CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Anja & Viktor - I medgang og modgang

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Søren Frellesen

Producere:
Regner Grasten

Fotograf:
Rasmus Arrildt

Klipper:
My Thordal

Komponist:
Simon Ravn

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(68 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-02-08:
Anja og Viktor 5 får 4,8 millioner
09-05-06:
Anja og Viktor tilbage i ilden
 
Anmeldelser:
10-11-11:
Noget i luften
17-10-08:
New Danish Screen
01-08-07:
Anja og Viktor - Brændende kærlighed
05-11-03:
Anja efter Viktor
04-01-02:
Anja og Viktor
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Fotonostalgi, frierhistorier, gallapremiere, musikvideo, 2 quizzer
Anja & Viktor - I medgang og modgang

Anmeldt af:Kirja Marie Touborg Jensen
Genre:Komedie, Romantik
Varighed:81 minutter
Instruktør:Søren Frellesen
 
Anmeldelsesdato:31-03-2009
Medvirkende:Som:
Sofie Lassen-KahlkeAnja
Robert HansenViktor
Karl BilleTorkild
Jonas GülstorffNikolaj
Mira WantingGitte
Johannes LilleøreBuster
Se komplet creditliste her

Anja og Viktor – Lige i skabet!
 
"Som ung dansker indeholder tilværelsen visse ting, man bare ikke kan slippe af med: Tandsten, regnvåde somre, Pia Kjærsgaard og Anja og Viktor."
Sådan tænkte denne anmelder, da hun satte popo’en i sædet for at se femte afsnit i den udkogte kartoffel, de kalder sagaen om Anja og Viktor. Og så blev jeg overrasket. På den gode måde. Jeg blev grebet om hjertet af en klukkende latter, og inden jeg vidste af det, var små halvanden time gået.
Der er kommet nye boller på suppen, når man forlader en Regner Grasten-film med så stort et smil på læben. Og den bolle hedder Søren Frellesen, som denne gang ikke kun har skrevet manus, men også instrueret løjerne.


Copyright:
Nordisk Film - Lars Høgsted
Kvantespring
Anja og Viktor - I medgang og modgang er syvmileskridt fra Tomas Villum Jensens Kærlighed ved første hik og de unuancerede fortsættelser, der satte Anja & Viktor-filmene i kategori med torturinstrumenter som Min søsters børn og Krumme-føljetonen. Frellesen har i sin nye rolle som instruktør ekspederet amatørskuespillet og indført nuancer, timing og relevante replikker, og nu ligger Anja og Viktor meget tættere på film som Den eneste ene og Nynne.

Herlige Anja
Handlingen behøver ikke den store beskrivelse. For det er jo Anja og Viktor. Anja har ikke andet end bøvl ud af Viktor. Viktor er bare så sød, og så er de jo, som de plejer. Og så slet ikke alligevel. Den nye instruktør har formået at hente helt andre ting ud af sine skuespillere. Selvfølgelig har holdet spillet sammen længe, og de er blevet ældre, men der er også sket noget mere. Robert Hansen leverer en knap så kluntet og troværdigt følsom Viktor. Og Lassen-Kalke: Hun sparker bagdel. I rollen som kæresten, der ikke ved, at hun bliver filmet til i et live-gameshow, leverer hun en ærlig Anja, som hev nogle af de største grin og følelser frem hos denne anmelder.
En anden af filmens store styrker er, at man denne gang har valgt at køre 'komiker-Danmarks' tunge drenge i stilling. Trumfer som Carsten Bang, Tommy Kenter, Jan Gintberg, Vicki Berlin og Jonas Lilleøre hiver komikken op på et hidtil uset niveau for en A&V-film. Her skal især fremhæves Vicki Berlin som knivskarpt leverer den stressede produktionsleder på et datingshow. Frøken Berlin er god til at være 'grim', dog uden forlorne tænder og kunstig røv, og små roller som hendes og Gintbergs über-gustne tv-vært klæder komedien og er med til at skabe en anden dynamik, end den de forrige film er fortalt med.


Copyright:
Nordisk Film - Lars Høgsted
Sjove krydderier
Søren Frellesen har nemlig kærligt stjålet med arme og ben fra letfordøjelige, søde amerikanske komedier, som netop krydrer den romantiske fortælling med mange andre små rollegrupper til at skabe komik rundt om hovedpersonerne. Selv taber-duoen Thorkild og Nikolaj (Jonas Gülstorff og Karl Bille) er reduceret til et lille, men funktionelt komisk sidekick-par, som hjælper til at krydre historien, og som til forskel fra de forrige film rent faktisk er sjovt.

Skarpt
En del af successen bag en af tidernes største romantiske komedier Pretty Woman er, at instruktøren formåede at skære knivskarpt igennem. Og netop det har Søren Frellesen gjort i sin komiske fortælling om de to turtelduer. Han laver så godt som ingen overflødige jokes og grinene falder prompte. Man bliver overrasket og overrumplet af replikkerne, ganske som i Sprængfarlig bombe. I medgang og modgang er jokesene dog lidt mere sofistikerede, men effekten er den samme. Frellesen er benhård fra starten og tager kun det der virker . og hans letbenede kærlighedshistorie kan kun kaldes en værdig afslutning på en lang fortælling. Men skulle producent Regner Grasten blive forblændet af alle de mange grønne sedler, han kommer til at tjene på denne film, så tåler vi gerne endnu en fortælling om Anja og hendes romantiske Viktor – på betingelse af at Frellesen er bag rattet igen!
 
DVD-vurdering
Det er nogle pudsige indslag, der er at findes i ekstramaterialet. Først er der et 3 minutters indslag hvor Robert Hansen, Sofie Lassen-Kahlke og Mira Wanting kigger på gamle billeder fra de tidligere film. Det er næste lige så intetsigende som det efterfølgende "Frierhistorier". Hvorfor overhovedet vedlægge disse indslag er mig ubegribeligt!

Derimod er de to quizzer rigtig sjove: I den ene får man de fem film som svarmulighed og et spørgsmål, der passer til én af filmene, hvor man i den anden quiz (som kun gælder film5) skal gætte hvad den næste replik er. Svarer man forkert, kan man bare fortsætte quizzen. Der er masser af spørgsmål. En god idé og fint udført.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (28 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Fie
17-10-2008 00:42
Det var blandede følelser da jeg gik ind for at se den . Jeg må da sige jeg var FÆRDIG AF GRIN nogle gange! Men stadig, jeg var skuffet i forhold til traileren ! Nu må de stoppe, de kan virkelig ikke bygge mere på historien om de 2! Det ødelægger en ellers vildt god film at de bliver ved og ved og ved (Og ved) Med at lave flere, jeg elsker Anja og Vitor, men nu tror jeg vi har sluttet den historie! Find dog på et nyt gymnasie par der bare er UHELDIGE! Ting jeg ikke kunne lide: Tynd historie! Lige pludselig var det slut! Og kan de ikke finde et navn til den unge? Og historien var lidt tynd, og filmen var slet ikke hvad jeg havde forventet! TIng jeg kunne lide: Jeg var flad af grin! Især der hvor Anja ikke ved de er på TV og siger alle de der ting! Især det med menstruationen, hold da op jeg knækkede sammen på gulvet af grin XD ! Og det er jo Anja og Viktor, syntes ikke mine penge var spildt på de to! Og Buster er og blir bare griner! Fatter ikke de først fik ham med i 4eren han er jo HYLENDE morsom! Det jeg savnede var Nikolai og Torgild, de plejer at være sjove men de var lidt ligegyldige i den her! Men det største savn er HELT KLART Brian og Esben, DE VAR VIRKELIG SJOVE! Så de kunne godt ha fået dem med, også i 4eren for den sags skyld! Da de tog dem ud syntes jeg det begyndte at gå ned af bakke for filmene, det var dem der VIRKELIG fik mig til at grine :D Så okay film, ikke en jeg vil være vild efter at se, men jeg elskede starten med sangen og alle de der klip fra de andre film, jeg sad og nynnede med !

Mille
10-10-2008 09:47
Årets fuser

palle
6-10-2008 19:56
Se dr2 i stedet
Hør på Anders fogg i debat om økonomi
Denne film er endnu mere kedelig

christoph
6-10-2008 19:54
Ren tidspilde, virkelig dårlig, en ommer

rasmus poulsen
4-10-2008 14:00
den var super god,
jeg skal bare sp meget ud og købe den når den udkommer.goddd...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken rapper spiller Halle Berrys mand i Monster's Ball?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google