CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
17 Again

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2009

Manuskript:


Producere:
Jennifer Gibgot
Adam Shankman

Fotograf:
Tim Suhrstedt

Klipper:
Padraic McKinley

Komponist:
Rolfe Kent

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(11 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
25-01-17:
Mike and Dave Need Wedding Dates
07-10-16:
Bad Neighbours 2
11-02-16:
Single i New York
03-09-15:
We Are Your Friends
17-12-14:
Bad Neighbors
23-09-14:
The Other Woman
15-10-12:
The Lucky One
25-04-12:
New Year's Eve
25-04-11:
Charlie St. Cloud
03-05-10:
Me and Orson Welles
22-10-08:
High School Musical 3
18-03-08:
Hairspray
12-11-03:
How to Lose a Guy in 10 Days
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, 2.0

Ekstra materiale:
Diverse fraklip
17 Again

Anmeldt af:Mia Brygger
Genre:Komedie
Varighed:97 minutter
Instruktør:Burr Steers
 
Anmeldelsesdato:09-09-2009
Medvirkende:Som:
Zac EfronMike O'Donnell, 17 år
Leslie MannScarlett, voksen
Thomas LennonNed Gold, voksen
Matthew PerryMike O'Donnell, voksen
Tyler SteelmanNed Gold, ung
Allison MillerScarlett, ung
Se komplet creditliste her

Super pjattet – og super velfungerende
 
Den seneste teenstjerne på Hollywoods vidtrækkende himmel er 21-årige Zac Efron, der fik sit store (film-)gennembrud i 2007 med genindspilningen af John Waters’ musical Hairspray. Sideløbende stjal han millionvis af teenagehjerter verden over i rollen som Troy i hit-trilogien High School Musical. Nu er han tilbage på skolebænken i komedien 17 Again, men har efterladt danseskoene til fordel for basketstøvler og sangstemmen til fordel for et mere afdæmpet udtryk. Men bare rolig, de blå øjne og det kridhvide smil er mere end nok garanti for at Efron endnu engang vil gøre mange piger bløde i knæene, og hans komiske timing i filmen vil efterlade os andre positivt overraskede over, at hans talent rækker en hel del ud over hans fysiske fordele.


Copyright:
SF Film
Uopfyldte drømme
Mike O’Donnell (Matthew Perry) er en 37-årig temmelig slukøret mand, hvis ægteskab er uger væk fra at blive forvandlet til skilsmisse. Han er den ældste i det firma, han har arbejdet for i 16 år og har lige mistet en forfremmelse til en kæk blondine i 20’erne. Hans to teenagebørn finder ham utjekket og for uværdig til at tale med. Tilbage i 1989 så tingene dog helt anderledes ud for Mike. Han var populær i High School, kæreste med den smukkeste pige på skolen og på vej mod en professionel karriere som basketspiller. Lige indtil den skæbnesvangre dag, hvor talentspejderen kom for at se ham spille, og hans kæreste, Scarlett fem minutter inden kampen fortæller ham at hun er gravid. Mike løber efter Scarlett, og smider karrieren væk i samme øjeblik. 20 år senere betvivler han sit valg, men i disse kropsbytningskomedier er der håb for selv de mest håbløse. En hyggelig pedel med et alvidende smil og et julemandsagtigt lune har en sikker kur mod Mikes midtvejskrise. Han får lov til at være 17 år igen. Desværre er Mike ikke tilbage i 1989, men befinder sig stadig i 2009. En 37-årig fanget i en 17-årig krop.

Gammel bekendt
Selvom præmissen i 17 Again efterhånden er et noget forsuttet bolsje, er der alligevel noget friskt og ufordøjet ved hele halløjet. Zac Eftron er super underholdende som den kiksede Mike, der ikke har den fjerneste ide om, hvordan man klæder sig som en 17-årig og slet ikke hvordan man begår sig som én. Han stikker gevaldigt ud på skolen med sine pædagogiske råd og formaninger til de unge, der forståeligt nok ikke tror deres egne ører. Når man ser ud som Efron gør og lyder som en gammel tante, er det svært ikke at trække på smilebåndene med jævne mellemrum. Et andet friskt pust, der ophøjer fornøjelsen, er Mikes gamle ven, Ned, der i '89 var en ynkelig lille upopulær nørd uden venner. I 2009 er han stadig en ynkelig upopulær nørd, men nu med masser af penge på bankbogen og i hvert fald én ven, Mike, der bor på hans sofa. Ned har selvfølgelig forvandlet sine ungdomsinteresser (computerspil, rollespil og andre diverse besættelser) til en meget lukrativ karriere, men er på mange måder som Mike en dreng fanget i en voksen mands krop. Thomas Lennon er som Ned en direkte fryd at iagttage, idet han famlende forsøger at spille Mikes far og gøre kur til skolens inspektør, Jane på samme tid. Den komiske og noget samspilsramte duo rammer plet i deres til tider pinlige forsøg på at ligne far og søn.


Copyright:
SF Film
Romantik og forvirring
Ingen ordentlig teenkomedie uden romantiske forviklinger og længsler. De er heldigvis rigt repræsenteret i filmen og i mange forskellige afskygninger. Superpjattet bliver det når Mike forsøger at rive sin teenagedatter, Maggie ud af kløerne på den sexfiksede bølle, Stan, og supernuttet og overraskende rørende når Mike forsøger at redde sit ægteskab til den 20 år ældre Scarlett, der ikke aner det er hendes egen mand i en yngre udgave. Uheldigvis får Maggie pludselig øjnene op for Mike og sønnen Alex sukker efter den smukke cheerleader, Nicole. Nu har vi jo at gøre med en kropsforbytningskomedie i et forholdsvist afgrænset teenunivers, så der er ikke for alvor sat noget på spidsen. Men inde i atmosfæren, hvor følelserne truer med at koge over og presset for at passe ind og yde sit absolut bedste i og udenfor skolen, er indsatserne høje og 17 Again yder bestemt sit absolut bedste for at blive en ganske vellykket ungdomsfilm, der fungerer optimalt inden for dens egen genre – og lykkeligvis selv er klar over det.
 
DVD-vurdering
Lidt fraklip er lige i underkantet – men det er desværre alt hvad der er.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (9 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Ellen
1-10-2009 09:14
Dårlig - en af de værste længe

keld
10-9-2009 23:49
Virkelig dårlig

rené dalsgaard
7-5-2009 19:38
jeg ved ikke
om jeg kan
lide zac efron
nej men jeg
synte han
er måske lidt
dårlig skuespil
fra high musical
hilsen rené dalsgaard

rené dalsgaard
7-5-2009 19:38
jeg har se
lidt friklip
fra film
17 again
men jeg
ved ikke
om jeg har lyst
til se i bio
hilsen rené dalsgaard

rené dalsgaard
7-5-2009 19:36
jeg ved ikke
om jeg kan
lide zac efron
nej men jeg
synte han
er måske lidt
dårlig skuespil
fra high musical
hilsen rené dalsgaard jensen


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Justice League16/11
Rodin16/11
Glasslottet16/11
QEDA16/11
Ballerina9/11
The Killing of a Sacred Deer9/11
Monsieur Verdoux9/11
Den unge Karl Marx9/11
Human Flow9/11
The Shining9/11
Flere bio-anmeldelser
 
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Wonder Woman16/10
Pirates of the Caribbean: Salazar's Revenge9/10
Alien: Covenant6/10
Free Fire2/10
Get Out26/9
Kong Arthur: Legenden om sværdet25/9
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film har Keanu Reeves spillet overfor Uma Thurman, Glenn Close og Michelle Pfeiffer?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google