem alt om Sin Citys rå storhed og The Dark Knights episke tyngde. Dette er ikke den næste sværvægter i kæden af tegneseriefilmatiseringer. Dette er den anarkistiske pauseklovn. Jokeren – uden psykoserne! Det hele er snak frem for action. Stil over indhold. Gakkede figurer i stedet for sitrende stemning. Frank Miller har åbentlyst (med tungen helt ude i kinden) moret sig med at skrive et manuskript baseret på sin gamle ven og lærermester Will Eisners over 50 år tegneserie – han glemte bare, at størstedelen af publikumet mest af alt går efter det effektive drama og ikke en fjollet hyldest til en dameglad død politimand, der med glimt i øjet og en kæk bemærkning altid rejser sig efter hvert eneste nederlag i sin konstante oprydning af Central Citys værste afskum. Sikke en mand. Sikke noget filmisk rod. Og sikke et stort smil, denne anmelder forlod biografen med. Fra øre til øre. Men jeg kan på ingen måde ikke garantere, at andre vil få lige så meget morskab ud af filmen. Og hermed er alle advaret!
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Ditte Johanna
9-1-2009 23:11
Denne film er præcis som den skal være! Plat på en ustyrlig morsom måde og umådelig lækker at se på. Jeg ville gå så vidt som at give den en topkarakter. Alle de Spirit-hadere derude har tydeligvis ikke fattet den.

Heavenzanny
6-1-2009 21:09
En film kan sagtens være tegneserieagtig, uden at det bliver for meget - et eksempel er Volcano High, som stilistisk set er en af mine favoritter - gennemført og med geniale actionsekvenser! Personligt er jeg helt vild med Sin City og glæder mig ekstremt til 2eren... Spirit er en anelse trættende i sin form og de fleste i biffen vidste ikke rigtig, om de skulle le eller græde, men sad sådan lidt forstenede som zombier eller skreg rimeligt hysterisk af grin... Og så var der lige den forvirrede brunette på rækken bagved, som spurgte sin kæreste, om ham Spirit egentlig var død... eller om hun havde misforstået noget? :)

Kenneth McNeil
6-1-2009 17:28
Rodet, fjollet, overdrevet, latterlig, med ringe, grænsende til håbløs dialog og over-the-top-skuespil. Og dermed helt, helt herlig!

Det er svært at give en karakter til sådan et absurd sammensurium. Jeg ville på en gavmild dag sige 4, på en negativ 2 og nok ofte havne på middelværdien 3.

Men altså. Det er da i det mindste interessant som eksperiment. Hvor tegneserieagtig kan en film blive inden det er for meget?

John
6-1-2009 16:55
... mens vi venter på Sin City 2 så kan vi vel godt brække os over dette makværk imens?

Madsen777
6-1-2009 16:54
Jeg begyndte at kede mig efter 15 minutter. Kunne sagtens have faldet i søvn :-)
Jeg husker tegneserien præcis som denne film virker. Rodet og kedelig.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
69 Minutes of 86 Days17/8
Hjemme i Verden17/8
Superswede: En film om Ronnie Peterson17/8
Patriarken17/8
Lys i mørket17/8
The Big Sick17/8
The Dark Tower17/8
Danserinden10/8
Annabelle 2: Skabelsen10/8
Fortiden foran os10/8
Flere bio-anmeldelser
 
Ghost in the Shell11/8
Kong: Skull Island8/8
T2 Trainspotting28/7
20th Century Women25/7
Logan24/7
La La Land17/7
A Cure for Wellness10/7
The Great Wall4/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor kommer Björk fra, som spillede hovedrollen i Lars von Triers Dancer in the Dark fra 2000?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google