CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Blekingegadebanden

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:


Producere:
Søren Steen Jespersen

Fotograf:
Philippe Kress

Klipper:
Niels Lyster

Komponist:
Kåre Bjerkø

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(9 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
19-11-14:
Cirkusdynastiet
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,78:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, Dolby Surround 2.0

Ekstra materiale:
Interview, billeder, lydoptagelser
Blekingegadebanden

Anmeldt af:Kasper Christoffer Larsen
Genre:Drama
Varighed:99 minutter
Instruktør:Anders Riis-Hansen
 
Anmeldelsesdato:12-10-2009
Medvirkende:Som:
Bo Weimann
"Xander" Truelsen
Gert Rasmussen
Bruno de Pauli
Per Larsen
"Carlos" Sanchez Ramirez

Blekingegadebandens ansigt
 
Der er sagt, skrevet og ment meget om Blekingegadebanden, mens gruppens egne medlemmer har været påfaldende tavse siden deres arrestation i 1989. Journalisten Peter Øvig Knudsen kulegravede baggrunden, historien og politiets opklaring i sit velskrevne tobindsværk, og nu følger dokumentaristen Ander Riis-Hansen op med en film, der måske ikke bringer afgørende ny viden i sagen. Til gengæld bringer den et ansigt.

Ansigtet tilhører bandens medlem Bo Weimann, yngre bror til den ligeledes involverede Jan Weimann, veluddannet familiefar og bagmand bag flere omhyggeligt planlagte røverier mod banker og varehuse som del af en gruppe, der også senere stod bag det berømte posthusrøveri i Købmagergade, der endte med drabet på en blot 22-årig politimand. Bo Weimann var manden bag den anonyme "En stemme" i Knudsens bøger. I dokumentarfilmen træder han for første gang frem i offentlighedens lys og forsøger at forsone sig med sin fortid, der næsten fremstår lige så uforståelig for ham selv som for os.


Copyright:
Sandrew Metronome
Weimann var ikke selv fysisk til stede ved røveriet i Købmagergade eller flere andre af de brutale røverier i 80’erne, men han havde sin gang i lejligheden i Blekingegade, var med til planlægningen og forsøger på ingen måde at bortforklare sit eget ansvar. Tværtimod forsøger han at forholde sig til den trinvise radikalisering, der for ham selv og andre politisk aktive venstreorienterede endte i et moralsk forfald, de må leve med i dag. I et ærligt, erkendende og velformuleret interview med instruktøren fortæller han sin historie om barndomshjemmets politiske betydning, ungdommens selvmodsigende idealisme og kontakten til PFLP (The Popular Front for the Liberation of Palestine), som gruppen donerede røveriernes fulde udbytte til.

Blekingebandens opståen er et resultat af de mange grupperinger, der blev igangsat af og omkring den karismatiske og excentriske maoist Gotfred Appel op igennem 60’erne. Vil man forstå den historiske baggrund for bandens organisering eller medlemmernes personlige engagementer, må man læse Knudsens første bog "Den danske celle". Her hverken forsøger eller tillader filmens korte format at komme rundt i alle forgreningerne, blandt andet er den ledende oprører Holger Jensens historie forbigået, ligesom Appels betydning ikke er i søgelyset. Filmen sætter i stedet gruppernes nulevende medlemmer til mikrofonen.


Copyright:
Sandrew Metronome
I en sag som Blekingegadebanden er der to grundlæggende spørgsmål at forholde sig til. Hvordan gjorde de det? Altså de politiske motiver og den praktiske organisering. Det andet spørgsmål er: Hvordan kunne de gøre det? Det personlige moralske dilemma. Det er dette spørgsmål, der er filmens omdrejningspunkt, og tidligere medlemmer fra 60’ernes politiske aktivistdage kommer også til orde. Det er blandt andet "Xander" Truelsen og Gert Rasmussen, der i den spæde begyndelse blev udsendt på rekognoscering og militærtræning i Palæstina, men som også rystedes, tvivlede og blev ekskluderet af den enerådige Appel.

Filmen er derfor hovedsagligt Bo Weimanns. Det er hans skarpe og selvreflekterende betragtninger, der bærer filmens 1 time og 45 minutter. De er blandet med imponerende rekonstruktioner af røverierne, der til en pris på knap ni millioner kroner gør filmen til den dyreste danskproducerede dokumentarfilm nogensinde. Det ses og mærkes. Blekingegadebanden er en spændende beretning, der også har fået et dramatisk tilsnit. Den kan langtfra erstatte bøgernes dybde, men finder sin berettigelse ved at sætte de involveredes ansigter på historien. Stadig synes man dog, at nogle af de største spørgsmål står ubesvaret hen, ikke mindst: Hvem skød og dræbte den unge politimand den fatale morgen på Købmagergade? Weimann fastholder sin uvidenhed om netop det spørgsmål, der heller ikke er juridisk afgjort. Med sin medvirken opfordrer han i stedet bandens andre medlemmer til at træde frem, og på den måde kan filmen være endnu et skridt på vej mod hele sandheden, der synes at komme tættere og tættere på uden helt at være nået.
 
DVD-vurdering
Omfattende udgivelse, hvor man kan komme længere ned i baggrundsmaterialet. Både gennem en række billeder, plantegninger og lydoptagelser fra politiets arkiver og via uddybende interview og småbidder, som ikke nåede med i den endelige film. Mest sammenhængende er optagelserne fra DR's interview med Bo Weymann, som blev vist om aftenen den samme dag, hvor han for første gang stod frem i offentligheden. Meget af de øvrige materiale er lidt for kortfattet til helt at fange interessen, men der er masser af det - og det er systematisk og fornuftigt sat op.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Jesper Therkildsen aka Gay-J
2-9-2010 08:52
Jeg synes det lort..

bombom
13-10-2009 12:45
jeg synes bøgerne er rigtig gode og de burde læses hvis man vil ind til kernen i sagen

SIddhartha
5-4-2009 23:37
Jeg har endnu ikke set filmen. Men må lige spørger Mr. Skin om hvad han opfatter som retfærdighed? Skal vi spærre folk inde og smide nøglen væk? Eller skal vi tatovere en lille stjerne i pande på dem så man kan se at de engang har siddet i fængsel?
En vigtigt del af vores samfund er vel at man tager sin staf og så er man en fri mand.

Mr. Skin
30-3-2009 16:43
Jeg har også læst Peter Øvig Knudsens to fremragende bøger og jeg savnede bestemt også en del i dokumentarfilmen.

Jeg havde håbet lidt på, at filmen ville undersøge dét forhold nærmere, at gruppens aktiviteter var kendt i årevis af politiet uden der blev grebet ind. Først efter mordet på politimanden blev de anholdt.

Hvad var de danske myndigheder bange for? Hævn fra palæstinensiske grupper?

I øvrigt krænker det min retsfølelse, at hårdkogte - men intelligente - kriminelle nu sidder i fine stillinger ...


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Leslie-Ann Warren spiller super-dulle i hvilken berømt Blake Edwards-film?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google