CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Crank: High Voltage

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Mark Neveldine, Brian Taylor

Producere:
Gary Lucchesi
Tom Rosenberg
Skip Williamson
Richard S. Wright
Richard Wright

Fotograf:
Brandon Trost

Klipper:
Marc Jakubowicz
Fernando Villena

Komponist:
Mike Patton

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Walt Disney Studios Motion Pictures

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(12 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
09-08-18:
The Meg
31-07-13:
Parker
27-06-12:
Ghost Rider 2
03-08-11:
The Mechanic
01-02-11:
Jonah Hex
28-03-10:
Gamer
28-11-08:
Death Race
01-11-07:
Revolver
26-04-07:
Crank
11-02-04:
The Italian Job
12-09-01:
Lock, Stock and Two Smoking Barrels
20-06-01:
Snatch
 


Crank: High Voltage

Anmeldt af:Gunnar Holm-Mikkelsen
Genre:Action, Krimi
Varighed:85 minutter
Instruktør:Mark Neveldine
Brian Taylor
 
Premieredato:01-07-2009
Medvirkende:Som:
Jason StathamChev Chelios
Amy SmartEve
Dwight YoakamDoc Miles
Ling BaiRia
Clifton Collins Jr.El Huron
David CarradinePoon Dong
Se komplet creditliste her

Lavspænding
 
Skaberne af direkte-til-dvd-udgivelsen Crank fra 2006 er tilbage med endnu en omgang absurd action – denne gang på det store lærred i Danmark. Spørgsmålet er bare, om b-filmen egentlig har format til at fylde det hvide lærred ud.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Chev Chelios er lejemorder. I sin fortid blev han forgiftet af rivalen Verona og måtte holde adrenalinniveauet i kroppen oppe for ikke at dø og dermed miste muligheden for at hævne sig. Historien starter umiddelbart hvor den første film slutter, og Chelios ligger halv-død på jorden efter at have kæmpet mod Verona i frit fald fra en helikopter. Den kinesiske mafia kidnapper Chelios, hugger hans hjerte og vil studere hans krop, siden han imponerende nok ikke faldt om af den dødbringende gift. Chelios vågner med en mekanisk hjerte-erstatning i brystet forbundet til et fladt batteri og må på jagt efter alle former for elektricitet for at overleve og hævne sig på bagmændene endnu en gang.

Det første, man bemærker i Crank: High Voltage, er, hvor meget den egentlig minder om dens forgænger. Holdet bag filmen er stort set næsten identisk med holdet i den første, men også plottet er en gentagelse af tidligere eskapader. Chev Chelios spillet af den efterhånden gammelkendte actionmand Jason Statham (Snatch, Transporter-trilogien) vågner op, da nogen allerede har pillet ved hans krop. I dette tilfælde er adrenalinen fra den første film skiftet ud med elektricitet, men ellers følger filmen slavisk den formel, der gjorde den første Crank til en pæn succes. Chelios vandrer fra det ene kriminelle miljø til det næste i håb om at finde endnu en opladning. Han stikker fingrene i cigarettændere, sætter startkabler på brystvorter og tungen og den slags. Universet er absurd og actionkomikken er helt vanvittig, men hvad der var friskt ved den første film har ikke længere samme charme.


Copyright:
Walt Disney Studios Motion Pictures
Chelios form for hævntogt er set mange gange før op gennem 80’erne og 90’erne med andre actionikoner i rollerne, men Crank-filmene blander selvtægts- og hævntogt-tanken med b-films skyderi og sketch-båret situationskomik, der nødvendigvis må være helt ekstrem for at følge med filmens tempo. Det er den da også, og Chelios har da også som i den første Crank-film igen sex med sin kæreste Eve i alle mulige positioner med stort offentligt publikum. Chelios gnubber sig også op af en gammel dame for at lave statisk elektricitet, men der er meget langt mellem de sjove indslag. Ud over humor er vold også en primus motor. I stil med de populære "Grand Theft Auto"-spil bevæger Chelios sig gennem et google-earth præsenteret bybillede, stjæler biler og banker forbipasserende i sin jagt på hævn. Kvinderne er enten hysteriske ludere og/eller strippere og har stort set ingen anden funktion end at være fast underlag for gangsternes kokain-baner eller at få skudt hul i silikonebrysterne for et hurtigt grin.

Chelios selv er en uovervindelig dødsmaskine. Når han stikker en pumpgun dyppet i tjære op i endetarmen på et bandemedlem, hersker der ikke rigtig nogen tvivl om, at han nok skal klare skærene. Historiens udfald er dog heller ikke, det der skal drive Crank: High Voltage. Det skal derimod de billigt producerede actionsekvenser, de topløse skuespillerinder og den absurde komik. Crank: High Voltage formår bare ikke at opfinde nye tricks til at videreføre serien. Det momentum, den første film havde, er væk nu, og joken er ikke længere sjov, hvorfor fans af den første film bør holde sig til den. I slutningen af den første Crank-film lå Chelios livløs på asfalten efter at være faldet ud af en helikopter. Der burde han stadig ligge.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (6 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Eksperten
9-3-2012 20:56
Så den i går. Har ikke set nr 1. Så jeg var ikke forudindtaget. Og ikke påvirket af alle "smagerne". Fantastisk film. Sikke nogle karakterer. Vanvittige absurde scener. Ikke det "chokoladeflødeskum" som så mange korrekte synes vi skal underholdes med. Tag nu filmen for det den er. Og drop det finkulturelle fisefornemme !. Lige bagefter var der Rambo. Se, det var til gengæld noget lort.

Frandsen
5-8-2010 18:36
rystende dårlig film - underlig og pinlig i skøn forening

Francisco Dyhr
15-8-2009 23:15
Hvorfor er der ikke nogen som har anmeldt "The Bank Job" med Jason Statham fra 2008 ? Det var faktisk en ganske god film, uanset om hele historien er sand eller ej.

Hansi van der Blügge
2-7-2009 21:30
Pinlig film

Sune
1-7-2009 20:05
Hvis den er dårligere end 1'eren, så holder jeg mig langt væk.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken filmfigur er Paul Newman blevet Oscar-nomineret for to gange?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google