CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Max Pinlig

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Tommy Bredsted, Mette Horn, Lotte Svendsen

Producere:
Per Holst

Fotograf:
Lars Skree

Klipper:
Camilla Ebling

Komponist:
Jens Brygmann

Censur:
Tilladt for alle

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(20 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
28-05-13:
Max Pinlig 3 - på Roskilde
10-10-11:
Max Pinlig - sidste skrig
21-03-05:
Tid til forandring
30-07-03:
Se til venstre der er en svensker
19-04-00:
Bornholms Stemme
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1, 2.0

Ekstra materiale:
Trailers
Max Pinlig

Anmeldt af:Frederik Asschenfeldt Vandrup
Genre:
Varighed:93 minutter
Instruktør:Lotte Svendsen
 
Anmeldelsesdato:03-11-2009
Medvirkende:Som:
Samuel Heller-SeiffertMax
Mette Hornmor
Lars BomSteen Cold
Louise MieritzUlla
Rasmus BjergCarlo

Meget mere Max
 
DR sendte i 2007 tv-serien om drengen Max. Instrueret af Lotte Svendsen og med en række kendte ansigter i de centrale voksenroller var det glimrende tv for børn og unge i den svære alder, hvor man begynder at skimte alle voksenlivets problematikker uden selv at være kommet ud over barndommen.


Copyright:
SF Film
Max og hans lidt forfjumskede mor er naboer til den overlegne Steen Cold, der mimer B.S. Christiansens 'survivor'-attitude i rollen som den tjekkede pendant til Max’ kaotiske mor. Og netop forholdet til moderen står stærkt i centrum i denne filmudgave, som er rykket de naturlige år frem i tiden, så de unge skuespillere passer til deres alder. For Max er pinligt berørt. Primært af sin mor, hvis situationsfornemmelse er helt til rotterne, især når ens dreng pludselig er blevet preteen-forfængelig og kæmper for på familiens vegne at gøre et godt indtryk på den nye pige i klassen, Ofelia.

Skuespillerinden Mette Horn, der spiller Max’ mor, har været med til at skrive manuskriptet til spillefilmsudgaven sammen med instruktøren Lotte Svendsen, og for faste seere til tv-serien, som ganske passende bliver genudsendt netop nu på nationens største rendyrkede public service-kanal, er Max Pinlig naturligvis et must i juletiden. Figurerne har dog ikke taget et helt problemfrit spring fra det kortere tv-format, hvor hver episode lå i underkanten af en halv time.


Copyright:
SF Film
Handlingen i Max Pinlig rummer både forsøget på at kæreste med Ofelia, forholdet til kammeraten Hassan fra kiosken, som med fingeren på pulsen prøver at lede Max på rette vej, Max’ forhold til Steen Colds datter Esther, som han gennem sit vindue følger kæmpe en stille kamp mod de store krav, der stilles til hende af den over-ambitiøse far, og endelig samværet med hans mor, som på sjette år kæmper forgæves med den store bog om 1. verdenskrig. Stilmæssigt stritter projektet i mange retninger, fra over- til underspillet humor, fra stor alvor til let komik – og da ambitionerne for omfanget af Max Pinlig som problemfilm overstiger det rimelige for 100 minutters filmrulle, føles overgangene mellem stadierne oftest lidt for let forløst.

Det er dog stadig sjovt at være en del af Max’ verdensbillede, der formidles gennem en lidt insisterende voice over. Denne anmelder kom til at tænke på legendariske Adrian Mole og hans dagbogsnotater over livet som teenager i et trøstesløst engelsk arbejderkvarter. Hos Max kan spores noget af den samme ironiske distance til tilværelsen og dens fortrædeligheder, og hvis blot fantasien havde fået lov til at svæve endnu friere i Lotte Svendsens håndfaste, men også gennemskuelige instruktion, så kunne Max Pinlig have været endnu bedre, men for de faste tv-seere er denne opfølgning obligatorisk pensum.
 
DVD-vurdering
Intet ekstramateriale – andet end de obligatoriske trailers fra distributørens andre udgivelser.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
annanas
9-2-2009 20:28
Super film, saa den paa filmfestival i berlin og alle tyskerene som havde fyldt salen totalt op var ogsaa vilde med den, og selv om jeg er 16 er den stadig skoen.

kanonkongen
30-12-2008 09:53
Kanonfilm!! biografen var fyldt og alle grinede - både børn og voksne!

Bím Bam Busse
29-12-2008 21:11
Min veninder og jeg var inde og se den i biografen, sammen med 1 børnefamilie og omkring 4 "børn". Vi er begge 14 år, og morede os gevaldigt gennem det meste af filmen. Personligt synes jeg at filmen er sjovere end serien. 4 stjerner herfra.


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Ocean's 821/6
Violinisten21/6
Love, Simon21/6
I Syrien21/6
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Flere bio-anmeldelser
 
De originale21/6
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken film optrådte Brad Pitt, Robert de Niro og Dustin Hoffman sammen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google