CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Velsignelsen

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Heidi Maria Faisst

Producere:
Meta Louise Foldager

Fotograf:
Manuel Alberto Claro

Klipper:
Cathrine Ambus

Komponist:
Flemming Nordkrog

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(5 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
01-11-11:
Frit fald
23-03-09:
En enkelt til Korsør
23-05-05:
Oh Happy Day
 


Velsignelsen

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:Drama
Varighed:100 minutter
Instruktør:Heidi Maria Faisst
 
Premieredato:24-04-2009
Medvirkende:Som:
Lærke Winther
Solbjørg Højfeldt
Mads Riisom

En fornemmelse for depression
 
Kvinde lider af fødselsdepression. En film med den slags setups fører ofte visse antipatier med sig. Men debuterende instruktør Heidi Maria Faisst gør antipatierne til skamme med et intenst barselsdrama. Dog ikke helt uden debut-veer.


Copyright:
Nordisk Film
Som sin egen fødselsdepression
Efter at have fået stor ros for sine kortfilm Liv (2006) og Frederikke (2007) fortsætter Faisst i nogenlunde samme dur med en historie så lille og kort (og måske banal), at den næsten føles som en novellefilm, men er ligeså intens som en tur i sin egen fødselsdepression. Det 30-årige par, Andreas og Kathrine, er lige blevet forældre for første gang. De elsker begge deres lille pige, men Kathrine ved ikke rigtig, hvordan hun skal forholde sig til barnet. På overfladen forsøger hun dog at udstråle glæde og idyllisk samhørighed, men det krakelerer hurtigt, da Andreas tager på forretningsrejse. Da overlades den sårbare Katrine til den dominerende moders tvivlsomme hjælp og kritiske manipulation, og må helt ned at ramme bunden, før hun kan rehabilitere sig selv som mor.

Nye, friske ansigter
Det er forfriskende at se nogle 'nye' ansigter på lærredet, i stedet for de sædvanlige, slidte Mikkelsen, Berthelsen og Pabrika. Og heldigvis gør Winther, Riisom og Højfeldt det ganske glimrende. Betegnelsen "hudløs" slynges ofte skødesløst omkring i anmeldelser, men Lærke Winther Andersen leverer decideret en hudløs præstation. Som Kathrine sætter hun en tyk streg under, at hun kan andet end være sjov på DR2. Veteranen Solbjørg Højfeldt bruges alt for sjældent i større roller i dansk film. Som moderen Lise, der indædt underminerer alt hvad Kathrine gør, er hun herlig forfærdelig og syrlig så det syder, når spydigheder som "Nå I hygger jer nok" går lige i marv og ben på datteren. Og det næsten helt ubeskrevede blad, Mads Riisom, formår at holde stand overfor de to stærke kvinder i en lidt underskrevet rolle som Andreas.


Copyright:
Nordisk Film
Skavankerne
Forbindelsen til Simon Stahos kompromisløst ubarmhjertige Daisy Diamond (2007) er ikke svær at få øje på. Begge kredser med stor ærlighed og kras realisme omkring en kvindes svære moderskab. Filmens problemer begynder dog at melde sig, når man ikke kan lade være med at undre sig over, hvorfor far og mormor ikke forstår, at vores nybagte mor lider af en fødselsdepression, eller i hvert fald ikke gør noget seriøst ved det, nu hvor man som publikummer for længst har set det komme. Ikke mindst dét får vandet til at gå lidt for kraftigt i Faissts barselsdrama.

Helt ind i krisen
Instruktøren har udtalt, at hun med filmen gerne ville give et indblik i hvordan en krise opleves af både personen selv, og dem der er omkring. Det første lykkes på overvældende vis: Debutanten Faisst viser en garvet rottes forståelse for klipning og beskæringer i en skrabet æstetik. I fotograf Manuel Claros tæt beskårede, kornede og urolige billeder trækkes vi helt ind i Kathrines krise. Til gengæld får vi aldrig rigtig indblik i hvordan krisen opleves af dem, der er omkring: Problemet er, at Faisst desværre er så forhippet på at vise, at det følelsesmæssige område er tabubelagt, og at omgivelserne mangler den fornødne forståelse, at historien og karaktertegningen således bliver svigtet. Såvel mor Lises som Andreas’ insisterende ønsker om udelukkende at klare den prekære situation i familien forbliver utroværdige eller i bedste fald blot mudrede.

Ét styk talent rigere
Selvom Velsignelsen altså har sine fejl, er det dog en debut, hvor Heidi Maria Faisst får vist, at hun kompromisløst kan mætte lærredet med nærhed og intensitet, så det kryber ind under huden på én. Der er grund til at kippe med flaget. Danmark er trods alt blevet et instruktørtalent rigere, som vi kan forvente meget mere af i fremtiden.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Kirsten Nikolajsen
5-6-2009 09:52
Så denne film i holte, sammen med instruktøren og der var en stor oplevelse, rystende og barsk , men osse opløftende. Flot af Heidi Fasst og de fantastike skuespillere

læssø
21-5-2009 12:16
VISES I CINEMATEKET I JUNI!

h
15-5-2009 18:47
I biografen!

ANNI
15-5-2009 14:22
Hvor kan man se den film?

scott k
2-5-2009 11:27
truly mindblowing. Best danish film Ive seen in years.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har ikke lavet film med Christopher Nolan?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google