CinemaZone.dkBiografDVDUSAEuropaDanmarkVerdenDebatforum
 Klik på en region for at læse anmeldelser, nyheder m.v.
  Søg

Ekstra credits
Originaltitel:
Det erotiske menneske

Produktionsland:
Danmark

Produktionsår:
2010

Manuskript:
Jørgen Leth

Producere:
Marianne Christensen

Fotograf:
Dan Holmberg
Adam Philip

Klipper:
Camilla Skousen
Hsiao-Hsien Hou

Komponist:
Kristian Leth
Fridolin T.S. Nordsø

Censur:
Tilladt for alle over 15 år

Distributør:
Nordisk Film

Din mening
Har du set filmen? Hvad synes du om den?

Brugernes dom
(19 stemmer)

Læs også...
Anmeldelser:
08-05-13:
Jeg taler til jer - John Kørners verden
05-05-04:
De fem benspænd
 


Det erotiske menneske

Anmeldt af:Alexander Vesterlund
Genre:Drama
Varighed:90 minutter
Instruktør:Jørgen Leth
 
Premieredato:04-11-2010
Medvirkende:Som:
Marie Marthe Dorothie Laguerre
Schilaine Cayo
Rokhaya Niang
Jørgen Leth

Et sanseligt mesterværk
 
Kan man indramme erotikken? Dette spørgsmål er drivkraften i Jørgen Leths nye film. Og nej, Det erotiske menneske er ikke en pornofilm. Tværtimod er filmen et enestående og sjældent sanseligt syn, der dyrker den spænding, der kan gøre mødet mellem mand og kvinde enormt pirrende. Filmen består af en række løsrevede scener, snarere end en rød tråd. Sammenhængen kan man måske stykke sammen, men kræver man en logisk funderet orden, er man på dybt vand. Filmen er et spejlbillede af erotikkens flygtige – og alt andet end logiske – natur. Dog er der en række motiver, der gentages – mest rørende, når Leth i samtale med sin haitianske ekskæreste tænker tilbage på en svunden tid, mens deres ansigter flyder sammen. Og straks springer vi ti år tilbage i tiden i et kærlighedsscenarie, der virker ganske uskyldigt, selvom Leth oplever det gennem kameralinsen.


Copyright:
DOX:BIO
I en række kernescener kigger Leth ud af vinduet og reflekterer over erotikken på et hotelværelse. Han ved ikke, hvad der skal til for at indramme den, og denne tvivl er en afgørende motor i filmen, der snarere søger end finder og dermed konstant fylder emnet med nyt liv. Dette gør filmen til en nærmest nervepirrende rejse ind i erotikken, hvor alt kan ske. Dog ved Leth, hvor han skal lede, nemlig i eksotiske lande i Sydamerika, Afrika og Asien. Og hvis man betragter filmen som et forsøg på objektivt at definere erotikkens mangfoldighed, så misforstår man den. Blikket er umiskendeligt Leths. Det er hans idiosynkrasier og præferencer, der styrer filmen. Hvad ellers?

Det erotiske menneske ligner et manifest, der binder en sløjfe om et helt livs virke som filminstruktør, digter, nysgerrig antropolog og menneske. Filmen er en dokumentar, der iscenesætter sit stof – eller i hvert fald ender med at gøre det, så det dokumentariske glider ind i en svimlende fiktion. Leths blik på virkeligheden skaber så at sige fiktionen. Og Leth, som er filmens absolutte hovedperson, bliver selv en afgørende medspiller. Kvinderne er sorte og bedårende – de er også valgt nøje ud efter en omfattende og ikke så lidt morsom casting, hvor Leth bedømmer pigerne med stjerner, og som er en dramaturgisk åre i filmen. Og selvfølgelig kan Leth ikke nøjes med at kigge på, for den neutrale observatør findes ikke. Denne erkendelse tager Leth den fulde konsekvens af, når han filmer sin elskedes ansigts ekstase under et samleje. Her har Leth aldrig været bedre.


Copyright:
DOX:BIO
I en af filmens stærkeste scener glider kameraet – og blikket – hen over en kvinde, der ligger på en seng. Der fokuseres på enkelte kropsdele, der adskilles af søvnige, sorte mellemrum, som om blikket dør og fødes på ny. Kvinden kan ikke fastholdes, men hun kan nydes sekund for sekund, mens et nyt mysterium udfolder sig for beskueren, der navigerer efter sansernes krav, smider tankegodset væk og ser med altid friske øjne. Samtidig er det helvedes melankolsk, fordi blikket konstant mister skønheden af syne, der snart kun lever som et flygtigt aftryk på det sorte lærred, i hukommelsen.

Leths blik lægger sig som et markant slør om filmen, der får alt til at vibrere: det blå gulv, vand, der glider over sort hud, møbler, bygninger – små detaljer, der på den ene side ikke betyder noget, men som afslører noget ganske afgørende. For det er ikke kun kvinden, der udforskes i en pirrende leg, det er tilsyneladende også helt banale ting, som Leth lader med en vital og nærmest erotisk spænding. Det erotiske menneske er en stor film, der vil blive stående som et enestående dokument – ikke bare over erotikken, men over en af vores største og mest dristige filmskabere.
 




Deltag i debatten:
Navn:
Indlæg:

Seneste kommentarer: (5 i alt - Læs alle)
 
ForfatterIndlæg
Nevermind..
29-11-2010 22:07
Jørgen, du er og bliver et gammelt svin! FØJ!!!

Hmmm....
10-11-2010 06:58
Meget gustent. Alle andre giver den elendige anmeldelser. Er det dig Jørgen? Er du nu her og anmelder din egen film som et mesterværk? Jamen det ER jo jørgen som kalder sig Alexander. HAhahahaha. For satan Jürgen. du er jo tosse mand.

Lene
7-11-2010 09:33
Jeg har nu set den to gange og den vokser unægteligt. Det der gjorde det for mig var at bevæge sig bort fra forventningen om at skulle se en Lethsk antropologisk film, men se den som en personlig rejse i hvad der for 1 mand er erotik. Hermed fik også det helt fantastiskt smukke billedunivers lov at tage erotikkens form.... fem stjerner herfra (moden skandinavisk kvinde skulle jeg måske tilføje).

Sikken en gang kvalmende....
6-11-2010 00:06
...selviscenesættelse. Uden tvivl årtes største danske filmflop 2010. Den sælger ikke over 5000 billetter herhjemme. Gå dog for helvede på pension Hr. Leth...

Rasmus
4-11-2010 15:14
Hm, denne anmeldelse skiller sig ud fra alle da andre, der stort set kun er skuffede over filmen. Tror måske Leth med fordel også kunne have fokuseret på den vestlige verden for at undgå anklagerne og den megen kontroversialitet?


 
Tilbage  Til toppen  Send til en ven  Udskriv


Senest anmeldt
Vi ses deroppe14/6
Stor som en sol14/6
Den skyldige14/6
Sommeren 19937/6
Junglebanden7/6
Jurassic World: Fallen Kingdom7/6
Fædre og sønner6/6
Isle of Dogs31/5
Mit Grønland24/5
Skjold & Isabel24/5
Flere bio-anmeldelser
 
The Greatest Showman18/5
Star Wars: The Last Jedi16/4
Mordet i Orientekspressen13/4
The Killing of a Sacred Deer2/4
Justice League26/3
The Square23/3
Thor: Ragnarok12/3
Blade Runner 20492/3
Flere dvd-anmeldelser
 

Quiz
Hvilken 1960’er-stjerne har hovedrollen - og titelrollen - i Englænderen?
 
Test din filmviden her



© CinemaZone.dk I/S 2000-2018 - Om CinemaZone.dk - Skribenter - Annoncering
 
Sg p Google