CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Karla og Katrine

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Ina Bruhn

Producere:
Thomas Heinesen

Fotograf:
Henrik Kristensen

Klipper:
Birger Møller Jensen

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(31 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
14-09-12:
Hemmeligheden
25-03-10:
Karla og Jonas
20-11-08:
Karlas kabale
05-11-03:
Anja efter Viktor
04-01-02:
Anja og Viktor
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85-1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Interview, bag kameraet
Karla og Katrine

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:Drama
Varighed:82 minutter
Instruktør:Charlotte Sachs Bostrup
 
Anmeldelsesdato:12-10-2009
Medvirkende:Som:
Elena Arndt-JensenKarla
Nanna KoppelKatrine
Joshua BermanJonas
Nikolaj Støvring HansenMads Morten
Ellen HillingsøRikke
Nicolaj KopernikusLeif
Se komplet creditliste her

Rigtige veninder
 
Der er ingen grund til at forlade en vinderopskrift, og Charlotte Sachs Bostrup fik så stor succes med Karlas kabale, den første filmatisering af den tidligere model Renée Toft Simonsens børnebøger om pigen Karla, at det virker ganske naturligt med en fortsættelse. Holdet er samlet igen både foran og bag kameraet til denne nye historie, hvor Karla skal på sommerferie og hellere end noget andet vil være veninder – bedste veninder – med Katrine, som lige er et par skridt foran Karla på vejen ind i voksenlivet. Karla er pige, Katrine ikke langt fra at være teenager.


Copyright:
Nordisk Film - Jens Juncker Jensen
Skildringen forudsætter et kendskab til universet, og hvis man ikke har læst bøgerne sammen med den datter, som højst sandsynligt udgør kernepublikummet, så kan det glimrende anbefales sammen med den første film. Historierne er enkle, men sødt formuleret, og når det gælder, har Charlotte Sachs Bostrup et godt øje for de ægte øjeblikke i det pigesind, som skal finde fodfæste i det omskiftelige følelsesliv for en ung pige. Når enkelheden i historien og ægtheden i skildringen lykkes, er Karla og Katrine rigtig, rigtig god.

Desværre er modpolen også repræsenteret til rigelighed i denne sommerferieudgave, hvor Karla sammen med den elskelige og (næsten) altfavnende mor, den orvirrede papfar og de to yngre brødre skal i sommerhus. Far har glædet sig til at bygge et nyt skur, vist nok mest af alt for at råde bod på et helt arbejdsår uden handyman-udfoldelser, og brødrene glæder sig henholdsvis til at fange den legendariske fisk i søen og kigge ind i af kighullet i det gammeldags das. For hvad er bedre end at se på lort i produktionsøjeblikket, når det nu er ens altopslugende interesse.


Copyright:
Nordisk Film - Jens Juncker Jensen
Karla derimod vil bare gerne være veninde med Katrine, som hun legede med tidligere, men tabte det nære forhold til, da hjemmet gik i opløsning under den biologiske fars alkoholisme. Han er tørlagt og ude på sidelinjen nu, men Katrine har fået nye veninder og vil ikke helt acceptere Karlas tilnærmelser. Karla tager modstræbende chancen og inviterer Katrine med, og trods lidt kunstig spænding om, hvorvidt Katrine tager mod invitationen eller ej, så drager hele holdet naturligvis af sted tilsat ekstra krydderi af Mors tarokkortlæsende og kæderygende veninde.

Karla og Katrine genskaber og afklarer deres venskab på turen, og her rammer vi mange af de rigtige noder. Skuespillerne er gode i de nære situationer, hvor de skal finde ind til det tætte fællesskab, der var engang – og det er for dette studie af et venskab, at man skal løse billet. For omkring denne fine kerne udspiller der sig desværre en bøvet spændingshistorie centreret om en jysk købmandsforretning, der er plaget af tyverier og ikke mindst opklaringen af disse, som blandt andet byder på danmarkshistorien vel nok tammeste knallertjagt, samt en perlerække af firkantet skrevne og skidt leverede replikker. Eneste forsonende element er plejebarnet Jonas, som med sin københavnske baggrund naturligvis er den hovedmistænkte og som bliver katalysator for Karla og Katrines endelige skridt mod hinanden og ud af barndommen.

Sjældent har en film været så skizofrent splittet mellem kvalitet og mangel på situationsfornemmelse. I uddrag er den langt bedre og mere indfølt præcis end dens biograf-makker Max Pinlig, der berører en række af de samme emner fra drengenes synspunkt, men da film som udgangspunkt vurderes for deres helhedsindtryk er Karla & Katrine for ujævn til at få en entydig anbefaling. Forhåbentlig kan relevansen og realismen i skildringen af de to piger skinne igennem for kernepublikummet, og så må de eventuelle voksne ledsagere vente med at krumme tæerne ud til efter forestillingen.
 
DVD-vurdering
Lidt kortfattet, men ganske sød udgivelse, hvor vi følger børnene rundt på optagelserne, og hvor instruktøren Charlotte Sachs-Bostrup glimrende fortæller om arbejdet med børneskuespillere. Desværre er noget gået galt med lydniveauet på optagelserne, så der skal skrues helt op for lyden for at høre, hvad der foregår.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (1 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
deniz yildirim
7-1-2010 08:31
det er en dårlig film


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem spiller hovedrollen i Viscontis Døden i Venedig?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google