CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Mr. Magorium's Wonder Emporium

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Zach Helm

Producere:
James Garavente
Richard N. Gladstein

Fotograf:
Roman Osin

Klipper:
Sabrina Plisco
Steven Weisberg

Komponist:
Alexandre Desplat
Aaron Zigman

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(6 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Anmeldelser:
24-07-09:
Sidste chance, Harvey
12-09-05:
Garden State
19-07-05:
Finding Neverland
08-06-05:
Meet the Fockers
15-11-02:
Star Wars Episode 2 - Klonernes angreb
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Trailers
Den magiske legetøjsbutik

Anmeldt af:Jacob Ludvigsen
Genre:Familiefilm, fantasy
Varighed:90 minutter
Instruktør:Zach Helm
 
Anmeldelsesdato:15-10-2008
Medvirkende:Som:
Dustin HoffmanMr. Edward Magorium
Paul Hütteldk. stemme Mester Magorium
Natalie PortmanMolly Mahoney
Cecilie Stenspildk. stemme Molly Minhonning
Jason BatemanHenry Weston
Henrik Kofoeddk. stemme Henning Vester
Se komplet creditliste her

Har du talt med dit indre barn i dag?
 
Den magiske legetøjsbutik er en sød film. Ikke så underfundig som den selv tror, ikke så rørende som den gerne vil være, ikke så livsklog som den prøver på. Men dog en sød film om tre generationers leg med lykken i et uudtømmeligt legetøjsmekka. Hvor bamserne rækker ud efter dig, boldene hopper af sig selv, og fiskene i uroerne er sprællevende.


Copyright:
Nordisk Film
Karismatisk legetøjsindehaver
Mr. Magoriums overnaturlige legetøjsbutik får med andre ord Fætter BR til at ligne et støvet antikvariat med sit farverige interiør, levende legetøj og sine sprudlende magiske rum. Alt sammen styret af den karismatiske, lettere neurotiske – ja, faktisk skrupskøre – indehaver Edward Magorium (Dustin Hoffman), der har gjort sin butik til et paradis for enhver barnlig sjæl. Men måske ikke for alle voksne. For Molly Mahoney/Minhonning (Natalie Portman), engang en yderst lovende klaverspiller, føler, at hun er gået i stå i sin udvikling som Mr. Magoriums højre hånd i butikken. Også selvom hun er omgivet af et væld af søde børn som nu den nuttede, men noget ensomme Erik (Zach Mills) , der også er filmens fortæller. Men da Molly forsøger at sige op i butikken, sker der voldsomme forandringer.

Ud af barndommens sko
For pludselig hyrer Mester Magorium den grå og kedelige bogholder Henning Vester (Jason Bateman) for at gøre butikken klar til ejerskifte. Den 243-årige Magorium købte nemlig engang sko nok til at vare resten af livet, og de er nu sluppet op, fortæller han: Han skal dø – og det er hverken nemt for den venneløse Erik, den fortvivlede Molly eller den alt for voksne Henning Vester. Den magiske legetøjsbutik handler således om, hvordan de tre i legetøjslegendens sidste tumultariske tid må genopdage fantasien i både deres egne liv og forretningen, som helt bogstaveligt bliver temmelig knotten over de store forandringer. Om at dyrke barnet i sig selv, men samtidig vokse ud af barndommens sko.


Copyright:
Nordisk Film
Hjertet smelter
Fra et voksent synspunkt er netop det befriende; at filmen ikke er en alt for naiv hyldest til det barnlige, men insisterer på, at Erik skal få sig nogle venner og Molly indfri sine ambitioner. Men det er nu ikke budskabet, som i sidste ende formidles i en lidt for lommefilosofisk indpakning, der gør filmen sød. Det er derimod tre af de centrale skuespillere. Zach Mills som Erik er nuttet, og ens hjerte brister, når man følger hans optimistiske, gammelkloge tackling af de andre børns afstandstagen. Natalie Portman er egentlig bare så dejlig som altid, og Jason Bateman i rollen som den (i starten) helt fantasiløse Bogorm, som han bare bliver kaldt, er lige så akavet naturlig, som han var i Juno. Så lad os bare se bort fra, at Dustin Hoffman overspiller på grelt fjoget maner.

Farverig barnetro
Igen fra et voksent synspunkt må man dog også konstatere, at filmen ligesom Molly har svært ved at indfri alle sine ambitioner. Scenerne i legetøjsbutikken er ganske vist fremstillet i et medrivende tempo og med kulørt, detaljerig virtuositet i farver og mise en scene, men den opbrydende kapitelinddeling kan alligevel ikke skjule, at fortællingen er knap så eventyrlig, som der er lagt op til. Ikke mindst i de lidt for sjældent sjove replikker anstrenger filmen sig for meget for at være opfindsom, og det virker rundtosset snarere end svimlende.
Men nu skal alt ikke ses fra et voksent synspunkt – man vil jo nødig træde i Bogormens idéforladte jakkesæt. Den magiske legetøjsbutik har nok eventyrstemning og smittende sødme til at live en hvilken som helst grå hverdag op med halvanden times farverig barnetro.
 
DVD-vurdering
En håndfuld trailers. Og ellers kan man se filmen både med danske stemmer og i originalversionen.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Aundre
25-10-2011 08:22
Wow, your post makes mine look fbelee. More power to you!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Darling19/10
Kære far19/10
Brylluppet12/10
Snemanden12/10
Good Time12/10
Blade Runner 20495/10
My Little Pony: Filmen5/10
Gensynet5/10
The Beguiled5/10
Hobbyhorse Revolution4/10
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken dengang ukendt skuespiller brød igennem i Joel Schumachers Tigerland?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google