CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Antichrist

Produktionsland:
Danmark, Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Lars von Trier

Producere:
Meta Louise Foldager

Fotograf:
Anthony Dod Mantle

Klipper:
Anders Refn

Komponist:


Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(47 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
13-08-08:
Skuespillere klar til von Trier
28-07-08:
Von Trier på banen igen
14-12-05:
Von Trier har fundet sin nye producer
07-12-05:
Windeløv ikke længere von Triers producer
09-11-05:
Trier vil lave Dreyer-dokumentar
25-10-05:
Trier-boks vinder international pris
08-04-05:
Lars von Trier dropper Antichrist
 
Anmeldelser:
30-04-14:
Nymphomaniac
15-11-11:
Melancholia
22-07-08:
I'm Not There
05-05-04:
De fem benspænd
02-12-03:
Breaking the Waves
02-09-01:
Animal Factory
24-04-01:
Dancer in the Dark
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2,35:1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1, 2.0

Ekstra materiale:
Kommentarspor, interviews, 9 featuretter
Antichrist

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:Drama, Gyser
Varighed:104 minutter
Instruktør:Lars von Trier
 
Anmeldelsesdato:17-11-2009
Medvirkende:Som:
Willem Dafoemanden
Charlotte Gainsbourgkvinden

Depressionen fra helvede
 
I 2007 fik Lars von Trier en depression. To år senere er resultatet her. Og det er grimt! – eller tværtimod.
Efter at have revet filmæstetikken og sig selv ned med Dogme og Direktøren for det hele, kommer Trier nu med en så gudesmuk film, godt hjulpet af den (næsten) hjemvendte Oscar-vindende fotograf Anthony Dod Mantle, at det næsten er synd, at samtlige af filmens 24 frames per sekund ikke kan købes som mandshøje plakater. Billederne er gennemført romantiske, indimellem gotiske, fulde af symboler og katolske reminiscenser. Filmen er ifølge Triers egne udtalelser lavet som et terapeutisk projekt i et forsøg på at bygge sig selv op. Og hvis apokalyptisk billedskønhed i gysende mesterværk kan hele, må man sige, at projektet er lykkedes.


Copyright:
Nordisk Film
En smuk, grim film
Det grimme finder man derimod i det, billederne viser, og ikke mindst det, der ligger bag billederne. De er svære at se på og måske endnu sværere at ryste af sig igen. Billeder så voldsomme, så overraskende, at indimellem kan en latter som ren forsvarsmekanisme ikke undgå trænge gennem. Historien og billederne sniger sig ikke desto mindre ind på én – som mareridt, der både afskrækker og pirrer. Antichrist bæres i høj grad af de to totaltdominerende hovedrolleindehaveres voldsomt hudløse, uhæmmede præstationer. Den sært så både sårbare og stærke Charlotte Gainsbourg, og manden med det diabolske smil og hæse stemme, Willem Dafoe, er perfekt castede.

De onde kvinder
De to spiller et par, der er i dyb sorg, efter de har mistet deres søn i en ulykke – måske forårsaget af uopmærksomhed. Vist i en formidabel prolog, der byder på lækker sort-hvid reklameæstetik i yderste potens, mens forældreparret i superslowmotion knepper som gale til klassisk musik af G. F. Händel. For at komme videre i livet og redde deres forhold tager parret til 'Eden' (paradiset), deres hytte i skoven. Her plejede hun og sønnen at tilbringe tiden, mens hun skrev sin ph.d.-afhandling om 1500-tallets hekseforfølgelser. Hun ser ud til at have det sværest med sin sorg, mens han som psykolog måske kan hjælpe hende. Men da naturen – både den menneskelige og den øvrige – griber voldsomt ind i parrets forhold, mister han kontrollen med sig selv, terapien og sin hustru. Her skal ikke afsløres flere detaljer fra det stærkt voldsomme forløb, der fører Gainsbourgs følsomme karakter, og filmen i det hele taget, ud hvor angst, paranoia og ondskab lurer – dræber! Har hun uforskyldt taget fortidens historier om hekse og kvinders påståede onde seksualitet lidt for nært? Eller er hun ikke så lidt en slange i paradiset? Er Trier – manden med guldhjerte-kvinderne – virkelig blevet kvindefjendsk, som idolet Strindberg? Eller er selve ideen om kvinders ondskab og manipulerende lyster netop det, der er destruktivt? Spørgsmålene pirrer og afskrækker. Men først og fremmest er filmen en formidabelt kvalmende rejse ind vanviddets (læs: Triers depressions) helvede. Som sædvanlig fortalt med Triers ironiske glimt i øjet.


Copyright:
Nordisk Film
Konventionel Trier?
Antichrist er på mange måder Triers mest konventionelle siden Riget. Og den vil forhåbentlig også derfor nå et stort publikum. Det er en gyserfilm med mange klassiske elementer: mørk skov, mennesker afsondret fra omverdenen, psykose, nøgne skrigende kvinder, hentydninger til det okkulte, levendebegravelser, blod og splat. Men frygt ikke. Trier er heller ikke denne gang blevet mainstream. Dertil er filmen for kompromisløs i sin bombastiske tematik og i sine krasse volds- og nøgenbilleder (indimellem på én og samme gang). Og indædt mere interesseret i at være lyrisk frem for at trække på chok og suspense. Selvom den da selvfølgelig også har det.

Film i film
Som ofte hos Lars von Trier er filmen tyk af intertekstuelle referencer til filmhistorien – det stof Triers film er gjort af. Denne gang vævet i særdeles af gyseren og den intellektuelle, psykologiske kunstfilm. En bilscene på en skovvej, mens dunkel musik signalerer den fare, som, vi ved, utvivlsomt vil komme, vinker indforstået til Stanley Kubricks Ondskabens hotel (1981). Når vi først kommer med parret ind i skoven, er der tåge, træer, rødder og mos i skovbrynet i drømmelignende sekvenser fra tusmørket, så Andrej Tarkovskijs Stalker (1979) hurtigt dumper ind på nethinden. Og der er nok blod, rå sex, lemlæstelse af genitalier, ondskab og religiøse over- og undertoner til, at man ikke kan undgå at tænke på Eksorcisten (1973), for ikke at nævne en film som Nagisa Oshimas I Sansernes Vold (1979). Hos Trier bliver referencerne vel at mærke aldrig til blot overfladisk pastiche. Trier gør dem til sine egne, og får dem til at spille med i filmen, som en del af det, der med djævelsk forståelse får os til at tro både det ene og det andet om det stakkels par i hytten. Teknikken lokker os helt ud på sædet af skræk og rædsel. Og ud på sædet kommer man – hvis da ikke man bare krøller sig sammen på gulvet i et forsøg på at slikke sine flænsede nerver.

Skriften på væggen
Historien er i øvrigt opdelt i kapitler med titler febrilsk skrevet, udvisket og skrevet igen med kridt på en tavlevæg, som var det gjort af en af de to beboere i 'Paradiset'. Eller måske gjort af en tidligere depressiv, nervøs filminstruktør, der netop har udsendt en af sine allerbedste film.
 
DVD-vurdering
De to interviews med filmens skuespillere er relativt korte og fungerer mere som positiv reklame for Lars von Trier, men vi får da lidt information om arbejdsprocessen med filmen.

Trier har sammen med en engelsk filmprofessor indtalt et kommentarspor, der heller ikke bidrager med de store overraskelser, og selvom det er smertefrit at komme igennem rent indholdsmæssigt er det lettere frustrerende at høre, hvordan Trier kæmper med den engelske formulering. En samtale med en dansk filmprofessor havde været at foretrække.

De mange korte featuretter hjælper heldigvis på helhedsindtrykket. De er varierede – dækker både tema og teknik – og interessante og bestemt værd at bruge tid på.
Yderst tilfredsstillende at bonusmaterialet ikke blot er omfattende men også spændende og relevant!

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (19 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Linda
3-1-2012 15:34
Melancholia er Triers største mesterværk siden Breaking the Waves. Antichrist starter lovende, smukke billeder, god spænding bygges op og fine referencer til f.eks The Shining. Men så går det da helt galt. Ender med "Motorsavsmassakren 5" Det er så overdrevet og kunstigt at det ikke kan tages alvorligt, godt for Lars at han kom stærkt igen med Melancholia efter dette useriøse makværk. Der var intet skræmmende man ikke havde set før, måske lige klippe klitoris scenen men det var så tydeligt at se at den var fake, det lignede tyggegummi.

Alexandra
5-7-2011 23:27
Ja fabelagtig start, gode intentioner og så ender vi med en urskovsudgave af motorsavsmassakren da hun vælter hysterisk rundt i en blodrus der skal skræmme folk men blot fik mig til at smile overbærende. Om igen Trier!

Tusse
11-6-2011 13:42
Blev lidt ked af at se den. Men det betyder vel så, at det var fordi, jeg kunne leve mig ind i den?

Lars von Trier kan gøre sig uheldig bemærket, men han er altså fantastisk talentfuld.

Føler at det er den eneste film, jeg har set meget længe, som faktisk gjorde indtryk.

Jaeger
31-12-2009 13:52
hahaha fedt

BOB
21-12-2009 00:12
Sygt jeg har onaneret i flere døgn efter :')


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vinterbrødre7/12
Tilbage til Montauk7/12
Suburbicon7/12
Thelma30/11
Kedi30/11
Lumière!23/11
Mordet i Orientekspressen23/11
The Square23/11
Justice League16/11
Rodin16/11
Flere bio-anmeldelser
 
Abernes planet: Opgøret1/12
Spider-Man: Homecoming27/11
Grusomme mig 320/11
Transformers: The Last Knight13/11
It Comes at Night10/11
The Mummy6/11
Filmen om Kaptajn Underhyler23/10
Baywatch20/10
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
I hvilken Spike Lee-film var Denzel Washington gift med Angela Bassett?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2017 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google