CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Entre les murs

Produktionsland:
Frankrig

Produktionsår:
2008

Manuskript:
Laurent Cantet, François Bégaudeau, Robin Campillo

Producere:
Caroline Benjo
Carole Scotta

Fotograf:
Pierre Milon

Klipper:
Robin Campillo

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle, men frarÄdes bÞrn under 7 Är

Distributør:
Scanbox

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(28 stemmer)

LÊs ogsÄ...
Nyheder:
03-12-08:
Nomineringerne til Independent Spirit Awards 2009
26-05-08:
Cannes Film Festival 2008 - vinderne
 
Anmeldelser:
08-03-18:
120 slag i minuttet
21-06-16:
Himlen over Havana
11-06-07:
Mod syd
15-03-04:
Dobbeltliv
07-01-02:
Human Resources
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Interview
Klassen

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:Drama
Varighed:124 minutter
Instruktør:Laurent Cantet
 
Anmeldelsesdato:29-10-2009
Medvirkende:Som:
François BégaudeauFrançois

En klasse for sig selv
 
Sjældent har det været så underholdende at være tilbage på skolebænken igen. Og sjældent har det været så uforbeholdent underholdende at se en fransk film.

Klassedrama
Klassen kommer til landet som sidste års overraskende vinder af de Gyldne Palmer på Cannes Filmfestivalen (som den første franske film i 21 år!), og dĂ©t, så sandelig, en velfortjent en af slagsen. Også det, fristes man til at sige, er i øvrigt en sjældenhed. Klassen er uomtvisteligt Ă©n af de bedste franske film i meget langt tid, og den er det ved at gøre lige præcis det, som får skeptikere til gøre skæve blikke til franske film: der tales og tales og tales. Meget og hurtigt. Den linde, frydefulde strøm af ord kommer fra et klasselokale, hvor vi fra årets første skoledag til den sidste følger fransklæreren François Marin. Som klasselæreren har han et hyr med at gennemtvinge bare en minimalt grad af lærdom ind i en ustyrlig smeltedigel af etnisk blandede og socialt belastede 13-15-årige skoleelever, der også kæmper med at være midt i puberteten, hvor det sociale udskilningsforløb er skudt i gang 'indenfor murene' (filmens franske titel). Som en dokumentar er den reelt optaget over et helt skoleår, og manden ved tavlen og kridtet i hånd spilles med stor overbevisning af den virkelige skolelærer og forfatteren til forlægget for filmen, François BĂ©gaudeau.


Copyright:
Camera Film
En tenniskamp på ord
Med en flok fantastisk velspillende, delvist improviserende unge amatører på skolebænken føles Klassen til tider tilmed som en dokumentar. Så vibrerende ægte virker dialogen imellem lærer og elever. Og hvilken dialog. De ofte rå replikker syder og bobler af saft og kraft, lidenskab og intelligens (eller måske oftere det modsatte). Med en tro på, at sproget kan løfte eleverne ud af deres sociale situation underviser François efter sokratiske principper, og herved ydes han modspil af eleverne. Lærerens egen retoriske sans og argumentationsteknik bliver dog ikke mindst sat på prøve ved pigen Esmeralda, der har et særligt talent for at male sin lærer ud i pædagogiske og logiske hjørner. Da langt størstedelen af filmens to timer tilbringes i klasselokalet opleves den som en tenniskamp på ord. Spydighederne fyger frem og tilbage, hvis ikke som skruebolde, så med en skarphed og hurtighed, der kan nagle enhver til sit sæde.

Tilliden brydes
Realismen i klasselokalet, forstærket af en semi-dokumentarisk-stil med et søgende kamera og tætte nærbilleder, er så intens, at man knapt nok bemærker det løse dramatiske fokus i filmens begyndelse for så blot at blive overrumplet, når det først sætter ind med få enkle greb. Filmens første minutter truer med at være ligeså kedelig som præmissen for nogen kan lyde, men da eleven Khoumba en dag ikke vil læse op i timen kommer der kul på kontroverserne. Da to klasserepræsentanter sladrer til klassen om, at François har omtalt døgenigten Souleymane som 'akademisk begrænset', og et opgør opstår mellem generationerne om et særlig grimt ords betydning, er tillidsforholdet mellem lærer og elever for alvor brudt. Langsomt aner man, at plottet blot har boblet under overfladen – eller rettere i ordene – i filmens fine første akt, der dog overgås af et tredje akt, der for alvor strammer den dramatiske skruetvinge.


Copyright:
Camera Film
Et slice-of-life
François BĂ©gaudeaus beretning om et år i hans eget klasselokale på en parisisk skole i det barske 20. arrondissement er i Cantets fint sansende instruktion blevet et yderst nærværende og usentimentalt fransk slice-of-life anno 2008. Fyldt til bristepunktet med alle det moderne Frankrigs modsætninger, der sætter en langt række temaer i spil: undervisning, integration, race, sociale skel, sprog, loyalitet, arbejde, livet. Som i hans Human Resources og Time Out viser Cantet sig som en mester til at skildre sociale emner og dets indbyggede magtforhold.

Uden Coolio
Filmen går heller ikke af vejen for at være kontroversiel. Film har lært os at tro, at en enkelt inspirerende lærer kan lære en flok rappende storbyunger citere Shakespeare, ja selv få de riges misfornøjede snotunger til udbryde "captain, my captain" oppe på de fine katetre, men her er der intet af den slags (men så igen har disse unger heller ikke Coolio på lydsporet). Filmen tør derimod sige, at nogle elever ikke kan nås, at kulturelle og bureaukratiske forhold holder lærernes hænder bundne, og den lukker gassen ud af ballonen at en enkelt lærer kan gøre en forskel. Som en antitese til Hollywoods Dangerous Minds. Det her er den skinbarlige virkelighed, og med forlægget er der altså tyngde bag udsagnet. Ydermere tør den gøre sin hovedperson ikke kun ubetinget god. François er ingen Mr. Chips, ej heller nogen Michelle Pfeiffer. I slaget med eleverne udviser Francois både vrede og arrogance, men formår alligevel, som enhver lærer, at påvirke sine elever på et vist plan, men tydelige samfundsproblemer er naturligvis for store til at blot Ă©n mand kan klare dem.

Trés cool
Med Laurent Cantets Klassen føler man sig næsten hensat til fransk films storhedstid i 60’erne og 70erne, hvor det at se fransk film endnu var 'trĂ©s cool' – og man frister sig til at udbryde et: fransk film er tilbage!
 
DVD-vurdering
Meget kortfattet interview med instruktøren Laurent Cantet, hvor vi krydret med lidt klip fra filmen hører om hans tanker bag projektet. Men små fem minutter er ikke nok.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
IndlÊg:

Der er endnu ingen kommentarer.

 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Hjertelandet20/9
BlacKkKlansman20/9
Bare Juliet20/9
The Predator13/9
The Seagull13/9
Mod solnedgangen13/9
In the Aisles6/9
Den dag pÄ stranden6/9
The Raft5/9
Ordets magt30/8
Flere bio-anmeldelser
 
Peter Kanin3/9
Avengers: Infinity War31/8
Rampage Out of Control27/8
A Quiet Place24/8
Ready Player One17/8
Pacific Rim Uprising13/8
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilke to skuespillere er de eneste, der har vundet Oscar’en for Bedste Mandlige Skuespiller 2 år i træk?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sűg pć Google