CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Der Baader Meinhof Komplex

Produktionsland:
Tyskland

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Bernd Eichinger

Producere:
Bernd Eichinger

Fotograf:
Rainer Klausmann

Klipper:
Alexander Berner

Komponist:
Peter Hinderthür
Florian Tessloff

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(14 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
11-12-08:
Golden Globe-nomineringerne
13-11-01:
Rachel Weisz og Famke Janssen i film om Baader-Meinhof
 
Anmeldelser:
22-09-11:
Hvis ikke os, hvem så
31-08-11:
Jüd Süss - i ondskabens tjeneste
 


Baader-Meinhof komplekset

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Drama, Krimi
Varighed:150 minutter
Instruktør:Uli Edel
 
Premieredato:24-04-2009
Medvirkende:Som:
Martina GedeckUlrike Meinhof
Moritz BleibtreuAndreas Baader
Johanna WokalekGudrun Ensslin
Nadja UhlBrigitte Mohnhaupt
Bruno GanzHerold
Jan Josef LiefersPeter Homann

Kompromisløs terror
 
Tyskland, 1967. USA’s årelange militære engagement i Vietnam-krigen har delt den vestlige verden i to halvdele: De selvtilfredse, tilbageholdende liberale borgere, der i sikkerhed fra deres egen trygge stue følger imperialismens invadering af den tredje verden, og de frustrerede, oprørte unge, der er trætte af at være USA’s håndlangere i hvad de opfatter som politisk terrorisme. Baseret på journalisten Stefan Austs bestseller bog om RAF (Rote Armee Fraktion); en byguerillagruppe, der opstod i 1970 på baggrund af Tysklands vedvarende apati overfor USA’s krigsforbrydelser, er Baader-Meinhof komplekset et historisk granskende billede af en hel generation af studerende og andre unge, der valgte at sætte sig op mod systemet med brug af ideologisk propaganda og temmelig drastiske metoder, for at tvinge overmagten i knæ.


Copyright:
Nordisk Film
Politistatens natur
Ulrike Meinhof er skribent for det venstreorienterede månedsblad, Konkret. I 1967, i anledning af at kejseren og kejserinden af Irans officielle visit i Berlin, har hun skrevet et åbent brev til kejserinden, hvori hun lader anklagerne falde. På selve dagen for parrets ankomst, er der mødt tusindvis af demonstranter op for at protestere. På den anden side af barrikaderne står politimagten samt en gruppe mellemøstlige tilhængere. Demonstranterne bliver højlydte og overdænger kejserparret med skældsord, hvorpå de mellemøstlige tilhængere reagerer ved at bryde igennem barrikaderne og tæve løs på de unge mænd og kvinder i mængden, mens politiet blot står og ser på uden at fortrække en mine. Demonstranterne skriger på hjælp, men får ingen. Da politiet endelig træder til og hiver stavene frem, er det for at bruge dem på demonstranterne selv. De jages gennem gaderne med slagene regnende ned over de allerede kvæstede kroppe. Scenen, der udspiller sig, er en af de mest rystende nogensinde skildret og et skræmmende bevis på den hæmningsløse og oprørsintolerante politibrutalitet, der herskede i det splittede Tyskland i 60erne og op gennem 70erne. Uli Edel slår fra start af denne kompromisløse tone an, der på få øjeblikke lader os forstå bevæggrunden for de unges voldsomme oprør og samtidig sætter dem i sympatisk lys. Filmen skal dog på ingen måde ses som en forherligelse af vold eller et skulderklap på ryggen til dem, der forbryder sig mod systemet. Tonen skifter nemlig hurtigt og fører med dokumentarisk afstandstagen os igennem RAF’s langvarige og sammenbidte kamp for retfærdighed, der langsomt men sikkert mister sit ideologiske momentum i takt med at volden eskalerer.

Divided we stand, united we fall
Andreas Baader og hans kæreste, Gudrun Ensslin udgør sammen med Ulrike Meinhof den hårde kerne i Edels fremstilling. Mens Meinhof bruger pennen som våben, viger hverken Baader eller Ensslin tilbage for at bruge hårdere metoder til at få deres budskab igennem til folket. Baader er den karismatiske leder, der sammen med Ensslin planter bomber i stormagasiner for at rejse opmærksomhed mod vestens stigende forbrugervaner og den tredje verdens ekstreme fattigdom. Som udgangspunkt retfærdiggøres deres handlinger af deres stærke overbevisninger, men efterhånden som de politiske diskussioner svinder ind og meningerne deler sig, fremstår terroraktionerne mere og mere irrationelle, spontane og drevet af simpel vendetta mod et ubøjeligt system frem for en fokuseret politisk agenda. Paranoiaen sætter ind i gruppen, og beskyldninger om forræderi og fejhed flyver gennem luften. Det er fascinerende at overvære gruppedynamikkens forvandling fra at være et principfast fællesskab til at blive en mere individualistisk præget forsamling af vrede kommunister med hver deres standpunkt til ophævelsen af vestens verdensdominering. Filmen trumfer ved konsekvent at nægte os svar på de utallige etiske overvejelser, der falder os om halsen undervejs, men tvinger os i stedet til selv at vælge side og lade fordømmelserne være betinget af egne politiske overbevisninger.


Copyright:
Nordisk Film
Eminent håndværk
Baader-Meinhof komplekset brillerer ved dens evne til at sætte komplekse samfundsemner på spidsen uden at tabe balancen mellem følelsesmæssig distancering og engagement. Kritikken, filmen har mødt, har overvejende ligget i den manglende psykologiske dybde af hovedfigurerne. Det er utvivlsomt et farligt, men effektivt offer, idet det tillader det dokumentariske islæt at tage form og fokusere på et større og mere globalt niveau frem for at forfalde til selvretfærdigt indadvendt navlepilleri. Det er ikke blot Tysklands politiske rolle, der sættes under lup, men hele det urolige Europa, USA og store dele af den tredje verden. Avisoverskrifter og nyhedsklip, der minder os om menneskehedens grusomheder (mordet på Martin Luther King, mord på civile i Vietnam etc.) pryder med jævne mellemrum historien og virker ofte som filmens drivkraft. Det kunne fremstå som overmodigt og prætentiøst politisk korrekt propaganda, men idet der ikke eksisterer en snert af blødsødenhed eller humanistisk overbærenhed i fortællingen, fremmer det tværtimod forståelsen for og nødvendigheden af socialt oprør. Tempoet er hektisk, likvideringerne kalkulerede og inhumane og grænserne mellem rigtigt og forkert udviskede. I en tid hvor verden til stadighed er tynget af terror, race- og religionskrige, vil Baader-Meinhof komplekset nagle én til sædet i samtlige 150 minutter og endnu en gang fastslå menneskehedens fortsatte umenneskelighed.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
michaelw
25-12-2009 23:57
"Baader meinhof komplekset" er en god film med pil opad.
Den har sine helt klare mangler og nogle steder ville en fordybelse i selve karaktererne havde været en fordel. Det virker som om klipperen har villet fortælle en hel masse på en gang og det gør at filmen bliver forjaget og man opnår aldrig komplet indsigt.
Når det er sagt så er filmen godt skruet sammen og budskabet formidles klar og tydeligt. Det jeg selv personligt var glad for, var at jeg ike følte, at den tog parti for nogen af parterne, og prøvede på så neutralt som muligt, at skildrer begivenhedernes gang.
Fire stjerner.

Naiv fan
5-5-2009 22:05
Laver I en 2er?

RAF
28-4-2009 00:22
Middelmådig med pil opad, så er det sagt! Filmen når aldrig op og bliver rigtig god, der er den simpelthen for usammenhængende og med for lidt substans. Dem som har klippet i filmen har været lidt for ivrige og mange steder kunne man godt bruge en ekstra scene eller to. Hvis man har læst Blekingegadebanden bøgerne, så savner man rigtig mange ting i Der Baader-Meinhof Komplex. Filmen mangler dybde. Det er især i hele opbygningen af RAF og deres politik(ideologi), samt hvorfor og hvordan de har udført de forskellige operationer. Desuden ville det være meget interessant hvis man gik mere ind i gruppen, for de forskellige personer bliver lidt for kliché og de virker meget utroværdige. Ellers er det en fin film, der dog lige mangler lidt for at nå op på niveau med andre tyske "krigsfilm" som, Der Untergang, Das Leben Der Anderen, Sophie Scholl og Das Boot. Tyskerne er åbenbart gode til sådanne slags film(ellers også laver de bare mange af dem og vi ser kun de gode :)

4/6

Mr. Skin
26-4-2009 16:50
Jeg undrer mig en del over, at vi ikke får noget at vide om gruppens særdeles tætte bånd til det tidligere Østtyskland uden hvis hjælp de ikke kunne "overleve".

Jesperyk
26-4-2009 14:55
Rigtig spændende film om RAF og dens aktioner.

Et vigtigt stykke historie, der fortæller om hvor lille grænsen er mellem terrorisme og ideologiforkæmpelse!


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag på stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken film har Brian Helgeland, som sammen med Curtis Hanson adapterede L.A. Confidential, ikke skrevet manuskriptet til?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google