CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Så kort og mærkeligt livet er

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Anders Østergaard

Producere:
Helle Winther Remfeldt

Fotograf:
Simon Plum

Klipper:
Anders Villadsen

Komponist:
Halfdan E

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(13 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-11-06:
Gasolin' årets dokumentar
 
Anmeldelser:
26-09-06:
Gasolin'
03-11-05:
Tintin et moi
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,78.1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, DTS, 5.1, Dolby Surround 2.0

Ekstra materiale:
3 timers interaktivt tv-portræt, bog, musikvideoer, trailere
Så kort og mærkeligt livet er

Anmeldt af:Christian Hansen
Genre:Dokumentar
Varighed:46 minutter
Instruktør:Anders Østergaard
 
Anmeldelsesdato:27-04-2009
Medvirkende:Som:
Lars Bomsom Dan Turèll
Dan Turèll
Chili Turèll
Inge Turèll

Onkel Danny & mig... og dig
 
Åh, Vangede i 50’erne. Vi ser to drenge løbe gennem Nymosen i korte bukser og strikkede sweatre på vej mod fodboldbanen. Den ene fortæller den anden om fænomenet menstruation. Menstruation... bløder alle mennesker én gang om måneden? Nej, det er vist kun kvinder. Under hele den efterfølgende kamp er en af spillerne underligt fraværende. "Dér fik jeg virkelig noget at tænke over", fortæller Dan Turéll på lydsiden. Måske stammer teksten fra erindringsbogen "Vangede billeder", måske fra et andet værk. Det er ikke så vigtigt, for dette er ikke en litteraturhistorisk dokumentar. Det er heller ikke en traditionel biografisk fremstilling af en persons gøren og laden fra vugge til grav. Det er bare Dan Turéll, der fortæller, og Anders Østergaard, der leverer billederne. Og hvilken vidunderlig lille film, der er kommet ud af det!


Copyright:
Sandrew Metronome
Vi er med over det hele i form af brudstykker fra arkivoptagelser med digteren og nye illustrerende doku-dramatiseringer. Turéll taler med sin gamle mor i dennes hjem i Vangede – dette effektfuldt klippet sammen af optagelser fra radioprogrammet "To generationer spiller ud". Vi er med digteren i barndomslandet og inspirationskilderne, ser gamle danske film, når faderen skruer bissen på, og hører amerikanske bluesmusikere, der lærer den unge Turéll, at det kun er naturligt at begynde en sætning med "jeg". Når det gør ondt i privaten, så læser Turéll højt om det, mens Chili Turéll spiller sig selv og Lars Bom spiller digteren (som i teaterstykket om Onkel Danny). Vi er så at sige vidne til, at den unge fodboldspiller udvikler sig til brand’et Onkel Danny, ved at Dan Turéll husker, hvordan det var at være ung fodboldspiller i Nymosen.

Det hele er både meget personligt og meget nærværende, for sådan er det hos Turéll. "Vangede billeder" er din barndom såvel som min, men der er kun hul igennem fordi Turéll skriver det præcis som han – og kun han – så det. Anders Østergaards smukke billeder stimulerer den kollektive erindring, men giver plads til tilskuerens egen tolkning. Nogle gange meget god plads, når vi pludselig er i Indien, og ikke helt ved hvorfor. Kaos og mystik går hånd i hånd med nostalgi og sentimentalitet, som når Onkel Dannys tekster er bedst og ligner flimrende, fabulerende film, som Anders Østergaard laver dem. Og så er filmen bare begyndelsen på en større dvd-udgivelse af materiale med Onkelen. Det er tilladt at glæde sig. Introduktionen er i hvert fald en lille perle, som man glæder sig til at tage frem igen.
 
DVD-vurdering
(af -FV)

Luksusudgivelsen på dvd er intet mindre end enestående og helt nødvendig for alle Turréll-samlere. 2 dvd'er og en fyldig bog rummer dels dokumentarfilmen, men også 3 timers tv-materiale samlet under titlen "Velkommen i tv - de kalder med D.T." Her kan man genopleve de mange tv-stunder i selskab med hele Danmarks Dan T. Bogen er trykt i god kvalitet og rummer information om de to skiver samt et portræt af udgivelsens hovedperson.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken spansk skuespiller inkarnerede den cubanske digter Reinaldo Arenas i Before Night Falls?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Søg på Google