CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Away We Go

Produktionsland:
USA, UK

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Dave Eggers, Vendela Vida

Producere:
Sam Mendes
Peter Saraf
Edward Saxon
Marc Turtletaub

Fotograf:
Ellen Kuras

Klipper:
Sarah Flack

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(6 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
21-04-16:
The Daughter
19-11-13:
The Way, Way Back
21-09-12:
Friends with Kids
04-05-11:
Howl
08-07-08:
Juno
06-05-08:
The Darjeeling Limited
17-04-08:
Margot at the Wedding
17-12-07:
Berygtet
20-02-07:
A Prairie Home Companion
20-11-06:
The Squid and the Whale
05-09-05:
Life Aquatic
18-10-04:
Secretary
24-09-03:
Confessions of a Dangerous Mind
05-08-03:
Orkidé-tyven
22-07-03:
Rundt om Schmidt
18-03-03:
Vejen til Perdition
11-09-01:
Best in Show
01-08-00:
American Beauty
 


Away We Go

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Komedie
Varighed:97 minutter
Instruktør:Sam Mendes
 
Premieredato:10-07-2009
Medvirkende:Som:
John KrasinskiBurt
Maya RudolphVerona
Catherine O'HaraGloria
Jeff DanielsJerry
Allison JanneyLily
Maggie GyllenhaalLN
Se komplet creditliste her

Den lange rejse hjem
 
Britiske Sam Mendes er næppe på fremmed grund i det amerikanske (film-) landskab. Han har allerede givet os mindeværdige værker om det vidtrækkende lands skyggesider, når det gælder fordærvede familieforhold og de velbevarede hemmeligheder, der gemmer sig under ægte tæpper i pletfri huse i den ideelle lilleputby et sted i Midtvesten. American Beauty såvel som Revolutionary Road fik luft for deres frustrationer og fik i processen trukket andre familieforhold gennem mudderet. Helt anderledes tager det sig ud i Away We Go. Fremfor at vælge en Bergman’sk tilgang til familielivet, lægger Mendes sig i stedet tæt op af filmiske slægtninge som den modne storebror, Alexander Payne, den uansvarlige og indadvendte lillebror Wes Anderson, den perverterede fætter, Todd Solondz og til dels den intellektuelle og fåmælte ven på vejen, Noah Baumbach. Humoren er i højsædet; eksistensens absurditeter følger trop og den ramme alvor er aldrig for langt væk til at lange ud.


Copyright:
SF Film
Nosserøve og svigerfamilien
Burt Farlander (John Krasinski) og Verona De Tessant (Maya Rudolph) er et lykkeligt ugift par i 30’erne. De har ingen karriere at skrive hjem om eller et smukt og indbydende hjem. Snarere ligner det et stort redskabsskur med gamle mugne møbler og pap for vinduet. Det gør dog ikke nogen større forskel: De elsker hinanden højt og Burts forældre bor lige i nærheden. Der bliver dog kastet grus i maskineriet, og prioriteringerne må rapt omvurderes da Verona bliver gravid, og svigerforældrene derefter proklamerer, at de har tænkt sig at rejse til Belgien en lille måned inden Verona skal føde. Hov – nu står Burt og Verona pludselig alene i den store verden og må finde deres eget hjem, hvor de kan slå sig ned og blive en rigtig familie. Deres venner og familie er spredt over det meste af det nordamerikanske kontinent, så de hanker op i taskerne og tager af sted – fra Miami til Montreal udsættes de for den ene familiære fadæse efter den anden blot udstyret med et passende pokeransigt og et øje konstant rettet mod udgangen. Det er absurd skarp humor, når det er bedst med en tilpas snert af eksistentialistisk desperation, der ofte manifesterer sig som vanvid og storhysteri.

Sympatisk centrum
Fra første scene er vi på Burt og Veronas side. Godt nok er de et sølle par; nosserøve, som de kærligt omtaler sig selv, men nosserøve fortjener også kærlighed. Krasinski såvel som Rudolph er i deres karriere godt bekendt med komikken, men leverer her begge forfriskende afdæmpet spil, hvor det komiske er begrænset til de tusindvis af ansigtsudtryk, de må anlægge sig undervejs. Det skader nu på ingen måde forholdets troværdighed; der er ingen pauseklovne på spil, der skal skabe panik eller ængstelse for det gravide par, som vi oftest udsættes for i lignende komedier. Fokuset er lagt på deres rejse landet rundt, hvor de måske ikke finder svar på, hvad de vil have, men i hvert fald hvad de ikke vil have. Krasinski og Rudolph er ubestridelig charmerende som det forpjuskede par, fuld af drillesyg lune og hjertevarme. Et umage par set udefra, men inderligt overbevisende når man har tilbragt blot sekunder i deres selskab.


Copyright:
SF Film
De rigtige pauseklovne
Humoren leveres altså ikke hovedsageligt af Burt og Verona, men i dén grad af deres nærmeste familie og venner. Catherine O'Hara og Jeff Daniels som Burts forældre er som forventede et småtosset ægtepar, der åbenbart i mere end et årti har drømt om at komme til Belgien af alle steder. Allison Janney er akkurat overspillet som den tåkrummende upassende Lily, Veronas tidligere chef. Skrækkelig er hun den type, som har en grufuld tendens til at være lidt for åbenmundet og ucensureret. Man har mest af alt lyst til at krybe ud af sin egen hud og finde udgangen, og samtidig håber man inderligt på, at hun bliver ved med at brøle sine pinlige sandheder ud. Maggie Gyllenhaal er utvivlsomt en ligeså bemærkelsesværdig figur. Den belæste boheme-type med et lidt for frisindet syn på kærlighed og børneopdragelse med en stærk aversion mod klapvogne og bh’er tilsyneladende. Fantastisk fanatisk udleverer Gyllenhaal den pseudointellektuelle posthippie Ellen, der nu går under navnet LN, at man fristes til at søge skjul under sædet.

Der er ikke noget at grine af
Nu er det hele ikke kun latterliggørelse og grov udstilling af amerikanske, forkvaklede familieværdier. Givetvis har det afgørende betydning for Burt og Veronas udvikling som kommende forældre, men andre faktorer kommer i spil med tilhørende betydning. Barnløshed, bristede forhold og afdøde forældre slår uden varsel en helt anden tone an og forhøjer Away We Go til en mere alsidig og helstøbt film, der ikke skyer nogen følelsers indtrængen. Harmonien mellem filmens lette tone og den dybt smertefulde forholdes intakt gennem de 97 minutter. Mendes forsøger ikke at fremhæve alvoren på bekostning af humoren eller omvendt, men lader den nødvendige tilstedeværelse af begge følelsesmæssige spektrer dominere i hver deres respektive øjeblikke. Resultatet bliver en løjerlig hybrid af satirisk portrættering af USA's nedre og øvre middelklasse og dramatisk dannelsesrejse for to forvirrede sjæle, der aldeles fortabte må kæmpe sig frem i en følelsesmæssig jungle for at finde hjem. Afskyelig komisk, skærende tragisk og meget, meget menneskelig.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (2 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Bone
18-7-2009 22:19
Away We Go lyder som en typisk film
har ikke hørt om den før end først nu i aftes da du fortæller at et par rejse fra USA til Canada for at møde nogle venner
det lyder som verdens dårliste film tror
ikke det er en film man skal se da der
findes tusindvis meget bedre film tror at jeg springer over

Morten Bagger
18-7-2009 21:38
Fin og præcis anmeldelse af en dejlig varm og vittig film om et meget charmerende par, der rejser rundt i USA og Canada og besøger mere eller mindre mærkværdige venner for at finde ud af, hvor de skal slå sig ned. Helt anderledes sjov og optimistisk film end American Beauty og Revolutionary Road.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
En af følgende film har ikke manuskript af Billy Bob Thornton. Hvilken?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google