CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Valkyrie

Produktionsland:
USA, Tyskland

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Christopher McQuarrie, Nathan Alexander

Producere:
Gilbert Adler
Christopher McQuarrie
Bryan Singer

Fotograf:
Newton Thomas Sigel

Klipper:
John Ottman

Komponist:
John Ottman

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(20 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
11-03-08:
Lions for Lambs
23-03-05:
Top Gun
21-03-05:
Collateral
24-02-05:
Hamsun
23-06-03:
Henry V
02-12-02:
In the Bedroom
10-06-02:
Enigma
08-05-02:
Conspiracy
25-10-00:
Englænderen
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
2 kommentarspor, 2 featuretter
Operation Valkyrie

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Drama, Thriller
Varighed:115 minutter
Instruktør:Bryan Singer
 
Anmeldelsesdato:26-05-2009
Medvirkende:Som:
Tom CruiseCol. von Stauffenberg
Kenneth BranaghMaj-Gen. Henning von Tresckow
Bill NighyGen. Friedrich Olbricht
Tom WilkinsonGen. Friedrich Fromm
Terence StampLudwig Beck
Carice van HoutenNina von Stauffenberg
Se komplet creditliste her

Mission Impossible: Exit Hitler
 
"If you don't believe in the existence of evil, you've got a lot to learn". Tilbage i 1998 kastede instruktør Bryan Singer sig over Stephen Kings roman "Apt Pupil", og nu vender han tilbage til ondskaben og nazisterne med Tom Cruise-projektet Operation Valkyrie. Denne gang er vi alle med på, at filmens skurk –Adolf Hitler – virkelig er en skurk, og fokus er derfor rettet mod folkene, der omgik ham. Var de også skurke?


Copyright:
Fox Film
Many saw evil. They dared to stop it
Efter de sidste par års Anden Verdenskrigsfilm – fra Der Untergang over Napola og Sophie Scholl - De sidste dage til Black Book – har vi fået serveret nye vinkler på menneskerne fra Tysklands grimme historie, og vi kan derfor sagtens tro på, at der var adskillige folk, der var anti-Hitler, hvilket er altafgørende for, om man vil blive begejstret for Operation Valkyrie. Vi ved nemlig godt, hvordan historien ender. Singer & Co. sidder derfor fast i et filmisk hjørne: De er afhængige af, at man ikke kender dette kapitel i historien alt for godt.

Endnu en maverick
I front finder vi oberst Claus Von Stauffenberg, en handlekraftig militærmand, der ikke var meget for Tysklands øverste autoritet. Som top gun er Cruise altid overbevisende, og han gør det vældig fint som den intense Stauffenberg. Ikke at han har fået meget at spille med. Manuskriptforfatterne Christopher McQuarrie og Nathan Alexander er mere optaget af selve plottet omkring Hitlers 15. attentat end figurerne, der skal udføre aktionen. Det hjælper selvfølgelig, at man har hyret nogle af Englands bedre skuespillere (Kenneth Branagh, Tom Wilkinson, Bill Nighy, Terence Stamp, Kevin McNally, Tom Hollander og Eddie Izzard) og derefter lade dem gøre, hvad de gør bedst.


Copyright:
Fox Film
... and then a hero comes along
Operation Valkyrie er på alle måder solidt håndværk. Figurerne, kulisserne og effekterne er flot arrangeret, men de er blot baggrundstæppet for missionen. Som Stauffenberg siger "I serve my country. But this is not my country". Hitler er en skamplet for mange (især personer med militærkarrierer) og han må afsættes. Ved filmens begyndelse er denne gruppe modstandsfolks planer netop gået i vasken. De har brug for en ny mand, og ind i arenaen træder den karismatiske aristokrat Stauffenberg, som hurtigt foreslår at bruge Hitlers egen beredskabsplan "Valkyrie", der er tiltænkt sikring af regeringen i tilfældet af hans død. Altså bliver de ikke blot nødt til at afsætte Hitler, de må også slå ham ihjel først. Det meste af filmen udspiller sig omkring denne umulige mission og enkelte steder, er det tæt på at være direkte interessant.

Underholdning uden nerve
Bryan Singer er ikke den mest genkendelige instruktør i Hollywood, hans film bugner ikke af små filmiske særligheder og han har ingen speciel stil, men han er en dygtig håndværker. Han ved, hvordan man skaber tempo og spænding, og det er tilstrækkeligt i Operation Valkyrie, som dog ikke efterlader en med en knugende fornemmelse i maven eller nedbidte negle efter dens veldrejede to timers varighed. Dette er WWII-lite. Lavet for popkornspublikumet. Pænt præsenteret uden at stille flere spørgsmål, end den selv kan besvare. Her skal vi ikke tænke, vi skal udelukkende underholdes. Det er svært at klandre Cruise & Singer for at lave film om en begivenhed, der er alle to timer værd, men hvad der også er krystalklart er at selve aktionen ikke rigtig kan tåle to timers granskning – i hvert fald ikke i hænderne på Tom Cruise og Bryan Singer.
 
DVD-vurdering
(- af LB)

Der er hele to gode kommentarspor på udgivelsen. Det ene er med Tom Cruise, Bryan Singer og Christopher McQuarrie, hvor der mest tales om hvordan filmen bleve lavet, mens McQuarrie og medforfatter Nathan Alexander på det andet taler mere historisk. De to featuretter er ligeledes lavet med samme udgangspunkt. "The Journey to Valkyrie" er 15 minutter bag kameraet og "The Valkyrie Legacy" er en 45 minutter lang dokumentar. Sagligt og nogenlunde underholdende.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Vanillacoke
18-2-2009 03:08
Nok Bryan Singers dårligste! Deroute for Cruise, ham kommer jeg ikke til at syntes om igen... Det er en flad film og jeg ville ønske jeg havde ventet med at se den til den kom på DVD.

jesperyk
10-2-2009 19:10
Sådan en film kan jeg kun tage seriøs, hvis den er på tysk!

Mads Toft
8-2-2009 19:40
Tom Cruise er ny ret lækker

Mads Toft
8-2-2009 19:39
Ok - Ikke så dårlig, var bare skæv den aften...hehe -

Kitten
8-2-2009 19:38
Fed spænings film


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Star Wars: The Last Jedi13/12
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvad er Robocops tredje direktiv?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google