CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Nyheder - Anmeldelser - Artikler - Arkiv - Forside
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
A Single Man

Produktionsland:
USA

Produktionsår:
2009

Manuskript:
Tom Ford, David Scearce

Producere:
Tom Ford
Andrew Miano
Robert Salerno
Chris Weitz

Fotograf:
Eduard Grau

Klipper:
Joan Sobel

Komponist:
Abel Korzeniowski

Censur:
Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år

Distributør:
SF Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(16 stemmer)

Læs også...
Nyheder:
02-02-10:
Oscar-nomineringerne 2010
 
Anmeldelser:
26-05-17:
Nocturnal Animals
09-12-13:
What Maisie Knew
01-08-13:
What Maisie Knew
12-06-12:
Dame, Konge, Es, Spion
11-07-11:
Kongens store tale
31-01-11:
The Kids Are All Right
22-12-09:
Easy Virtue
25-03-09:
Blindness
22-12-08:
St. Trinian's
15-05-07:
Children of Men
18-09-06:
Den nøgne sandhed
03-05-05:
Pige med perleørering
26-10-04:
Stolthed og fordom [tv-serien]
05-05-04:
Love Actually
01-09-03:
The Hours
30-01-02:
Bridget Jones' Dagbog
 


DVD-specifikationer
Billedformat:
2.40:1

Lyd:
Dolby Digital 5.1

Ekstra materiale:
Bag kameraet
A Single Man

Anmeldt af:Lisa Brygger
Genre:Drama
Varighed:96 minutter
Instruktør:Tom Ford
 
Anmeldelsesdato:20-07-2010
Medvirkende:Som:
Colin FirthGeorge
Julianne MooreCharley
Nicholas HoultKenny
Matthew GoodeJim
Jon KortajarenaCarlos
Lee PaceGrant

Et studie i sort
 
"Life it seems will fade away – drifting further every day – getting lost within myself – nothing matters no one else – I have lost the will to live – simply nothing more to give – there is nothing more for me – need the end to set me free". Metallicas klassiker "Fade to Black" og Christopher Isherwoods roman "A Single Man" er begge dystre værker. Om sorg, smerte og isolation. Manden, der har valgt at visualisere dette, hedder Tom Ford og er ikke kendt for at lave film eller skrive. Hans felt er mode. På overfladen en elegant herre fra Texas, der er blevet indbegrebet af god stil; i start-90’erne genoplivede han modehuset Gucci (og senere fik YSL en tiltrængt vitamin-indsprøjtning fra ham) ved at overbevise de høje herrer om, at farven sort er og bliver en klassiker. Hans produktionsselskab – Hr. Ford har for øvrigt selv finansieret filmen – hedder passende Fade to Black, og med sin debutfilm herfra viser han os, hvordan sort begår sig på et filmlærred. Her er der dog ikke tale om farven men om følelsen. Ford kan tilsyneladende langt mere end at trylle med tøj, stil og et flot ydre.


Copyright:
SF Film
En sort fredag
Tidlig morgen. George Falconer vågner efter en lettere ubehagelig drøm. Det er fredag den 30. november 1962 og hvis det står til George Falconer er dette den sidste dag i hans liv. Ikke at vi får det direkte at vide af George selv. Han fortæller ikke meget om sig selv. Den pæne mand er ikke typen, der gør den slags. At George er homoseksuel og otte måneder tidligere har mistet sit livs store kærlighed og ikke kan tale med nogen om det, gør det ikke meget nemmere. Ikke at George vælger at dele sit liv med de nærmeste omkring ham. Det er vist kun den gamle veninde Charly (Julianne Moore i endnu en glansrolle), der officielt kender til hans 'hemmelighed', men hun er mere optaget af sin egen emotionelle elendighed og selvynk. En af hans elever på universitetet (Nicholas Hoult i imponerende form) lader derimod til at være interesseret i George – mere end det rent faglige – men er noget tungt nok til at opveje tabet af Jim?

Sort sjæl i farverigt univers
Denne fredag følger vi ikke kun engelsklæren Georges færden fra det rolige morgenritual med alle hans nydelige vaner over hans pludselige improviserede undervisning – Cuba-krisen er i fuld gang og frygten hænger i luften – til hans gennemførte og afsluttende forberedelser til resten af aftenen. Vi får ligeledes et billede på, hvordan det føles at være isoleret blandt mennesker. George er en mand uden gnist. Han er kold og grå at se på, mens han ser andre omkring sig pulsere af liv og farver. Æstetikere vil – lige som George – frydes over Fords lækre visuelle virkemidler, som dyrkelsen af 'superfarvelægningen' af nabodatterens blå kjole, hans nysgerrige elev Kennys ekstra funklende blå øjne og de unge mandlige tennisspillere, der svedende på banen bag ham emmer af vitalitet, mens hans kollega fabler løs om beskyttelsesrum. Grå George nikker forstående, men ser og hører i virkeligheden kun spændte muskler og solbrune torsoer. Hans korte møde med en gudesmuk wannabe-skuespiller (læs: trækkerdreng) på en parkeringsplads er næsten nok til at tænde hans livsgnist, men George forlader stedet med bevidstheden om, at "selv de værste ting har deres egen skønhed".


Copyright:
SF Film
Sort & chic
Og her er det, at Tom Ford træder i karakter. Vi har ført set utallige sobre film om deprimerede mennesker. Vi har tilmed også set hvordan homoseksuelle mennesker kæmper med ekstra udfordringer, når det gælder hvad der burde være basale forhold som kærlighed og tolerance, men hvor vi måske ikke alle kan relatere til, hvordan det måtte føles at være cowboy og forelsket i Heath Ledger, kan vi i hvert fald relatere til mennesket George: Helt alene i verden. Også selv om han bor i et hus, de fleste kun drømmer om, og han går klædt i dyre jakkesæt (selvfølgelig også designet af Tom Ford), de fleste af os ikke har råd til. For trods hans svært tilknappede facon – i de få flashbacks med Jim er han naturligvis mere tilgængelig, hvis ikke elskelig – føler han også sorg og smerte dybt nede under den velpolerede og stilfulde overflade. Derfor er det også et sublimt træk at lade Colin Firth spille ham. Firth har stort set perfektioneret rollen som den indesluttede og stoiske goliat, men rollen som George er kronen på værket, og let en Oscar værdig.
Hvordan dagen slutter for George må man selv gennemleve. Givetvis en melankolsk oplevelse, men hans rejse undervejs bør man alligevel unde sig selv. De sanselige billeder af næsten døde Georges spillevende farvefilter og Fords smagfulde rundvisning i et diskret menneskes totale forlis er sjældent set smukkere.

And fade to BLACK
 
DVD-vurdering
Taget i betragtning hvor bittert det er kun at finde et enkelt indslag i bonuspakken, varmer det til gengæld at finde indslaget både smukt og informativt. Klippende mellem scener fra filmen og interviews med folkene bag skifter det i mellem farver og sort/hvid. Ikke at det er overraskende, at selv ekstramaterialet er stilfuldt, men det giver klart indslaget lidt mere vægt og værdi.

Ekstra materiale:




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (3 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Brian
11-8-2010 12:09
Tror aldrig jeg har set så kedelig en film før

Morten Bagger
13-3-2010 14:47
Hej Lisa Brygger
Det er virkelig en meget velskreven og dækkende anmeldelse af en stort set perfekt film!

The Fashion Guy
4-3-2010 19:15
GAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAB


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Det tredje mord16/8
The Equalizer 216/8
Nancy16/8
The Spy Who Dumped Me16/8
The Meg9/8
Mission: Impossible - Fallout2/8
Hotel Artemis26/7
Sicario 2: Soldado19/7
Mamma Mia! Here We Go Again19/7
Landet af glas19/7
Flere bio-anmeldelser
 
You Were Never Really Here10/8
Red Sparrow20/7
The Florida Project17/7
The Shape of Water16/7
Game Night13/7
Molly's Game6/7
Three Billboards Outside Ebbing, Missouri3/7
Black Panther2/7
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvem har ikke spillet skinhead?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google