CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Doubt

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2008

Manuskript:
John Patrick Shanley Baseret på et teaterstykke skrevet af John Patrick Shanley

Producere:
Scott Rudin

Fotograf:
Roger Deakins

Klipper:
Dylan Tichenor

Komponist:
Howard Shore

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(10 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
22-01-09:
Oscar-nomineringerne 2009
 
Anmeldelser:
13-04-15:
The Homesman
03-06-14:
Familien - August: Osage County
15-04-14:
Prisoners
06-02-14:
Familien - August: Osage County
31-05-13:
The Master
02-07-12:
Jernladyen
17-11-11:
Niceville
10-03-09:
Miss Pettigrews fantastiske forvandling
17-04-08:
Fortryllet
16-09-06:
Capote
15-09-04:
Tilbage til Cold Mountain
19-11-03:
25th Hour
01-09-03:
The Hours
05-08-03:
Orkidé-tyven
17-04-01:
Fødte fjender
 

Læs også...
I temaet Oscar 2009:
 
Frozen River
Departures
Rachel Getting Married
The Wrestler
The Reader
Slumdog Millionaire
Oscarvinderne 2009
Independent Spirit Awards - vinderne
Waltz with Bashir
The Visitor
Frost/Nixon
Bafta-vinderne!
Writers Guild-vinderne
Danny Boyle vinder Directors Guild
Revolutionary Road
Milk
Screen Actors Guild Awards - vinderne
Producenterne vælger Slumdog Millionaire
Benjamin Buttons forunderlige liv
Oscar-nomineringerne 2009
Changeling
Man on Wire
Bafta-nomineringerne 2009
Golden Globe - vinderne!
Critics' Choice Awards - vinderne!
Directors Guild-nomineringerne 2009
Writers Guild-nomineringerne 2009
Producers Guild-nomineringerne 2009
Priser til Bashir og Poppy
SAG-nomineringerne 2009
Årets bedste amerikanske film
Hugh Jackman er årets Oscar-vært
Golden Globe-nomineringerne
Kritikerne i LA og NY vælger årets bedste
Slumdog Millionaire vinder igen
Nomineringerne til Independent Spirit Awards 2009
Vicky Cristina Barcelona
Wall E
The Dark Knight

Doubt

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:104 minutter
Instruktør:John Patrick Shanley
 
Premieredato:20-02-2009
Medvirkende:Som:
Meryl StreepSister Aloysius Beauvier
Philip Seymour HoffmanFather Brendan Flynn
Amy AdamsSister James
Viola DavisMrs. Muller
Lloyd Clay BrownJimmy Hurley
Joseph FosterDonald Muller

Den nødvendige tvivl
 
"You havn't the slightest proof of anything", råber den pædofili-anklagede præst undervejs i den premiereaktuelle Doubt, der er baseret på et teaterstykke af – og tilmed også instrueret af – John Patrick Shanley. "But I have my certainty!", lyder det lakoniske, men stadig harmdirrende svar fra Søster Aloysius, der som rektor på St. Andrews katolske skole på én og samme gang er Fader Flynns nådesløse dommer og ydmyge undersåt. Og netop spillet mellem "overbevisning" og "tvivl" er kernen i Shanleys teaterstykke, som nu er blevet shinet op i en filmversion, der dog stadig føles meget tæt på de skrå brædder – nu blot med lidt skrå kameraindstillinger i stedet.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Plottet er hurtigt fortalt. Til en strengt men vel drevet katolsk skole ankommer Fader Flynn. En yngre mand, der bliver præst for den lokale kirke og derfor også overhovedet i det lille samfund, der består af rektoren Søster Aloysius og et par håndfulde alderstegne søstre, der fungerer som lærere på skolen. Undtagelsen er den purunge Søster James, der med store blå øjne følger nonnegerningen som det hellige kald kun novicen stadig kan oppebære en illusion om. Året er 1964 og forandringens vinde blæser over landet – og i lidt for bogstavelig forstand over filmen, der udspiller sig i overgjorte mængder dramatisk blæse- og tordenvejr.

Eleverne er en tilpas uregerlig størrelse, og de har i store træk vænnet sig til, at den mindste overtrædelse af skolens mange reglementer kræver en tur til Aloysius’ kontor, hvor straffen aldrig er til at forudse. "Dragen er sulten", siger Fader Flynn med et kættersk skævt glimt i øjet på et tidspunkt, hvor en ung dreng må gå den lange tur – men hvilken form dragen på skolen egentlig har, bliver der snart sået tvivl om. Unge Donald Miller er skolens første sorte elev, lidt overvægtig og offer for den naturlige mængde begyndermobning. En dag kaldes han fra Søster James’ klasse over i præsteboligen. Det i sig selv er helt uhørt, og da drengen kommer utilpas tilbage lugtende af alkohol har det naive nonnesind bag Amy Adams’ kønne ansigt svært ved at kapere sagerne. Hun fortæller om hændelsen til Søster Aloysius – og dér: I et mikroskopisk øjeblik springer Aloysius direkte fra uvidenhed til overbevisning. Der er ingen tvivl i hendes sind om, at Fader Flynn har forgrebet sig på den sårbare Donald – og resten af filmen går med hendes først diskrete og sidenhen åbenlyse afdækning af sandheden.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Spændingsmomentet i filmen ligger naturligvis i den konstruerede detektivhistorie – gjorde Fader Flynn det eller ej. Philip Seymour Hoffman er mesterlig god til denne rolle, som den joviale mand, som gemmer på et bølgende hav af undertrykte følelser, og det er meningen, at vi aldrig skal blive helt sikre på, om den svedende overlæbe dækker over skyld eller raseri over anklagen. Meryl Streep er til gengæld åben som en bog i hendes stålgrå afvisning af enhver form for argument mod hendes anklage. På alle måder et klassisk 'head master'-monster, spillet med et til tider irriterende hint af henkastet komedie, som løsner alvorens snærende lænker, men som virkede forstyrrende på denne anmelder. Undervejs åbner filmen et kort øjeblik for et blik bag om denne umenneskelige maskine, men glemmer det hurtigt igen. Og det er ærgerligt. Måske endda mest fordi den løse replik fjerner muligheden for, at vi kan se Aloysius-figuren som et rent produkt af et umenneskeligt system.

Men hvad har Doubt så at byde på? Fremragende skuespilpræstationer med forbeholdet mod Streep noteret i fodnoterne, et manuskript, der er konstrueret, men effektivt berører en meget interessant og relevant diskussion lige under pædofili-fernissen – og så det påtrængende spørgsmål om, hvorfor det var nødvendigt at omsætte teaterstykket til film, når det nu er så pokkers tekstnært i udtryk og gestik. Væsentligste argument lader til at være størrelsen på publikummet, for selvfølgelig bliver 'stykket' set af langt flere mennesker, hvis Hollywoods seriøse A-kæde af dramatiske skuespillere sætter tænderne i replikkerne og lader sig formidle i premierebiografer verden over – og selv om det ikke giver Doubt særlige filmiske kvaliteter til at adskille den fra teaterpræget, så er formidlingen i dette tilfælde nok. I en verden, hvor stadigt flere altafgørende beslutninger tages på stadigt dårligere grundlag, bør 'tvivlen' være en fast følgesvend for alle med magt. Ikke dermed sagt, at man ikke må handle effektivt og rettidigt – for selvfølgelig kan man have ret helt fra starten, men tvivlen er det menneskelige element i beslutningsprocessen., og uden den mister man sig selv undervejs. Her rammer Doubt rigtigt helt ned til dens splittede slutning, hvor vi måske /måske ikke finder ud af, hvad der egentlig er sket i præsteboligen, men hvor det menneskelige fravær i processen bliver taget under nødvendig behandling.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Michaelw
19-9-2009 22:05
"Doubt" starter meget stærkt ud for herefter, at gøre publikum i tvivl om dette her er en god film.
Filmen er instrueret og skrevet af John Patrick Shanely, og man kan tydeligt mærke, at han mest af alt har haft med teatret at gøre.

Meryl Streep og Philip Hoffman gør det rigtig godt i rollerne som mistænkt præst og edderspændt nonne.
Filmen som helhed ævner dog ikke, at rykke sig meget ud af stedet, og flere steder er da helt passageløse scener, hvor der intet sker. Filmen er selvfølgelig ikke bare dårlig, den har bare meget svært ved at få sit budskab ud.
To stjerner.

sømand og bums
23-7-2009 19:50
jeg er en skoledreng der går i 80 klasser
har lige modtaget den størte stil med ble
jeg fuckefr mobber driler snuser numser mumser humler røv stik tigertænderne op i løverøven når du når frem i helvede hos djævlen og batman bums har lige fået den hele pæn ned af lygtepælen med egen smag og brød der skruede op for varmen i højarakten mens spiderne bliver skarper og bliver høje af livets pris jeg uggivr vennerne som fjenderne i fantsverden skal man spille høj musik dor satan hvis han på nogen måder skal falde i søvn i render stenens land hvor der er flipso ned af mine egen løb der fukusere laver egen banepik
du høre så meget at vinteren aldrig kan forsvinde ud af det blå luft jeg sidder og drikker bøssepis ud af koppen der bliver forvandlet til kroppen med sine egen mennesker de løser ingen problemer hvis ikke de griner og smiler mens jorderen jubler og fester som små baserbørn min opførelse skaber stor enhed for min stil der bliver nogenlunde okay med alderen stiger op til selveste døden livet stå op om morgen når min seng ikke kan vække ikke kan vække mig bliver jeg mososur menderskale formineluktere for provokere da minipolu kratastan af ruslands is
kun gud og satn spiller tegninger om dem og fådet bedste ud af disse fairting sømanden kan alt mens bumsen overtager magten med dragten selv himlen og helvede vil være den min største fans jeg betaler penge til himlen og helvede hvis de betaler mig penge de bliver skabt af mørkets herre fra pornoafdelligen alle pengene er i mine tænder og hænder

Mads
23-7-2009 18:45
"Måske endda mest fordi den løse replik fjerner muligheden for, at vi kan se Aloysius-figuren som et rent produkt af et umenneskeligt system"(citat slut).
Det er jo netop meningen at hun ikke kun skal fremstå som et entydigt monster, men som et ægte, nuanceret menneske. I Doubt er det hele ikke sort/hvidt, hvilket jo netop er filmens styrke. Dette har denne anmelder tilsyneladende ikke fanget...



 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Hereditary28/6
Far til fire i solen28/6
Huset ved havet28/6
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
Flere bio-anmeldelser
 
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Black Panther2/7
Den skjulte tråd29/6
Coco22/6
De originale21/6
Darkest Hour14/6
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Ud fra hvilken brændende by redder Clark Gable Vivien Leigh i Borte med Blæsten?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google