CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Lars and the Real Girl

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2007

Manuskript:
Nancy Oliver

Producere:
Sarah Aubrey
John Cameron
Sidney Kimmel

Fotograf:
Adam Kimmel

Klipper:
Tatiana S. Riegel

Komponist:
David Torn

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(32 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
23-01-08:
Oscar-nomineringerne 2008
15-01-08:
Writers Guild nomineringerne
21-12-07:
Screen Actors Guild nomineringer 2008
19-12-07:
Satellite Awards 2007
13-12-07:
De nominerede til Golden Globe 2008!
06-12-07:
National Board of Review vindere 2007
 
Anmeldelser:
17-07-17:
La La Land
15-08-12:
Kamæleonen
08-02-12:
Crazy, Stupid, Love
27-01-12:
Drive
15-01-08:
Fracture
18-12-07:
Half Nelson
28-01-03:
Iskoldt mord
08-07-02:
The Believer
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
1 slettet scene, 2 featuretter, trailers
Lars and the Real Girl

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Komedie, Drama
Varighed:102 minutter
Instruktør:Craig Gillespie
 
Anmeldelsesdato:30-12-2008
Medvirkende:Som:
Ryan GoslingLars Lindstrom
Emily MortimerKarin Lindstrom
Paul SchneiderGus Lindstrom
Kelli GarnerMargo
Patricia ClarksonDagmar

Hjertevarm sort komedie
 
Ofte benævnt som en af sin generations mest talentfulde skuespillere, ses canadisk-fødte Ryan Gosling endnu engang i hovedrollen efter sidste års indie-hit Half Nelson, hvor han kunne opleves som en desillusioneret historielærer med et alvorligt narkotikaproblem på nakken; en optræden, der indbragte ham den meget eftertragtede Oscar-nominering som bedste mandlige hovedrolle. Fra sin gennembrudsrolle som jødisk nynazist i The Believer over kalkuleret morder i Iskoldt mord til førsteelsker i The Notebook, har han på få år udvist en enorm alsidighed som aktør, og derfor kommer det heller ikke som en stor overraskelse, at han, denne gang i skikkelse af en følelsesmæssigt hæmmet og socialt fobisk ung mand, leverer endnu en overbevisende og inderligt knugende performance – med et enormt overskud af varme og helt uimodståelig charme.


Copyright:
Miracle Film
Drømmepigen af plastik
Lars Lindstrom er en meget sky ung mand. Hans forældre er begge døde, han har ingen venner, ingen kæreste og hans eneste familie består af hans ældre bror, Gus og dennes gravide kone, Karin. De lever et stille, men lykkeligt liv i forældrenes hus og Lars, ja – han bor i garagen. På trods af Karins ihærdige forsøg på at indlemme Lars i familieidyllen, synes han godt tilfreds så længe han får lov til at passe sit kontorarbejde, sine ugentlige kirkebesøg og allervigtigst – sig selv.
Da en kollega introducerer Lars for nogle desperate, men dyre damer på nettet, får han endelig oparbejdet nok mod til at tage kontakt til en af dem. Seks uger efter ankommer så den brasiliansk-danske Bianca – i en trækasse, for selvom hun er anatomisk korrekt og vejer 60 kg, er hun uafviseligt lavet af plastik!

Kunsten at elske en dukke
Biancas ankomst til den lille by går ikke stille af sig, og de fleste af byens indbyggere afskriver Lars som værende en seksuelt afvigende og mentalt syg person med et afgudskompleks; ikke mindst broren Gus, der konsekvent ignorerer lægen Dagmars råd om at spille med på Lars vrangforestilling. I Lars’ verden er Bianca levende og ganske simpelt hans drømmepige. Gosling leverer et skræmmende morsomt og næsten smerteligt sårbart portræt af Lars, der aldrig udstråler ynk eller svaghed, men i stedet formår at vække ægte medfølelse for denne uerfarne yngling, der prøver på at blive voksen og kæmper for modet til at turde elske. Mortimer, Schneider, Clarkson, Garner såvel som et halvt dusin andre bifigurer bidrager alle med dybfølte og eksemplarisk næstekærlige skildringer af yderst bekymrede borgere, der blot må se på, mens den følsomme og forvirrede Lars kører rundt med den urørlige Bianca i hendes kørestol. Ensemblet er en enestående forekomst af en broget gruppe mennesker, hvor hver enkel figur springer én i øjnene; uden at følelsen af noget påtvunget eller karikeret følger med.


Copyright:
Miracle Film
Respektfuld tone
Manuskriptforfatter Nancy Oliver fik meget fortjent en oscarnominering for dette originale manus. Som tidligere staffwriter på HBO-serien Six Feet Under om familien Fisher, der driver en bedemandsforretning, lader det til, at studiet af almindelige mennesker i afvigende livssituationer, falder hende nemt for brystet. Lars and the real Girl besidder den samme bidende tone, der – med respekt for sig selv – svælger i sin egen absurditet, men som samtidig udviser en urokkelig form for medmenneskelighed og et inderligt ønske om at grave dybere ned i sindet, hvor de grimme hemmeligheder og psykiske skavanker gemmer sig. Det ville være meget let for Lars and the Real Girl at forfalde til en plat, vulgær, nedladende og ganske banal komedie, emnet taget i betragtning. Heldigvis holder Oliver så stramt på tøjlerne, at humoren flyder ubesværet og sømløst sammen med filmens ramme alvor og resultatet deraf er en oprigtig rørende og hjertevarm komedie om noget så svært som at overkomme et barndomstraume.
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet er lige i underkanten af, hvad man kan tillade sig at kalde "ekstra". De to featuretter er da ok, og det er vældigt sødt med den korte tekst, der forklarer den ene slettede scene, men især ved denne film ville et kommentarspor have gjort underværker.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Brad's Status14/12
Stalins død14/12
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller Julia Roberts’ bøsseven i My Best Friend's Wedding?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google