CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Sorte kugler

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2009

Manuskript:


Producere:
Stine Spang-Hansen

Fotograf:
Mads Thomsen

Klipper:
Kasper Leick

Komponist:
Flemming Nordkrog
Tue Track

Censur:
Tilladt for alle over 11 år

Distributør:
Sandrew Metronome

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(47 stemmer)

Links
Filmens officielle hjemmeside

Læs også...
Nyheder:
05-07-05:
Anders Matthesen på det store lærred
 
Anmeldelser:
25-02-13:
Talenttyven
28-03-07:
Rene hjerter
06-10-04:
Terkel i knibe
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
1,85:1

Lyd:
DTS, Dolby Digital 5.1, 2.0

Ekstra materiale:
Kommentarspor, fraklip, featurette, trailer
Sorte kugler

Anmeldt af:Henrik Østergaard
Genre:Komedie
Varighed:80 minutter
Instruktør:Anders Matthesen
 
Anmeldelsesdato:01-03-2010
Medvirkende:Som:
Anders MatthesenAlex Klein
Iben DornerDirthe Klein
Søren RislundLurifax
Søren MallingLægen
Thomas HartmannMarc
Linda PJudith

Dumt svin lærer lektien
 
Med både stand-up comedy, one-man shows, tv-serier, julekalendere, hip hop musik, skuespil på film og teater, filmmanuskripter og tegnefilmstemmer på samvittigheden kan man ikke benægte Anders 'Anden' Matthesens mange talenter og ambitioner. Nu debuterer han så som instruktør med en spillefilm, der er lige så ujævn og flagrende som hans karriere. Til gengæld er den, for nu at bruge et af Andens egne udtryk, Megagrineren!


Copyright:
Sandrew Metronome
En mand ser rødt
Matthesen indfrier i for sig forventningerne, selv om historien er himmelråbende banal. Han giver os nemlig den Matthesen, de fleste af os kender og elsker: Matthesen når han er allermest ond. I en variant over Charles Dickens’ "Et Juleeventyr" spiller han selv hovedrollen som en gennemført taber af de nye (finans)tider, den fallerede, overstressede ejendomsmægler, Alex Klein, der på sit dødsleje får en sidste mulighed for at blive et bedre menneske. Alex er lidt af et røvhul. For ikke at sige et rigtig dumt svin. Når en barista-gimpe serverer en sjasket café latte i stedet for den bestilte kaffe med mælk, er han typen, der lige sviner tøsen til, fortæller hende, hvor dum hun er, og gør grin med de glinsende togskinner i kæften på hende. Rollen som arrogant og nedladende hr. gnavpot, der sprutter af spydigheder, kan Matthesen til fingerspidserne, og han leverer den, så det fryder. Det er i de scener, hvor han lader sig selv gå linen ud som bittert røvhul, at filmen fungerer klart bedst.

Anden som Mr. Scrooge
Hvad, der virkelig irriterer Alex, er, at kæresten (Iben Dorner) har masser af succes i hendes politijob. Det job, han skulle have haft. I stedet slæber han sig igennem tilværelsen med et ejendomsmæglerjob, han hader. For han kan ikke fordrage de latterlige kunder med dårlig smag og for mange penge i et ejendomsmarked, der i forvejen er gået i stå. Og det er et problem. For Alex har store økonomiske problemer, så luksusvillaen, han af dumdristighed har erhvervet sig, skal sælges. Og det hjælper så bare overhovedet ikke, at kæresten og datteren hjemme i lejligheden i Nordvestkøbenhavn også minsandten forventer, at han skal ofre opmærksomhed på dem. En dag, hvor stressniveauet er helt oppe i det røde felt, kører han galt i firmabilen, for blot pludselig at befinde sig i et absurd quizshow om at vinde hvide kugler og undgå de sorte. Som Scrooge må han forbedre sine dårlige sider i livet og dermed måske vinde det tilbage.


Copyright:
Sandrew Metronome
Moralsk opbyggelighed med kant
Anders Matthesen støber desværre sine sorte kugler inkluderet nogle meget klæbrige moralske pointer. Kun leveringen med velkendt knivskarp kant redder de mange livskloge råd fra at falde helt til jorden. Og så tager en fuldstændig bevidst over-overstadig, lyserød feel-good slutning tiltrængt lidt af luften ud af den moralske opbyggelighed, man er tæt på at få galt i halsen. Historien, der indimellem har svært ved at finde sit ståsted mellem komedie og melodrama, er selvsagt kulørt og stiliseret i sit delvise fantasi univers uden dog rigtig at udnytte sit spillefilmsformat. Til gengæld virker formen som et friskpust blandt de mange lige-ud-af-landevejen-historier, man ellers ser i dansk film. Historien er dog for simpel og banal til, at den ikke undgår at blive træg. Især når Alex skal træffe de afgørende valg bliver den forudsigelig. Alligevel kan Matthesen godt klappe sig selv på skulderen for at slippe ganske godt fra sin debut som instruktør. Han formår selv at spille på både det sjove og det seriøse, og får personinstrueret de øvrige spillere i nogle figurere, der spænder fra det rørende til det absurde. Og så vil der altså ikke være mange i andedammen, der kan holde latteren tilbage, når Anden rapper sine ætsende spydigheder.
 
DVD-vurdering
Klassisk ekstramateriale med kommentarspor, fraklip og featurette.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (7 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Niels Schrøder-Vølund
17-3-2010 10:12
Er det mon den samme film vi har set ?
Ingen tvivl om Anden er begavet med en fantastisk humor. Det i sig selv er en gave. Men at være i stand til at fortælle en simpel historie så originalt, overraskende og rørende, det er imho en endnu større gave.
Den mand er simpelthen begavet.
Og til anmelderen - vent hellere med kaffen til du kommer hjem :-)


Johnny P
16-3-2010 14:26
Jeg fik sorte kugler af at se den.

ingolf
22-7-2009 19:24
Hm,,, Jeg synes det er pissekedeligt med anmeldelser der fortæller hele historien, og derudover kan jeg slet ikke genkende min oplevelse af Sorte Kugler i Henrik Østergårds ord. Der er ikke meget klæbrigt over den og jeg har ikke set Dickns juleeventyr og jeg åd filmen bid for bid uden en enkelt gang at finde noget opstyltet. Jo hovedpersonens selviscenesatte liv.
Derimod synes jeg det er en stille og roligt, mere kluk end skrald, fin film med en moral ja, og jeg synes i alle sammen sku se den, for det er sågu sundt at få en spejl i sylten engang imellem,,,Jeg var ramt! Go tjek det ud selv!

NG
15-6-2009 20:23
hylemorsom og gennemarbejdet film, med et budskab på hjertet! jeg synes den var fantastisk.

Mr Skin
15-6-2009 12:13
Ej det var en joke, synes den var fin


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Skyscraper12/7
Under træet5/7
Ant-Man and the Wasp4/7
Du er den28/6
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvorfor var der store protester, da Elia Kazan vandt en æres-Oscar i 1999?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google