CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Himlen falder

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:


Producere:
Camilla Ramonn Olsen
Ib Tardini

Fotograf:
Matin Torp Jacobsen
Lars Reinholdt Siem

Klipper:
Faisel N. Butt

Komponist:
Halfdan E

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(26 stemmer)



DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Interview, bag kameraet
Himlen falder

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:
Varighed:100 minutter
Instruktør:Manyar I. Parwani
 
Anmeldelsesdato:13-10-2009
Medvirkende:Som:
Mille LehfeldtSara
Kristian HalkenMogensen
Kirsten OlesenElse
Dick KaysøKjeld
Marcus Nicolas ChristensenDanni
Martin Spang OlsenJimmy

Kvaliteten falder
 
Sjældent ser man en film, der både kan gøre dig vred og give dig et lille smil på læben. Og det var nok næppe hensigten med den socialbevidste thriller, Himlen Falder, der prisværdigt (bevares) er inspireret af noget så seriøst som incest-sagen fra Tønder. Og hvis noget seriøst emne nogensinde havde fortjent en seriøs og gennemarbejdet film, var det da dette emne. Det er ikke, fordi den ikke forsøger at være seriøs, der er bare ikke noget af det, der rigtig lykkes. Og det kan selv de både rå og smukke billeder ikke råde bod på i denne debut fra Manyar I. Parwani.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
Et surt offer
Den 28-årige Sara driver i starten af filmen fra seng til seng – som den slags incest-ofre ifølge klichéen selvfølgelig gør. Da hun af plejemoren Else får at vide, at hendes biologiske mor er død, rejser hun uden mange overvejelser til begravelsen på Fyn. Mille Lehfeldt gør sit bedste i rollen som Sara, men uden den store hjælp fra manuskriptet må hun oftest ty til blot at se enten sur eller forvirret ud, når hun nu forsøger at optrevle sin fortid.

Klicheerne venter på Fyn
På Fyn, hvor alle underligt nok taler klingende sjællandsk, kommer såvel filmen som Sara for alvor på glatis. Ikke mindst bliver det hurtigt klart, at den er helt gal med broren Danni. For at skjule sin identitet kalder Sara sig 'Mathilde', og Danni genkender ikke hende. Danni er ikke blot en såret sjæl, men også nynazist, voldtægtsforbryder, hader turister og journalister og er alt i alt en temmelig voldelig person. Med hans fortid og ikke mindst med viden om farens hang til ulovlig omgang med småpiger, ville han nok være lidt påpasselig med at åbne op overfor fremmede. Men nej, Sara og Danni er næsten straks som pot og pande. Hun er endda velkommen i hans lokale nazi-klub.


Copyright:
Nordisk Film - Framegrab
Sindssyge Jimmy
At et eventuelt skjult familiebånd skulle være så stærkt forklarer heller ikke, at Danni endda føler sig så tryg ved 'Mathilde', at han gerne lige overrækker sit eget spædbarn til den komplet fremmede 'Mathilde', da han skal smadre en provokerende 'tough guy' på landsbyens bodega. I øvrigt efterfulgt af en af filmens mest klodsede replikker: "Han er sindssyg" – og så er det ligesom slået fast med syvtommer søm og donkraft, at 'Sindsyge Jimmy' nok vil gøre et eller andet sindssygt senere i filmen, der vil få signifikant indvirkning på vores incest-ramte stakler. Værre er (næsten) situationen, hvor Danni, efter en våd aften og noget til næsen i nazi-klubben, voldtager en bevidstløs Sara, og derpå, som følge af en overkonstrueret telefon-scene med plejemoren, finder ud at 'Mathilde' faktisk er hans søster. Og så er reaktionen (i øvrigt så langt 'over-the-top') ellers efterfølgende opkast fra begge parter.

På listetå med hætte på
Noget spænding tager form, da Sara opdager, at hun også har to små søstre, som faren er meget beskyttende overfor (et vink med en vognstang). Efter en række tåkrummende ordvekslinger mellem de to piger og Sara, begynder hun at overvåge farens hus, og en kamp opstår for at redde de to små piger. Heldigvis er Sara både god til at liste uset rundt og har en hættetrøje, der bruges flittigt til at 'skjule' sig.

Nedtoning søges
At skildre et så følelsesladet emne som incest kræver både indsigt og mod. Modet har han, men instruktøren udviser en udpræget mangel på indsigt i både psykologien og miljøet, selvom han da sikkert har udført omfattende research blandt incestofre og psykologer – og måske besøgt Fyn et par gange. Situationer og karakterer er så utroværdige og groteske, at du aldrig kommer ind under huden på dem. Virkeligheden overgår ofte fiktionen, og når den smides op på lærredet som den gøres i dette tilfælde (måske), uden den mindste nedtoning, er den svær at tro på.

En dårlig smag i munden
Gudsjammerligt skuespil, plothuller, latterlige og utroværdige replikker og nok klicheer og stereotyper til at fylde en sæbe-opera gør, at man aldrig rigtig kan tage noget af det, der udfolder det hjerteskærende emne, seriøst. Man klukker lidt i skægget af det hele – mens munden langsomt fyldes med en dårlig smag – og med det frygtelige emne i tankerne kan det jo kun gøre sig en lille smule vred.
 
DVD-vurdering
Ekstramaterialet rummer et par af de obligatoriske indslag, men man bliver ærlig talt ikke stort klogere af at tilbringe et par minutter i selskab med instruktøren Manyar I. Parwani, mens han prøver at forklare om baggrunden for arbejdet med filmen. På intet tidspunkt kommer man egentlig bagom produktionen - og ekstramaterialet ender med at ramme samme overfladiske tone i behandlingen af det alvorlige emne, som selve filmen også stod for.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (4 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Thiago
25-2-2013 15:25
I know Computer Generated effects are the fuurte in movie makings but I can't help but regret it. So many studios and so many great artists are about to disappear. Patrick TATOPOULOS closed his studio recently, I heard some rumors about the Stan WINSTON studios (when I heard about the death of Stan WINSTON, I almost cried), don't know what happened to Steve JOHNSON, Rob BOTTIN or Chris WALLAS I grew up with these guys and these studios. Most of them are at the origin of my artistic passion: drawing horror comic books (okay, I wanted to be the new Dick SMITH but you know ,life and I wasn't as talented as the guys named previously). That's why I love this blog, it talks to the fan and also to the inner child I am.

helle
17-5-2009 12:26
WOOW
barsk film den må bare ses
en af de bedste film jeg har set

Anonym
8-2-2009 11:15
Jeg må sige, at jeg overhovedet ikke er enig med anmelderen. Det er en af de bedste film jeg længe har set.
Det er en meget barsk film, og det kan godt være at man må være mere moden end anmelderen er, for at kunne forstå den, for ærlig talt virker denne anmeldelse virkelig useriøs.

Neel
30-1-2009 11:38
Det var en fantastisk film, og jeg er ikke enig med anmelderen
Det er en film man bare må se
Fantastisk og barskt emne


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvor ender filmen Point Break?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google